Danmarks Breve

NOTER OG HENVISNINGER III. 1) Et Liv...

s. 337 NOTER OG HENVISNINGER

III. 1) Et Liv IV, 218 f. (II. 296 f.). — 2) Om A. F. Krieger se Biografien i Dansk biografisk Lexikon IX, 483 f. og de der angivne trykte Kilder samt Kriegers utrykte politiske Dagbøger 1848—81.

IV. 1) Et Liv IV, 73—74 (II, 212). — P. Andræ: C. G. Andræ I, 234 f. — 2) Kriegers Familie: Sammen med Krieger i hans Bolig, Nørregade Nr. 24, boede 1860 hans Moder Anna Elisa Krieger, f. Finne (15/10 1791—10/6 1863), hans Søster Sophie Magdalene Krieger (23/11 1811—28/6 1862) samt Fru Kriegers Søster, Margrethe Vilhelmine Finne, f. 7/11 1792, død i København 8/5 1869. Desuden fik Krieger senere en anden, ugift Tante i Huset, nemlig Benedicte Lauritza Finne (1/10 1800—4/8 92), der kom til Danmark fra Arendal 1867. -— Kriegers Moder havde femten Søskende, og disse mange Efterkommere. (Thisets Stamtavler VII, 7—8; Københavns Mandtalslister 1860 og 1870; Slægtstavler over Familien Finne, udarbejdet 1893 af S. H. Finne Grøn, velvillig meddelt af Hr. Højesteretsadvokat Carl Winther; Dødsannoncer i Berl. Tid. 1862, 1863, 1869 og 1892.)

V. 1) A. D. Jørgensen: En Redegørelse, S. 156—58.

VI. 1) Smstd. S. 156.

Side 2. 1) Fru Heiberg taler formentlig her bl. a. om Marstrands Maleri fra 1858 og om Bissens Statue. Sml. Et Liv IV, 393—94 (II, 461—62). — 2) Sille Henrikke Christine Beyer (1803—10/9) 61) skrev Digte, Fortællinger, Smaastykker og Operatekster samt adskillige Oversættelser eller Bearbejdelser af fremmede Digterværker, der benyttedes af det kgl. Theater. — 3) Skuespillet „En Velgjørers Testamente“ af Clara Andersen opførtes 1. Gang i8/j0 1858. — 4) 20/12 1860 afgav Folketingsudvalget Betænkning over Statsrevisionens Beretning for Finansaaret 1858— s. 338 59. De to af Krieger citerede Steder (Spalte 599 og 607 f) indeholder Klager over de økonomiske Forhold ved det kgl. Theater, hvor Høedt i Tiden efter J. L. Heibergs Afgang havde været den raadende. Der klages bl. a. over flere Overskridelser, som Udvalgsflertallet foreslaar „ikke kan passere“. 19/1 1861 gav Folketinget dog Decharge, da Hall forsvarede Regnskabet. — Det „vidunderlige“ Menneske maa være Fru Heiberg. — „Spectatrix“ er vistnok et Mærke, som Fru Heiberg har benyttet ved Avisartikler; sml. iøvrigt Note 3 til S. 79.

Stde 3. 1) mit foreløbige Udkast: vel Udkast til Kriegers Plan til Udgivelsen af Heibergs Arbeider. Se Et Liv IV, 221 (II, 298). — 2) Se Et Liv II, 5, 147—48, IV, 354 (I, 297, 377—78 og II, 409) om to Artikler af Fru Heiberg, 3/12 1845 i „Fædrelandet“ om Skuespilleren Foersom og 23/11 1844 om Opførelsen af „Barselstuen“ paa det kgl. Theater. I Debatten i Anledning af den sidste Artikel deltog J. L. Heiberg med en Artikel, „Gade eller Stue“, offentliggjort i „Fædrelandet“, 3%i 1844. Disse Artikler ere alle anonyme. — 3) Det er ikke lykkedes i „Kjøbenhavnsposten“ at (inde denne Artikel.

Side 4. 1) Sophie Magdalene Krieger (1811—62). Se Note 2 til IV. — 2) mit nyeste Værk: Maaske tænkes her paa en Avisartikel eller paa et Bidrag til Udgaven af Heibergs Værker. — 3) „Værket“ maa være Udgaven af Heibergs Værker. — 4) Omtalen af M. Goldschmidt skyldes maaske, at „Hjemme og Ude“, et politisk og litterært Ugeblad, udgivet af M. Goldschmidt, begyndte at udkomme 5/1 1861. — 5) Schillers „Maria Stuart“ spilledes Søndag 13/1 1861 første Gang med Fru Heiberg i Titelrollen. Et Liv IV, 228 (II, 302). — 6) „Dagbladet“ for 13/2 1861 indeholder en Artikel om „Opførelsen af „Maria Stuart“ paa det kgl. Theater“, dateret 5/2 1861 og undertegnet „In memoriam“. Det er en Klage over Kritikernes Behandling af Skuespillerne, navnlig rettet meget skarpt mod Clemens Petersen og med nogle Bemærkninger mod „Berl. Tidende“.

Side 5. 1) „Vort hemmelige Værk“. Billetten er udateret og kan maaske være før 13/2, saaledes at Talen kan være om Dagbladsartiklen af denne Dato, der omtales i foregaaende Note. — 2) I Originalen staar: „Det glæder mig, og Huuset“, men Meningen maa dog formentlig være: at Huuset. Det vides ikke, hvorom det drejer sig. — 3) I „Hjemme og Ude“ 2/3 1861 findes en Artikel, „Ministeriets Beslutning“, der kritiserer Ministeriet Halls Politik. — 4) I „Hjemme og Ude“ findes ingen Digte, hvortil der s. 339 kan sigtes. Det maa da antagelig gælde en Digtsamling, Krieger har laant hende.

Side 6. 1) „Slavinden af Kjærlighed“, Lystspil af Lope de Vega, oversat af Sille Beyer, opførtes 1. Gang 21/3 1861. — 2) Det vides ikke, til hvem der sigtes.

Side 7. 1) Antagelig en Avisartikel. — 2) 30/3 1853, da Fru Heiberg efter en lang Sygdom genoptraadte paa det kgl. Theater, var hun Genstand for stor Hyldest. Se Et Liv III, 151—52 (11,91). — 3) Frøken Christine Marie Løvmand (1803—10/4 72), Blomstermalerinde, var Fru Heibergs Lærerinde i Blomstermaling og Veninde af det heibergske Hus.

Side 8. 1) I Brevets Datering er Parentesen om: 9. Marts og Ordene: d. 6. April tilføjet med Kriegers Haand. Begge de to nævnte Dage var i 1861 Lørdage. Det ligger vel nærmest at følge Kriegers Rettelser. — 2) Værk: vedrører formentlig enten Udkast til en Avisartikel eller Arbejdet med Udgaven af Heibergs Værker. — 3) smaa Søskende: et Udtryk, Fru Heiberg ofte bruger om sine tre Plejebørn. — 4) Mollerup: Formentlig Etatsraad Herman Andreas Mollerup (1798—1886), Justitiarius i Landsover- samt Hof- og Stadsretten. — Gehejmekonferensraad Fr. Wilhelm Treschow (1786—2/9 1869) til Brahesborg og Laurvig i Norge, Højesteretsadvokat, Legatstifter, Medlem af Rigsraadet. Talen synes at være om Bestyrelsen af de Suhrske Familiegodser. Fru Suhr er O. B. Suhrs Hustru, Ida Marie Bech (1825—97).

