Heiberg, Johanne Luise BREV TIL: Krieger, Andreas Frederik FRA: Heiberg, Johanne Luise (1863-09-09)

d. 9. September 1863.

… Jeg har siden de gamle Wiehes Guldbryllup skyldt disse Gamle en Visitte.2 I Formiddags tog jeg Mod til mig og kjørte til dem, igrunden foranlediget ved Clemens’ ilde Behandling af Sønnens første Optræden. Jeg veed af Erfaring, at man under slige Omstændigheder sætter Priis paa, at Folk ikke skyer En, men søger En. Ogsaa troede jeg at spore, at min Nærværelse gjorde godt. Det var et lille Offer, jeg bragte, men af dem, der glæder os selv, naar vi overvinder os til at bringe dem. …

… Og De sidder i fuld Virksomhed for Hall?3 Det er stygt at sætte ondt for nogen, især for en gammel Ven, for hvem jeg ikke kan lade være at have noget tilovers, men — jeg tilstaaer, at jeg oftere har næret en vis Mistillid til Hall ligeover for Dem og Andræ. Hvori bestaaer egentligt hans Venskab for Dem begge? Han kan bruge Dem, han drager Nytte af Dem, han frygter Dem og t ø r i k k e løse den tynde Silkesnor, hvormed han holder Dem fangen, s. 223men hvorved viser han, at han, ikke hemmelig men offentlig, vedkjender sig, at disse to Mænd er et vigtigt Led i Statsstyreisen? Det er godt nok Aar for Aar at bruge en Mands Kræfter i Smug. „Det er let at svømme, naar en Anden holder Hovedet oppe,” kort sagt der er noget i hans Holdning ligeover for Dem og Andræ, som jeg ikke formaaer at tydeliggjøre i Ord, men som opvækker min Mistillid. Maaskee seer og fornæmmer jeg feil, og det vil jeg haabe, at jeg gjør; kan De overbevise mig herom, skal det glæde mig. …