Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Frederik Krieger FRA: Johanne Luise Heiberg (1864-03-15)

Den 15. Marts 1864.

Tak, min trofaste Ven, fordi De har forløst min bundne Tanke!1 Jeg er meget tilfreds med, at det er, som det n u er blevet, jeg trænger altid til, at en Mand formilder mine Udtryk, hvilket er en Skam for en Qvinde; hvor heldigt altsaa at De staaer der og kan moderere det varme hidsige Blod. Jeg er Dem taknemmelig for, at Hauch er kommet til at staae i Baggrunden, istedetfor at jeg saa stærkt havde sat ham i Forgrunden; naar Blodet bliver koldere hos en, vender Godmodigheden tilbage.

Hvilke Storme i Naturen som hos Menneskene i denne Tid! Er det ikke besynderligt, læg Mærke hertil, at Menneskene og Naturen næsten altid følges ad i Lidenskabelighed. Er det Naturen, der paavirker os, eller os, der paavirker Naturen? Formodentlig det Første. Jeg glæder mig formelig til at komme ind i den uskyldige Eventyr-Verden i Aften, hvor „Viola”2 bevæger sig. Lev vel til vi sees, og Tak for alt Godt.