Side 9. 1) Om Forholdet mellem Heiberg og Forfatterinden Mathilde Fibiger („Clara Raphael“) se Et Liv III, 285 f (II, 419 f) og det der omtalte Værk af Mathilde Fibiger, Clara Raphael. Se desuden Biogr. Lex. V, 142 f. — Mathilde Fibiger, der af Overanstrengelse var blevet meget nervøs, levede under meget smaa Kaar; hun døde 1872. — 2) 12/4 1861 fandtes i „Berlingske Tidende“ en Artikel om Opførelsen af Oehlenschlägers „Dronning Margrethe“. Det beklages her, at „Tragedien næsten er sunket ned til at være en Terne i den samme Borg, hvor den før herskede som en Kongedatter“. Forfatteren glæder sig over, at den nu atter træder frem, og roser Wiehe, Fru Holst og navnlig Frk. Thorberg, der forhaabentlig atter vil bringe „Kongedatteren paa sit Højsæde“.

Fru Heiberg skrev samme Aften et Svar og sendte det næste Dag til Krieger. Denne har, som det følgende Brev viser, sendt Artiklen til „Fædrelandet“, men dette har antagelig ikke villet tage den. Den optoges i „Dagbladet“ 22/4 1861 under Overskriften. „Den gjenfødte berlingske Theaterkritik“, underskrevet „En Kongesøn“. Den spotter navnlig den rosende Omtale af Frøken Thor- s. 340 berg. — 3) I Fru Heibergs ovennævnte Artikel, der optoges i „Dagbladet“ 22/4 1864, citeres Linierne:

„O, Du gode, gamle Generallieutenant Janson!
O, Du gode, gamle o. s. v. o. s. v.“

Den følgende af Krieger citerede Passus er i Artiklen dels forkortet, dels ændret.

Side 10. 1) Sml. forrige Note. — 2) Rimeligvis sigtes der til gamle Avisartikler, skrevet af Fru Heiberg, som Krieger finder imellem de Papirer, han har til Gennemsyn; muligvis drejer det sig dog om nye Avisartikler. — 3) Shakespeares „Viola“ og Heibergs „Kong Salomon og Jørgen Hattemager“ spilledes 24/4 1861.

Side 11. 1) Der tales rimeligvis om en Dato, paa hvilken Fru Heiberg første Gang er optraadt i en ny Rolle, maaske i et Stykke af H. Hertz. — 2) Slutningen af Koncepten er bortklippet. — 3) H. Hertz’ „Ninon“ med Fru Heiberg i Titelrollen genopførtes 8/5 1861. — 4) 27/4 1861 opførte det kgl. Theater Glucks Opera „Iphigenia i Aulis“. 25/4 var der i „Dagbladet“ en Kronik, skreven af N. W. Gade, med Overskriften: „Det musikalske Drama. Historisk Skizze, meddelt af N. W. Gade i Anledning af Glucks „Iphigenia i Aulis“.“ — Operaen anmeldtes smstd. 29/4 1 861.

Side 12. 1) Det kan ikke af Bladene fra disse Dage med Sikkerhed ses, paa hvilken Artikel Fru Heiberg tænker. — 2) 10/5 findes i „Berl. Tid.“ en Anmeldelse af „Ninon“. Den roser Fru Heiberg, men siger, at hun kulminerer i 3. Akt. „Det ligger maaske i Stoffet, maaske hos Forfatteren, maaske ogsaa i Omfanget af Fru Heibergs Geni, — eller rettere sagt i dets Begrændsning, thi selv det største Geni har sine Grændser, — at Fru Heiberg kulminerer allerede i tredie Akt.“ „Afdøde Fru Nielsen vilde have gjengivet Moderhjertets Skræk ved Tanken om

„den Nemesis,
der tidligt eller sent staaer paa vor Tærskel“,

og Moderhjertets Fortvivlelse med en langt mere gribende Simpelhed og Sandhed, men i Fremstillingen af det Lette, Flagrende, Coquette, Piquante og Aandfulde, der er Ninons egentlige Væsen, vilde hun igjen have staaet tilbage.“ Wiehe roses meget stærkt. Til denne Artikel er det, Fru Heiberg hentyder. — Verecundus er et Mærke, hvorunder Fru Heiberg har skrevet Blad-Artikler. Sml. Note 2 til S. 40 og Note 1 til S. 254. — Skuespillerinde Fru Anna H. D. Nielsen (1803—56).

Side 13. 1) Det drejer sig øjensynlig om Udgivelsen af J. L. Heibergs Samlede Skrifter. Se Indledningen III—IV. — I Heibergs prosaiske Skrifter 8. Bd. findes „Nordische Mythologie. Aus der s. 341 Edda und Oehlenschlägers mythischen Dichtungen“ (1827). — Kriegers Medudgivere var Martensen og Madvig. — 2) Arentine Harboe, Søster til J. G. Harboe. Se Et Liv I, 134—35 og 524 f. (I, 78 og II, 390f.).

Side 14. !) Det omtalte Værk om Goethe er formentlig A. V. T. Stahrs: „Weimar und Jena“. 1852, der ikke findes paa noget københavnsk Bibliothek. Allerede i 1856 var Fru Heiberg blevet stærkt interesseret for Goethes Forhold til Fru v. Stein. Se herom „Breve til og fra J. L. Heiberg“ (1862), Side 205.

Side 16. 1) Talen er her om Fru Heibergs Erindringer, som hun lod Krieger gennemse. — 2) Se herom Et Liv I, 215 (I, 125).

Side 17. 1) Sml. S. 16. — Talen er om Fru Heibergs Erindringer. — 2) Det drejer sig om Fru Heibergs Skildring af N. C. Møhls Død 3. November 1830; se Et Liv I, 213 f (I, 123 f.). — N. C. Møhl, en rigt begavet Læge, dræbte sig 32 Aar gammel i Melankoli; som afgørende Aarsag ansaas haabløs Kærlighed, efter Fru Heibergs Opfattelse til hende, efter hans Slægtninges Antagelse til Madame Wexschall. (Se derom Et Liv I, 141 f. (I, 82 f.) og Biogr. Lex. XII, 37.)

Side 18. 1) Anne-Francoise-Hippolyte Salvetat (1779—1847), kaldet Mile Mars, fremragende fransk Skuespillerinde. — Talen er formentlig om en Afhandling A. lal, som J. L. Heiberg 1834 oversatte fra Revue de Paris og offentliggjorde i „Kjøbenhavns flyvende Post“, Interimsblade. (Optrykt i Heibergs Samlede prosaiske Skrifter 7. Bd. S. 403 f.). — 2) Citatet er af Kierkegaards Afhandling om Fru Heiberg: „Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv“. K.’s Saml. Værker 10. Bd. S. 325. — 3) Johan Daniel Herholdt, Arkitekten for Huset i Rosenvænget.

