Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: Johanne Luise Heiberg (1863-11-16)

d. 16. November 1863.

Martensen var i Eftermiddag kaldt til Kongen; kort efter at jeg var kommet, kom han hjem derfra og udtalte, at han alvorligt og paa det Bestemteste havde raadet Kongen at skrive under og gjort ham begribeligt, at for hver Dag der gik, tabte han, hvad han vanskeligt vilde kunne tilbagevinde.1 Kongen havde hørt venligt paa ham, men vedblev, at han dog maatte betænke sig noget endnu. Kongen og Landgreven staaer i den Formening, at hans Modtagelse af Folket i Dag har været hjertelig og uden Modsigelse. „Det gjorde mig dog saa godt,” skal han have yttret. Martensen troer imidlertid, at han underskriver. Paulli vil vide, at Bluhme ikke har været kaldt til Kongen og af den Grund hele Dagen i Dag har været ilde tilmode. Andræ, som har været her i Aften, medens jeg var hos Martensens, har sagt til Martensen i Formiddags, at Kongen jo vistnok burde skrive under, men at han dog burde vente nogle Dage for at høre, hvad Udlandet vilde sige hertil. Ifald Andræ nu har yttret dette for Kongen, som vi dog ikke ville haabe, da var det jo meget slemt. Ogsaa troede Martensen at vide, at Blixen i Dag har talt med Kongen i to Timer. Ogsaa Paulli siger, at han har raadet Kongen at skrive under. Den hele Samtale, Martensen har ført med Kongen, er næsten Ord til andet, hvad De selv har yttret. Heller ikke Tillisch skal have været i Aftes hos Kongen, men hos Danneskjolds!

Jeg fortæller Dem løst og fast, hvad jeg har hørt, undskyld at det blander sig noget forvirret imellem hinanden.