Heiberg, Johanne Luise BREV TIL: Krieger, Andreas Frederik FRA: Heiberg, Johanne Luise (1863-10-29)

d. 29. October 1863.

Min kjære Ven!

Denne Aften er gaaet langt bedre for mig end jeg turde haabe og vente, og veed De hvorved? Ved den Fornøielse jeg har havt af at strikke indlagte lille Kjole til Deres syge Arm. Tag den udenpaa Bindet, saa nytter den paa to Maader; man seer ikke Bindet, og den holder Stedet varmt. Naar jeg faaer at vide, at den er tilpas i Størrelsen, skal jeg strikke en Lignende af sort Garn, saa falder den slet ikke i Øinene, dette faldt mig først ind, da denne var færdig. Tag den nu kjønt paa i Morgen, da De hele Dagen skal være ude, forsmaa ikke dens Nytte. …

Vil De tro, at jeg i disse Dage har været angst for Dem, inden jeg endnu vidste, at De feilede noget? Hexenaturen stikker endnu noget i mig. Jeg gaaer virkelig i en stadig Angst for de faa Venner, jeg endnu har tilbage, men især for Dem, min trofaste Ven, der saa smukt og ridderligt hjelper mig med at bære og udholde min Eensomhed, til hvem jeg tør og kan henvende mig i Alt hvad der ligger mig paa Hjerte, der aldrig trættes med at hjelpe mig og staae mig bi. — Jeg er ofte bedrøvet over at have mistet min mangeaarige norske Ven. Han sad deroppe, jeg saae ham jo saa sjældent, men det er dog saa rart at vide, at histoppe gaaer et Menneske, som tænker paa mig med Godhed, med Interesse, som følger hvad der hænder mig i Ondt og Godt. Nu er ogsaa han borte.2

Hvad siger De om de to Breve, som staaer i Berling for i Aften, fra Hall og Blixen?3 Det er et underligt Beviis af B., at han ikke i 1863 er imod det Hallske Ministerium, fordi han ikke var det i 1858. Han glemmer Ord-s. 231sproget: „Aften er ikke Morgen lig”, endsige det ene Aar det andet. Jeg husker godt, at Hall i 1856 i høi Grad var indtaget af B., hvor henrykt han var over hans Fremtræden i en Valgkreds, hvorledes han beundrede hans fornemme Anstand og hans siirlige Tale. Jeg sagde ham imod og kaldte ham en Vindsak. De kjender ham jo ikke, sagde Hall; n u troer jeg Hall vilde sige: „D e kjendte ham, Fru Heiberg.”

I Berling for i Aften er jo ogsaa Grundtvig tiltalt for sit Riim-Svar.1 Jeg havde ønsket det lidt kortere og lidt fyndigere, men Noget er bedre end slet Intet.

Godnat min Ven! Hold Dem rask og vær som hidindtil til Trøst for Deres

inderlig hengivne
Veninde.