Side 19. 1) Eckermann: Gespräche mit Goethe in den letzten Jahren seines Lebens. I—II Bd. Leipzig 1837, III Bd. Magdeburg 1848. — 2) I Teksten staar: Rachel, men der tænkes dog sikkert paa Rahel Varnhagen (1771—1833) og ikke paa Elisa Rachel, fransk Skuespillerinde (1820—58). — 3) Halls Fader var Bødker. — Hall, der var Konseilspræsident og Udenrigsminister, førte ved denne Tid en forsigtigere Politik overfor de tyske Stormagter, end man ønskede i de nationalliberale Kredse. — 4) De to sidste Vers af Goethes Digt lyder:

„Selig, wer sich vor der Welt
ohne Hass verschliesst,
einen Freund am Busen hält
und mit dem geniesst,
s. 342 was von Menschen nicht gewusst,
oder nicht bedacht,
durch das Labyrinth der Brust
wandelt in der Nacht.“

Side 21. 1) De ubekendte Venners Gave er maaske Bissens Marmorstatue af Fru Heiberg. Se Et Liv IV, 394 (II, 461—62. — 2) Om Opholdet paa Bonderup 1861 se Et Liv IV, 246—47 (II, 313), og om Vinteren 185S, IV, 119—22 (II, 239—40).

Side 23. 1) En ny Udgave af Oversættelsen af Shakespeares dramatiske Værker var paa denne Tid ved at udkomme ved Foersom og E. Lembcke. — 2) Citat af J. L. Heibergs „De Uadskillige“, 17. Scene.

Side 24. 1) Vel L. v. Ranke: „Franzosische Geschichte vornehmlich in 16. und 17. Jahrhundert.“ 1852—61. 5. Bd.

Side 25. 1) Om Konen i Hellebæk, se Et Liv II, 258 f. (I, 441 f.). — 2) Det er ikke lykkedes at eftervise, hvorfra dette Citat stammer. — 3) Hans er Fru Heibergs Tjener Hans Bøge, der siden sin Ungdom havde været i det heibergske Hus. — I „Fædrelandet“ 6/7 1861 findes en Artikel om I. A. Hansen. Lehmann holdt 1860 i Vejle en Tale, rettet mod Misbrugene af Valgretten, særlig mod Bondevennerne. Han forsvarede derpaa Valgloven i „Fædrelandet“ 1860 Nr. 105 og 106. I. A. H. har angrebet ham for Talen; paa dette Angreb svarer nu „Fædrelandet“.

Side 26. 1) Henrik af Navarras Bryllup med Margrethe af Valois, der fulgtes af „Barlholomæusnatten“, Natten til 24. August 1572, da Huguenotterne myrdedes i Mængde i Paris. Fru Heiberg har aabenbart læst derom i ovennævnte Franzosische Geschichte. — 2) P. Vedel, Departementschef, senere Direktør i Udenrigsministeriet, Omgangsven baade af Krieger og Fru Heiberg. — 3) H. N. Clausens Pjece: „Slesvig og de venskabelige Magter“ udkom Juli 1861.

Side 27. 1) Delte Citat er Fru Heibergs ikke helt nøjagtige Gengivelse af en Udtalelse i Allens: Det danske Sprogs Historie II, 579.

Side 28. 1) F. Th. Vischer (1807—87), tysk Æstetiker og Digter, udgav „Kritische Gange“ 1844, Fortsættelse 1860—75. — 2) Kriegers Bopæl var 1861 Nørregade 24. — 3) Frk. H.: Usikkert hvem; maaske Frk. Arentine Harboe. Sml. Note 1 til Side 32.

Side 29. 1) Den her omtalte Broder til Fru Heiberg er formentlig Johan Anton Patges, f. 1807, Skuespiller og senere Økonomiinspektør ved det kgl. Theater. — 2) 25/7 er Aarsdagen for Istedslaget 1850. — 3) I Slutningen af Juli 1861 gæstedes Køben- s. 343 havn af 400 Slesvigere; de fejredes 30/7 ved en Fest ved den skandinaviske Sten, rejst til Minde om Studentermødet 1845, i Nærheden af Eremitagen. — 4) Formentlig Skuespiller W. C. Holst (1807—98). — 5) Ved Prinsen af Noers Veninde tænkes vistnok paa Baronesse Sofie Zeuthen, født Schulin (f 1866), der ejede Godset Tølløse ved Holbæk. Hun rejste meget i Udlandet, førte et stort Hus og stod — til Forargelse for mange Danske — i venligt Forhold til Prins Frederik af Noer.

Side 30. 1) Af J. L. Heibergs „Elverhøi“. — 2) 31/7 1831 var Fru Heibergs Bryllupsdag. — 3) Lady Elisabeth Holland (1770— 1845), fremragende engelsk Adelsdame, ivrig Beundrerske af Napoleon I og Ven af Frankrig.

Side 32. 1) Det gælder J. G. Harboe og hans Søster Arentine Harboe. Se Et Liv I, 134—35 og 524 f. (I, 78 og II, 390 f.). — 2) Fr. Chr. Krebs (1814—81) var Distriktslæge i Skelskør, ikke i Ringsted, men det maa vistnok være ham, der tænkes paa, da der ikke var andre Læger af det Navn der paa Egnen.

Side 33. 1) Dette Brev af 14/8 1861 er skrevet paa samme Ark som det ovenfor citerede af 9/8 — 2) P. Vedel.

Side 34. 1) N. N. Det virkelige Navn er udeladt.

Side 35. Billedet af Bonderup efter Groshennig, Den Suhrske Stiftelse S. 18.

Side 36. 1) „I Gaar“ er 25/8, Søndagen før Heibergs Død.

Side 37. 1) K. W. Gottling (1793—1869), Professor i Jena, Forfatter til forskellige Arbejder om Roms Historie. — 2) Fru Deichmann: Maaske Forlagsboghandler Jacob Deichmanns Hustru, Bolette Gyldendal (1790—1877). — 3) I „Berlingske Tidende“ for 21/8, 22/8 og 23/8 1861 findes tre Artikler om Nicolai Peter Nielsen. En biographisk Skizze af H. Den indeholder meget stærk Ros over Nielsen og Fru Nielsen. — Rotscher (1803—71), tysk Æstetiker og Theaterkritiker.

Side 39. 1) Om det blaa Papir, sml. S. 48. En stor Del af Fru Heibergs Breve er skrevet paa blaat Papir. — Fru Cederfeld: Elisabeth Cederfeld de Simonsen (1793—1883), f. Castenskiold, Enke efter Stiftamtmand H. V. S. de C. (f 1836).

Side 40. 1) H. Hertz’ Digt „Naturen og Kunsten“ (i „Digte“, 3. Del, 1862). — 2) 31/8 indeholdt „Fædrelandet“ en stor Artikel: „Det kongelige Theater“, undertegnet „Spectator“. Der klages over, at man væsentlig opfører Stykker fra den heibergske Periode. Af nyt er der i sidste Sæson kun opført „Maria Stuart“ og Glucks Opera, bortset fra nogle Smaating. Det er Fru Heibergs Glansroller, der stadig opføres; der bydes ikke de yngre Opgaver. s. 344 — „Verecundus“ er et Mærke, under hvilket Fru Heiberg, i alt Fald senere, forfattede Artikler om Theaterforhold. Sml. S. 12 Note 2 og Note 1 til S. 254. — 3) Blasen-Holst: Usikkert hvem. H. P. Holst?? Forfatteren siger i Artiklen, at han efter adskillige Aars Fraværelse alter har fæstet Bo i Hovedstaden. Dette vilde ikke passe paa H. P. Holst. Sml. S. 48. — 4) Komponisten Fr. J. Glaeser (1798—1861) hørte hjemme i Tyskland, blev 1842 Kapelmester i København, hvor han kom til at spille en betydelig Rolle for Theatret. — 5) „Abekatten“: Fru Heibergs Stykke. — 6) Jonas Collin (f. 1776), Finansdeputeret til 1848, Medlem af det kgl. Theaters Direktion 1821—29, 1842—49, var nær knyttet til den heibergske Familie. Han døde 28/8 1861.

