Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: Johanne Luise Heiberg (1863-11-12)

d. 12. November 1863.

Tak for de to interessante Artikler! Den sidste i Dagbladet indeholdt saa meget historisk Nyt for et uvidende Menneske som mig, at jeg ret er Dem taknemmelig for, at De i Deres Travlhed huskede paa mig. Disse Udtalelser i Sverrig og Norge seer jo høist mærkelige ud netop under vore nærværende Forhold.2 Skulde det virkelig være muligt, at vi oplevede en „Atterdag” for Norden! Hvor vilde Heibergs Moder glæde sig, om hun kunde læse saadanne Udtalelser, uden at tale om den stakkels Gyllembourg, der havde sat sit Liv paa dette Kort. Hvor seer dog Verden besynderlig ud i dette Øieblik; hvad mon vi dog alt skal opleve? Denne Prinds Oscar maa jo være en mærkelig Person. Ogsaa i dette Punkt er Tiden karakteristisk, en Prinds, der skriver i Bladene og formaaer at skrive saaledes! For at komme fra det Store til det Smaa, jeg har hele Formiddagen været beskjæftiget i Haven, har plantet, gravet, dækket Planterne mod Kulden, bundet op og befriet mange Planter for Orm. Der er faa Ting, der er saa befriende for Sindet som denne Syslen i det Frie, Timer blive til Qvarter. Det er et Gode, at jeg igjen kan beskjæftige mig paa denne Viis som i gamle Dage. …

Efter denne aandelige Opbyggelse kom Fru Hall. Hun spurgte mig fra Hall, om jeg vilde see ham, det var vel en Talemaade, som skulde træde istedetfor et Besøg. Hendes Hund fandt vor Samtale meget kjedelig, thi den snorksov under hele Besøget.

Jeg kan allerede nu ikke lade være, om Morgenen naar jeg staaer op, at kaste et Blik hen paa det hvide Huus og den hvide Muur, som jeg glæder mig til skal blive gjennembrudt af et Vindue, bag hvilket et Lys engang skal skinne fra min kjære Vens Arbeidsbord ud i den mørke s. 234 Nat. Ak, nu husker jeg først, der bliver jo intet af, thi Arbeidsbordet bliver jo i Altanstuen; man kan heller aldrig faae det, som man vil i denne Verden; jeg havde nu glædet mig til det hyggelige Syn at see Lyset skinne bag Ruden. Men nu er det nok bedst, at jeg tænker paa at slukke mit eget Lys og see at komme til Ro, thi Klokken er mange. God Nat, min kjære Ven, god Lykke med al Deres Arbeide i denne travle Tid.