Heiberg, Johanne Luise BREV TIL: Krieger, Andreas Frederik FRA: Heiberg, Johanne Luise (1863-08-13)

d. 13. August 1863.

… I Dag var Berner2 hos mig, han viiste mig et Brev fra Md. Sødring, hvori hun melder sig upasselig til Tjenesten indtil videre. Det er noget tidligt for Berner at modtage Sygeanmeldelser. Hendes Børn besøgte for faae Dage siden Fru Halkier, og af dem hørte jeg, at hun var vel; hvad er da dette? Er det dog ikke trist, at Ingen kan opholde sig i dette Kunstens Tempel uden at opløses lidt efter lidt i Pjalter. Det er dog en Sorg for mig, at hun, som er et afgjort Talent, ogsaa begiver sig hen s. 219ad den brede Vei. Hos mig har hun ikke været i Sommer, naturligvis kun fordi hun troer, at jeg er paa Tillischs Side og giver ham Ret i, hvad der er skeet. At hun hele Sommeren er i Byen uden at besøge mig, seer jo ud som et Brud, og dog vil jeg lade, som om det ikke var det. Jeg tænkte paa i Dag, var det nu ikke rigtigt og ret, om jeg gik til hende og om muligt bragte hendes oprørte Sind i Ligevægt. Hvis De var hjemme, spurgte jeg Dem, om jeg skulde gaae; svarede De ja, saa gik jeg. Vi stakkels Mennesker skulde dog ikke ligge i Uvenskab den korte Tid, vi vandrer her sammen, og jeg troer ikke, at hun, naar hun staaer ligeoverfor mig Ansigt til Ansigt kan vise sig saaledes, at jeg maatte fortryde at være gaaet til hende. Berner klagede over det lidt, man havde at byde Pub. i September; om det var Forløbere til at faae mig til strax at hjelpe til, veed jeg ikke. Jeg selv har ikke læst paa noget af, hvad jeg skulde læst paa; meget er Skyld heri, og Deres Samvittighed burde virkelig føle sig noget betynget, thi ofte har jeg skrevet til Dem paa de Tider af Dagen, hvor Eensomheden gjorde at jeg kunde læse, dog, at sende Bud og Hilsen til en bortreist Ven, der er saa elskværdig at længes efter Budskabet, er jo i alle Maader ligesaa vigtigt som at læse paa en Bolle; er det ikke sandt? Det Ene burde gjøres, det Andet ikke forsømmes; det er Ulykken, at det er ligesaa sandt. Af to onde Ting vælger man det mindst onde, og det er ikke at lade Dem savne Efterretning, altsaa har jeg skrevet til Dem i mine eensomme Timer og ikke i dem læst paa Boller. …