Side 41. 1) Ninon de Lenclos (1620—1705), fransk Adelsdame. Ogsaa Titelen paa et Skuespil af H. Hertz, hvori Fru Heiberg spillede Hovedrollen.

Side 42. 1) Sml. S. 36.

Side 43. 1) Icarus søgte ikke at stjæle Ilden, men styrtede i Havet, fordi han fløj Solen for nær, saa at Vokset i hans Vinger smeltede af Solens Straaler. Fru Heiberg synes at sammenblande Icarus og Prometheus. — 2) Sille Beyer, død 10/9 1864. Se ovf. S. 2 Note 2. — 3) Se Note 4 til S. 4.

Side 44. 1) Fr. W. Treschow (1786—1869), Højesteretsadvokat og Godsejer, indflydelsesrig Politiker, medvirkede ved Dannelsen af Ministeriet Bang-Scheele-Hall-Andræ 1854, Ven af Hall og af den heibergske Familie. — 2) Harald Constantin Christensen (1823—92) var Direktør for det kgl. Theater 1858—59. Om hans Forhold til J. L. Heiberg og Fru Heiberg se Et Liv III, 194 f. og 301 f. (II, 116 f. og 431 f.). — 3) Fru Heiberg spillede ikke Bera i Oehlenschlagers „Hagbarth og Signe“. Sml. S. 49—50.

Side 45. 1) J. Th. Suhr (1792—1858), københavnsk Forretningsmand og Rigmand; han nærede en stor Interesse for Fru Heiberg, og hun og Heiberg var fra 1844 flere Gange Suhrs Gæster en Del af Sommeren paa hans Landsted „Sølyst“. Se Et Liv, navnlig II, 69 f. (I, 333 f.) og Groshennig: Den Suhrske Stiftelse 24—25. — Ole Bernt Suhr (1813—75), J. Th. Suhrs Søn.

Side 47. 1) „Den tungsindige Sanger“ kalder Fru Heiberg Henrik Hertz med Tanken paa en Strofe i hans Digt „Posthuset i Hirschholm“. (Se hans Digte fra forskellige Perioder, I, 182). Det her citerede Digt er „I Udlandet, Neapel 1834“. (Se smstd. IV, 10). — 2) Legouvé og Scribe: „Dronning Marguerithes Noveller“, Lystspil, oversat af F. L. Høedt, genopført paa det kgl. Theater 23/10 1861 med Fru Heiberg i Titelrollen. Den citerede s. 345 Udtalelse staar i 4. Akt 13. Scene. — 3) Lola Montez, den bayerske Kong Ludvig I.s Elskerinde, fjernedes ved Martsrevolutionen 1848, optraadte siden som Danserinde i Nordamerika og døde i Fattigdom i New York 30/6 1861. — 1) Ordet Kapellan bruges i Folkesproget i visse Egne i Betydningen: Elsker, Galan hos en gift Kone.

Side 48. 1) Paa denne Tid havde B. Bjørnson udgivet „Kong Sverre“ og i 1862 udkom „Sigurd Slembe“. Intet af disse Stykker opførtes paa det kgl. Theater. Sml. S. 58. — 2) Clemens Petersen (f. 1834), var litterær Anmelder i „Fædrelandet“ fra 1857—68. — 3) Verecundus: Se S. 12. — 4) Gælder vistnok Opfordringen fra Krieger om at genoptage Udarbejdelsen af Livserindringer. Sml. S. 39.

Side 49. 1) I „Berlingske Tidende“ begyndte 1/10 1861 en Artikel om Prins Frederik af Noers „Erinnerungen“. — 2) „Dronning Marguerithes Noveller“, Lystspil af Legouvé og E. Scribe, oversat af F. L. Høedt, genoptoges paa det kgl. Theaters Repertoire 23/10 1861 med Fru Heiberg som Dronning Marguerithe. — 3) Dronning Bera i Oehlenschlagers „Hagbarth og Signe“. Sml. S. 43 og 50. — 4) Hertz’ Stykke „En Curmethode“, der 1. Gang opførtes 27/11 1861 med Fru Heiberg som Fru Thompson.

Side 50. 1) Philip Weilbach (1834—1900), Kunsthistoriker, opholdt sig Febr. 1860—Juli 1862 i Rom. Den omtalte Artikel findes i „Fædrelandet“ Nr. 226—27, 28-30/9 1861. Han ægtede 11/12 1860 Cæcilie Adolfine, f. Ammitzbøll. — 2) Fred. Ferd. Tillisch (1801—89), den tidligere Minister, var 1859—64 Chef for det kgl. Theater. — Sml. S. 48.

Side 51. 1) B. Bjørnson opholdt sig paa denne Tid i Italien. — 2) Ragnhild: Ragnhild i Hertz’ „Svend Dyrings Hus“?? — 3) Originalens Bogstaver er her ændret. — 4) Om Hertz’ Digt se S. 47 Note 1. — 5) Sml. S. 48. — Prins Frederik af Noers Erindringer blev i dansk Oversættelse offentliggjort i „Flyveposten“ 1861 Nr. 262 f.

Side 52. 1) Frederik Christian Bornemann (1810—61), Professor juris, døde 6/10 1861. Elvire Marie Anna Adolphine Préalle var hans Hustru. — 2) J. Th. Suhr.

Side 53. 1) Boiesen: Ernst Frederik Christian Bojesen (1803 —64), Rektor i Sorø. — 2) Udgivelsen af Heibergs Værker, der skaffede Fru Heiberg Penge til Huset i Rosenvænget, foregik hos Reitzel. Der opstod ingen Vanskeligheder ved Udgivelsen. Sml. S. 58.

Side 54. 1) Skjelderup i Norge: Sml. Et Liv I, 144, 159—60 og 522 (I, 84, 92—93 og II, 387). — En Søn af Lægen, Professor s. 346 Michael Skjelderup, ved Navn Jakob Skjelderup. — 2) Adolf Tidemann (1814—76), norsk Maler. — 3) Rosendahl: Et Navn, som Fru Heiberg maaske havde tænkt at give Villaen i Rosenvænget, og som hun nogle Gange benytter i Brevene. Villaen fik dog aldrig noget særligt Navn. — 4) Peter Oluf Brøndsted Hall (f. 1839), cand. phil., Sekretær ved Herlufsholm, var H.’s ældste Søn. — Den yngste Søn var Carl Hall (f. 1848), cand. polit., Redaktør af „Vort Forsvar“.

Side 55. 1) Margrethe: Frøken Margrethe Hirsch, der fra 1862 i en Aarrække var i Huset hos Fru Heiberg som Guvernante for hendes tre Adoptivbørn. — 2) Se Et Liv I, 6—7 (I, 6 og II, 386). Sidstnævnte Sted er (i 2. Udg.) dette Brudstykke af Brevet aftrykt af A. D. Jørgensen. — Fru Heibergs Søster, der ogsaa kom til Scenen, var Regine Amalie Pätges (18/4 1814—17/12 1855), Elev ved det kgl. Theater 1821, afskediget derfra. Se Et Liv I, 522—23 (II, 387—88). — Den anden Søster, der endnu levede i Oktober 1861, var Johanne Magdalene 19/6 1804—1866), den Gang Enke efter Slotsforvalter N. W. Mathisen (1800—53).

Side 56. 1) Der afholdtes en Basar for at skaffe Penge til Opførelsen af den ny Studenterforeningsbygning. — 2) C. Petersen: Kritikeren Clemens Petersen (f. 1834) var fra sine Studenteraar Lærer ved Kommuneskolen i Kjøbenhavn. Han var fra 1857—68 „Fædrelandet“s Litteratur- og Theateranmelder. — 3) Søkvæsthuset. — 4) Ferdinand Meldahl (f. 1827), Arkitekt. — 5) C. E. Fenger var Finansminister. — 6) Sml. S. 55.

Side 57. 1) Adelaide Ristori (1822—1906), italiensk Skuespillerinde, optraadte i Europas Storstæder, navnlig Paris. — 2) Sml. S. 59.

Side 58. 1) B. Bjørnsons „Kong Sverre“ udkom i Efteraaret 1861; det opførtes ikke paa det kgl. Theater i København, hvor C. Hauch var Censor. Sml. S. 48. — 2) Formentlig tre Artikler om „Théatre francais og det kgl. Theater“ i „Fædrelandet“ Nr. 239 —243 af Clemens Petersen. — 3) Sml. S. 56. — 4) Sml. S. 53.

Side 59. 1) Afsløringen af en Billedstøtte af Oehlenschläger paa St. Annaplads foregik 21/10 1861.

Side 60. 1) „Kvækeren og Dandserinden“, Lystspil af Scribe og Duport, oversat af J. L. Heiberg. Det genopførtes et Par Gange i Sept.—Novbr. 1861. Fru Heiberg havde i sin Tid spillet Danserindens Rolle; det er Stykkets og hendes Slutningsreplik, der her citeres. — 2) J. L. Heiberg: „Nye ABC Bog … for den unge Grundtvig“, polemisk Skrift fra 1817, blev optrykt i Heibergs Prosaiske Skrifter 10. Bd. S. 4. — 3) „Berlingske Tidende“ 11/11 s. 347 indeholdt en lille Artikel om „Et frygteligt Uveir“ i Rom den 30. Oktober. Det er en Skypumpe, der først ramte Vatikanet. Det fortælles, at Paven hensank i Bøn og sagde til de Indtrædende: „Jeg er som Hjob; den onde Aand angriber mig fra alle Sider.“ Det oplyses, at Rafaels Malerier er ubeskadiget. — 4) Valkyrien. Formentlig „Valkyrien“, et nordisk Digt i tyve Sange, der udkom anonymt i 2 Oplag 1861, af Fr. M. G. Bøgh (1836—82). Sml. Elisa Bøgh: Frederik Bøgh. (1887). S. 193. — Det ses ikke, hvortil der hentydes med Udtalelsen om O. Mynster.

Side 61. 1) Christen Niemann Rosenkilde (1786—1861), Skuespiller ved det kgl. Theater, var en Ven af Heiberg; han døde 12/11 1861. — 2) Oehlenschlagers „Hagbarth og Signe“ genopførtes 14/11 1861. — 3) Finansminister var C. E. Fenger.

Side 62. 1) Onsdag 27/11 første Gang, derefter 29/11 og Søndag 1/12 1861 opførtes paa det kgl. Theater Hertz’ „En Curmethode“ og „Kong Salomon og Jørgen Hattemager“. I det første spillede Fru Heiberg Fru Thompson sammen med Mantzius. — 2) Det ses ikke, hvem der sigtes til ved „den grimme Ælling“. Sml. S. 166. — Clemens Petersen, der 20/11 havde anmeldt „Hagbarth og Signe“ i „Fædrelandet“, anmeldte 3/12 smstd. „En Curmethode“ med Ros overfor Fru Heibergs Spil. — I „Dagbladet“ var Stykket anmeldt 29/11 meget rosende overfor Spillet, underskrevet D. — I „Berlingske Tidende“ anmeldtes Stykket 30/11 efter 1. og 2. Opførelse med Ros, dog med en enkelt kritisk Bemærkning om Fru Heibergs Spil. — 3) Cosmus: Pseudonym for Frøken Athalia Schwartz (1821—71), der skrev i Tidsskriftet „Norden“. — 4) Signes Rolle spilledes 1861 af Frøken Thorberg, den senere Fru Eckardt; i 1828 var Rollen blevet spillet af Fru El. F. M. Holst, født Heger.

Side 63. 1) P. Vedel ægtede (efter sin første Hustrus Død) 2/11 1861 H. E. Schacks Enke, Fanny Vendela Schack, født Hebbe. — 2) Lope de Vegas: „Slavinden af Kjærlighed“ samt H. Hertz’ „Ninon“ og „Tonietta“ opførtes i Sæsonen 1861—62, det sidste Stykke 23/1 62, „Slavinden“ 62 og „Ninon“ allerede 27/12 61. — 3) „De Nygifte“, formentlig P. Vedel og Hustru. — 4) Sml. S. 62 nederst.

Side 65. 1) Malerinden Fru Elisabeth Jerichau, f. Baumann.

Side 66. 1) „Den stakkels fremmede Pige, som gaaer saa ensomt her“, Replik af „Alferne“.

Side 68. 1) Edv. Lembcke udgav 1861—73 sin Oversættelse af Shakespeares Værker. — Sætningen er i Originalen forskrevet; „saa meget, og næsten føler“, staar der. — 2) H.: Det ses ikke med Sikkerhed, hvem der er Tale om. Det er dog sandsynligvis Hall. s. 348 Denne havde været Ven af Familien Heiberg, men vakte ved sin Holdning, medens Heiberg var Theaterdirektør, i høj Grad Fru Heibergs Misfornøjelse.

Side 69. 1) J. L. Heibergs „Prinsesse Isabella“ er kun opført én Gang, 29/10 1829. — 2) Skal formentlig være: psykologisk.

Side 70. 1) Se Et Liv I, 172 f. (I, 100). — 2) Brevet ligger som sidste Brev i Pakken med Breve fra 1861, men kan ogsaa høre hjemme 31/12 1862. — 3) Det omtalte Billede er et Pastelmaleri af C. Petersen fra 1827 og befinder sig nu i Frøken Lelia Heibergs Eje.

Side 71. 1) Af Goethes „Wilhelm Meister“. — isst i 1. Linie skal være ass. — 2) Slutningsordene af „Magdalene“. En Fortælling af Forf. til „Tre Dramer“ [ᴐ: Ilia Fibiger]. Kbhvn. 1862.

Side 72. 1) Hertz’ „Tonietta“ med Fru Heiberg i Titelrollen genopførtes 1. Gang 23/2 1862. — Det ses ikke, hvilken Bog der omtales.

Side 73. 1) Depeschen, der omtales, er af 26/12 1861, rettet til de danske Gesandter i Berlin og Wien. Den offentliggjordes af „Hamburger Nachrichten“ og optoges derefter i „Berlingske Tidende“ 7/1 1862. Den indeholder Indrømmelser overfor de tyske Magter med Hensyn til Holstens Stilling, men afviser meget bestemt deres Forsøg paa ogsaa at blande sig i Slesvigs Forhold. — 2) Henriette Jakobine Martine Vibe (1809—59), 1. G. g. 1829—38 m. C. F. Gliickstadt, 2. G. 1854 m. Biskop Knud Gislesen, udgav anonymt 1843 „En Moders vejledende Ord til sin Datter“ og 1861 „Erindringer fra det betydningsfuldeste Aar i mit Liv“ samt mange andre Skrifter.

Side 74. 1) 28/12 1861 indeholdt „Fædrelandet“ en Artikel af C. Hostrup: „Om C. Hauch’s Digt, „Valdemar Atterdag“,“ rettet imod en Kritik af Clemens Petersen.

Side 75. 1) 13/1 1862 fejredes i Studenterforeningen „Nordisk Højtid“ af 130 Deltagere, hvoriblandt Repræsentanter for Sverige og Norge. Her blev sunget C. Plougs:

„Nu det lufter jo frisk, og de drivende Skyer
Op fra Syd imod Nord tage Flugt …“

Digtet offentliggjordes i „Fædrelandet“ 15/1 1862. — 2) Den 19/1 1862 spillede det kgl. Theater „Dronning Marguerithes Noveller“. — 3) De to nævnte Bind — formentlig af de poetiske Skrifter — indeholder bl. a. en stor Del af J. L. Heibergs Digte, Noveller, Fortællinger etc.

Side 77. 1) Formentlig Christian Lund, († 25/s 1864), Skuespiller s. 349 ved det kgl. Theater 1810—42. — 2) 21/1 1862 spilledes paa det kgl. Theater du Puy’s „Ungdom og Galskab“.

Side 78. 1) „Sorte Jørgen“: Dette maa efter Sammenhængen være Anton Frederik Tscherning, hvis Billede og Levnedsløb, skrevet af Fr. Barfod, findes i „Illustreret Tidende“ for 19/1 1862. Om Betegnelsens Oprindelse har intet kunnet oplyses. — 2) Collin: Formentlig Departementschef Edvard Collin (1808—86). Sml. S. 80. — 3) Maaske Christian Michael Rottbøll (1791—1884), Justitiarius i Højesteret fra 1861. — 4) Carl August Varnhagen von der Ense (1785—1858). Af hans „Tagebucher“ udkom de 6 første Bind 1861—62. — „Kongen“: Formentlig Frederik Vilhelm III af Preussen. — Varnhagen var (fra 1814) gift med Rahel Antonie Frederikke, Datter af en jødisk Købmand Levin (1771— 1833). Hun var højtbegavet og samlede en stor Kreds om sig. 1814 ægtede hun Varnhagen.

Side 79. 1) Datoen i Parentesen sat til med Kriegers Haand; Brevet tør vel da formodes at være skrevet denne Dag. — 2) 8/2 1862 valgtes Krieger sammen med J. A. Hansen og C. F. L. Mourier til et Udvalg om en Indfødsretslov. — 3) Athalia Schwartz (1821—71) har skrevet dels om Skolespørgsmaal, dels Romaner og Dramaer. Deriblandt 1862 „Cornelia“. — „Ugentlige Blade“ Nr. 1—65 udgaves 1858—59 af Henrik Hertz. Det ses ikke, til hvilken Artikel Fru Heiberg sigter, men maaske er Talen om nogle Artikler i Ugeskriftets Nr. 16—17, „Om Huusvæsenet og Pigebørns Opdragelse“ af Spectatrix samt „Svar til Spectatrix. Af en Lærerinde“ i Nr. 22. Sml. S. 3 øverste Stk. og Et Liv II, 5 (I, 297). — 4) Schillers „Maria Stuart“ opførtes sidste Gang 16/2 1862 med Fru Heiberg i Hovedrollen.

Side 80. 1) C: Muligvis Edvard Collin. Sml. S. 78. — 2_3) Mennesket: Det ses ikke, hvad her sigtes til.

Side 81. 1) Z. Topelius’ Skuespil Regina von Emmeritz, oversat af H. Hertz til det kgl. Theater, blev hverken opført der eller udgivet paa Dansk. — 2) Anmeldelsen i „Dagbladet“ 14/2 af „Den Stumme i Portici“, hvori Nyrop debuterede i Masaniellos Rolle, er kølig og indeholder kritiske Bemærkninger om den forløbne Del af Theatersæsonen. — 3) En Anmeldelse i „Berlingske Tidende“ 15/2 af „Rosa og Rosita“ roser nærmest dette Sykke, og Udførelsen betegnes som „fortrinlig“. — I de københavnske Dagblade for disse Dage synes der ikke at være nogen Artikel, der kan antages at være forfattet af Fru Heiberg. — 4) Det fremgaar af det næste Brev, at „Festen“ har været s. 350 afholdt af det kgl. Theaters Personale. — Citatet er af J. L. Heibergs „Nei“, 2. Scene.

Side 82. 1) Sml. S. 81. — 2) Citat af „Emilies Hjertebanken“, Vaudeville Monolog af J. L. Heiberg.

Side 83. 1) Luthers Husliv 1525—46. En historisk Skildring af A. Listov. Kbhvn. 1862. — 2) „Slavinden af Kjærlighed“. — Sml. S. 63 Note 2. — 8) C: Det ses ikke, hvem det er. Vel næppe den C. (Collin), der omtales S. 80. — 4) 21/2 1862 angreb Andræ i en Tale i Rigsraadet skarpt et Forslag om Ændringer i Forfatningen, der var forelagt af Regeringen.

Side 84. 1) Sml. S. 63 Note 2. — Hertz’ „Tonietta“ opførtes 24/2 1862 sidste Gang i denne Sæson, og da det næste Gang spilledes, 4/12 1864, havde Jfr. A. Lange afløst Fru Heiberg i Titelrollen; Fru Heiberg var da ikke længere ved Theatret. — 2) J. L. Pleibergs Skuespil „Nina eller Den Vanvittige af Kjærlighed“ opførtes som Sommerforestilling Ve 1836. Fru Heiberg spillede da i Titelrollen, og Elskeren, Germeuil, spilledes af Wilh. Conrad Holst. — 3) Fr. F. Tillisch, Theaterchefen; Michael Wiehe, den kgl. Skuespiller. Det ses ikke, hvorom det drejer sig. — 4) Hans er Fru Heibergs Tjener. — 5) Ingemann døde 24/2 1862.

Side 85. 1) I denne Tid bragte „Dagbladet“ en Feuilleton af E. Bulwer-Lytton: „En sælsom Historie“. 26/2 63 fandtes deri nogle Betragtninger om Bønnens Betydning. — Edvard Bulwer-Lytton (1803—73), berømt engelsk Forfatter; blandt hans mange Værker er „A Strange story“ (1861), i hvilken han viste megen Sympati for Spiritismen. — 2) Jens Larsen Nyrop (1831—1904), dramatisk Sanger, debuterede paa det kgl. Theater 12/2 1862 i „Den Stumme i Portici“. — 3) 2/3 1862 opførtes paa det kgl. Theater „Nei“ med Fru Heiberg som Sofie. — 4) Petrine Georgine Caroline Fredstrup (1827—81), Danserinde ved det kgl. Theater.

Side 86. 1) 28/2 62 bragte „Dagbladet“ en Oversigt over Rigsraadsforhandlingerne om Forfatningsændringen. Heri siges om Andræ i Anledning af det kritiske Indlæg af ham, der er omtalt i et af Fru Heibergs tidligere Breve (S. 83): „Hans Anskuelser kunne afvige fra de almindelige, han kan med sit Hang til isoleret Originalitet finde en vis Fornøielse ved at udmale Afstanden mellem hans Mening og Tidens Stemning, men dette forhindrer ikke, at hans Tanker ere sunde og hans Betragtninger lærerige. Andræ har trods sine tilsyneladende Omskiftelser en virkelig Konsekvents, han er en bestemt og villiefast Karakter med alle de frastødende og hertillands utilgivelige Feil, som gjerne følge s. 351 Bestemtheden.“ — 2) I J. L. Heibergs „Samlede prosaiske Værker“, 9. Bd. 1862, findes et Par Artikler fra 1825—26 paa Fransk.

Side 88. 1) I Brevet ligger en Vintergæk i rødt Silkepapir; paa samme Maade findes der i mange andre Breve bevaret tørrede Blomster. — 2) Sml. S. 83 Note 1.

Side 89. 1) Martensen: Biskop H. L. Martensen. — Der er dog næppe her Tale om den S. 81 omtalte Artikel om „Den Stumme i Portici“. — 2) De tre Plejebørn blev senere alle adopteret af Fru Heiberg. — 3) Lystspillet „Rosa og Rosita“ af Clara Andersen var 1. Gang opført 11/2 1861 paa det kgl. Theater og spilledes ogsaa i Sæsonen 1861—62. Det omtaltes i Ugeskriftet „Norden“ Nr. 9 for 1/3 1862 af Cosmus, ᴐ: Athalia Schwartz.

Side 90. 1) Andræ, Krieger, Bille m. fl. havde været i Selskab hos Hall 14/3 1862. — Andræ boede paa Østerbro. — 2) „Den første paa Skansen“, Skuespil i 5 Akter af H. P. Holst, opførtes paa Folketheatret 11 Gange 11/3—10/4 1862. — Marstrand: Maleren Vilh. M. — 3) Det drejer sig om Sager, der forhandledes i Finansudvalget og bl. a. i dettes Møde, Tirsdag d. 25/3. hvor Hall og Fenger var til Stede. — 4) Der synes ikke at have været noget særligt Angreb fra Andræs Side i de foregaaende Dage; maaske tænkes der paa den tidligere omtalte Tale. Sml. S. 83.

Side 91. 1) 21/3 1862 besluttede Rigsraadet efter Tschernings Forslag med 29 St. mod 25, at Prins Frederik, naar han fik Appanage, ikke kunde faa Løn for Statsembede. Krieger var blandt de 29. (Se Rigsraadstidende 1862, 4. Saml., Sp. 1575—76). — 2) Det omtalte Brev, skrevet paa Fransk, er optaget i J. L. Heibergs samlede prosaiske Skrifter 11. Bd. S. 433 f. — 3) Overskou: „Den danske Skueplads“’ 4. Del udkom 1862. Den handlede om Tiden 1800—28. — 4) Jonas Collin var Theaterdirektør, og Knud Lyne Rahbek var Medlem af Theaterdirektionen i denne Periode. — 5) Sml. Note 2 til S. 63. — 6) Denne Komedie opførtes fra 18/3 62 paa Casino.

Side 92. 1) Andræs og Kriegers Kamp: Gælder maaske en Diskussion, der i disse Dage førtes i Rigsraadet om de vestindiske Øers Forhold.

Side 93. 1) Professor, Overlæge E. A. Dahlerup, Fru Heibergs Huslæge. — 2) A. Listov udgav 1862 „Luthers Ungdomshistorie 1483—1517. Efter Merle d’Aubigné“. — 3) Den 30. Marts 1853 var Fru Heiberg optraadt paa det kgl. Theater 1. Gang efter en langvarig og farlig Sygdom. Se Et Liv III, 121 f. (II, 73 f.). Sml. foran S. 7. — 4) Sille Beyer (f 10/8 1861) havde oversat „Slavinden af Kjærlighed“. Sml. S. 63.

s. 352 Side 94. 1) Tredie Bind af Heibergs poetiske Skrifter. — Verset foran „Nina“ staar i denne Udgave: det er et lille Digt fra 1835 til Fru Heiberg af J. L. Heiberg. — 3. Udgave af „Nina“ var udkommen 1848.

Side 95. 1) Sml. S. 93 Note 1. — 2) 2/4 1862 indeholdt „Dagbladet“ en Artikel om Overgangen fra Træskibe til Jærnskibe, som anbefaledes. Dermed forsvinder „det Skjønne og Poetiske, som hidtil har omgivet Kampen paa Havet. Der er ikke længere Tale om den frie Skanse, hvor Heltene trodse Kugler og Splinter, ikke om de hvide, flagrende Seil, ikke om bragende Master og bristende Toug, ikke om Fædrelandets Flag, der vaier stolt over Ødelæggelsen og er Kampens Symbol. Det er ikke længere de Havets stolte Svaner, hvorom Digteren sang, men uhyggelige, mørke, skjælbedækkede Søuhyrer, og istedetfor de tjærede Gutter med blottet Bryst kæmpe dæmoniske Skikkelser med hemmelighedsfulde Maskiner bag tause, uigennemtrængelige Mure“.

Side 96. 1) Fru Heibergs Erindringer, første Del, der gaar til 1842. Se Et Liv IV, 435 (II, 468). — 2) Se foregaaende Brev. — M. ᴐ: Martensen.

Side 97. 1) W. C. Holst (1807—98), Skuespiller og Forfatter. — 5/4 stod i „Fædrelandet“ en rosende Anmeldelse af en Beneficeforestilling af Vilhelmine Neruda og Frants Neruda samt et Digt underskrevet H. H. N. med Titlen: „Vilhelmine Nerudas Violin“ og Omkvædet:

„O var jeg Nerudas Violin,
Og var jeg slet ikke Andet!“

8/4 findes i „Dagbladet“ med Henvisning til „Fædrelandet“ som Inserat Digtet:

Vilhelmine Nerudas Bue:
O var den Digter, som sværmende fiin

Henstirrer mod Ønske-Landet,
„O var han Nerudas Violin,
Og var han slet ikke Andet!“
O var jeg Nerudas Bue myg
— Ei „Ønskernes Formaal er blandet!“
Du mildeste Gud, hvor han skulde faa Stryg,
Og Stryg og slet ikke Andet!
A. B. C.

— Den omtalte Nygaard er H. H. Nyegaard (1824—93), Prokurator.

Side 98. 1) 7/4 1862 paabegyndtes som Feuilleton i „Fædrelandet“ en Memoireskildring af Ch. Nodier, der under Konsulatet s. 353 deltog i en Sammensværgelse til Fordel for Bourbonerne. — 2) Sml. S. 96. — Den ny Medvider: Biskop Martensen. — 3) Bygforestillinger, et Dyrtidstillæg. I Finansaarene 1856—59 var der tilstaaet enkelte af de ved det kgl. Theater ansatte Personer et Dyrtidstillæg, idet en vis Del af deres Lønninger var omskrevet i Byg. Ved den almindelige Lønningslov af 1861 fastsattes et Lønningstillæg efter Sædomskrivning i Stedet for det tidligere Sædtillæg. Til noget herhenhørende sigter Fru Heiberg formentlig, men det er dog usikkert, hvad der menes; der er ingen Forestillinger givet paa Theatret, der kan sættes i Forbindelse hermed. (Velvillig Meddelelse af Hr. Operasanger Edv. Agerholm). — 4) Carl Edvard Rotwitt (f. 1812) var Konsejlspræsident i det Venstreministerium, der dannedes i Decbr. 1859, da Stridigheder om Grevinde Danners Stilling havde bevirket Ministeriet Halls Afgang. Han døde B/2 1860, og Ministeriet opløstes derpaa. I April 1862 sattes paa hans Grav paa Assistens Kirkegaard et Mindesmærke. Indskriften paa Fodstykkets fire Sider var ifølge „Morgenposten“ 9/4 1862: „Lader os love de herlige Mænd for vor Slægt“; „Conseilspræsident Carl Edvard Rotwitt gjorde folkelig Frihed og folkelig Lovgivning til sit Løsen“; „En Dannemand er her begravet med Sorg, men hans Navn vil leve længe i Folket“; „Dette Minde er reist af Kong Frederik den Syvende, det menige Folk og dets Venner.“

Side 99. 1) Johan Caspar Lavater (1741—1801), tysk-schweizisk Forfatter, har skrevet en Række Værker af filosofisk-religiøs Karakter. Særlig Opsigt vakte hans fysiognomiske Studier.

Side 100. 1) Mine to Afdøde: Fru Gyllembourg og J. L. Heiberg.

Side 101. 1) Den 24. April opførtes „Slavinden af Kjærlighed“ og „Den nye Barselstue“, hvori Fru Heiberg havde Roller. — 2) J. V. Frohne (f. 1832), Murmester. — ») Ernst Frederik Christian Bojesen (1803—64), Rektor. Han var i sine sidste Aar meget svagelig. — 4) B. Bjørnson skrev ved J. L. Heibergs Død et Digt om ham: „Nu de bar ham ud til Graven“, der bl. a. findes i „Digte og Sange“ (3. Udg. 1890). — Blindebærte staar der i Teksten; Meningen er: Blindebertel, ᴐ: en, der ikke kan se, hvad der ligger lige for Næsen.

Side 103. 1) Sml. S. 117, 209 og 218. Brevene fra 1854—55 er Breve fra Marienbad, hvor Fru Heiberg opholdt sig en Tid i de to Somre. Et Par Brudstykker af de her omtalte Breve blev optaget i Udgaven af „Breve fra og til J. L. Heiberg“ 1862. Se Et Liv III, 184 f. (II, 110f.).

s. 354 Side 104. 1) M.: Martensen. Se S. 103.

Side 105. 1) Se „Breve fra og til J. L. Heiberg“ S. 1 f., 52 i., 197—98 og 213—14. Et Liv I, 235 f (I, 136 f.). — Pastor Peter Hansen (1773—1859) var fra 1816—59 Provst i Slangerup, hvor J. L. Heiberg og Jomfru Patges blev viet 31/7 1831. Hans Hustru var Marie Nicoline, f. Schou. — 2) Se „Breve fra og til J. L. Heiberg“ S. 62.

Side 106. 1) H. Hertz: Svend Dyrings Hus 1. Akt 6. Scene.

Side 108. 1—2) Der er Tale om Udgaven af „Breve fra og til Johan Ludvig Heiberg“, der, besørget af Krieger, udkom 1862. — Side 101 omtales Frøken F.; Side 201 f. er trykt et Brev til Martensen og deri, S. 203 Linie 7 f. n., staar „fire Ugers Ophold i Marienbad“. — 3) De unge Suhrs: O. B. S. og Ida Marie S.; de gamle Suhrs: Se S. 45.

Side 109. 1) Etatsraad Einar Theoder Immanuel Schiern (1814—76). Han var paa dette Tidspunkt Overfinansbogholder; fra 1864 Departementschef i Finansministeriet. — 2) 2/6 og Ve 1862 findes i „Fædrelandet“ Artikler af Clemens Petersen om „Casino og Folketheatret“, hvori han udvikler, at Theatrene overalt i Europa er i Forfald, men alligevel faar stigende Betydning. Desuden kritiseres det kgl. Theaters Ligegyldighed for Konkurrencen med de to Theatre.

Side 111. 1) „Kirkeklokken i Farum“ hedder et Digt af Casp. Joh. Boye (1791—1853).

Side 112. 1) Brevet er udateret Koncept, men synes efter Indholdet at dømme at maatte være fra Foraaret 1862. — 2) Dette staar øjensynlig i Forbindelse med Udgivelsen af „Breve fra og til J. L. Heiberg“, udgivet af Krieger, men de omtalte Breve synes ikke at staa deri. — 3) „Erindringer vedkommende Slægterne Beyer og Høst. Samlede af Sille Beyer. Udg. efter hendes Død. 1862.“ S. 29—31. I dette Skrift findes Meddelelser om Forfatterindens Forhold til Heibergs. — Sille Beyer havde flere Brodersønner: se Stamtavlen i nævnte Værk. — 4) Sml. ovenfor Note 2.

Side 113. 1) Ved disse Dage tænkes paa de Dage, 11.—17. Juni 1862, da det nordiske Studentermøde holdtes i København. — Ved del kgl. Theaters Forestilling i Anledning af Studentermødet 17/6 1862, hvor bl. a. Fru Heiberg spillede: „Nei“, fremsagde Michael Wiehe en Prolog af Fr. Paludan-Muller, der er trykt 13/8 i „Fædrelandet“.

Side 114. 1) Fru Heibergs Brodersøn var Løjtnant i Infanteriet Axel Christian Hessel Pätges (f. 14/1 1839), senere Kaptajn. Han var Søn af Skuespiller og Økonomiinspektør ved det kgl. s. 355 Theater Johan Anton Pätges (f. 12/3 1807—12/2 83). — 2) Fru M„ ᴐ: Fru Martensen.

Side 115. 1) T. er vistnok Treschow. — Hansses staar der i Manuskriptet. Det ses ikke, hvem der sigtes til. Fru Heibergs Karl hed Hans. — Brevene er Udgaven af „Breve fra og til J. L. Heiberg“. — 2) A.S.: Athalia Schwartz; hun udgav 1862 to Smaaskrifter: „Om Adkomstexamen til at forestaa private Skoler i Kjøbenhavn“ og „Endnu nogle Ord om Skolevæsenet i Kjøbenhavn“. — 3) 25/a 1862 fandtes i „Dagbladet“ en Anmeldelse af Heibergs Breve. Den slutter med Bemærkningen: „Heibergs Breve til sin Hustru ere beaandede af en varm og inderlig Hengivenhed, og den skjemtsomme Tone, hvori de ere skrevne, udmærker sig ved den elegante Ynde, som var ejendommelig for ham.“

Side 117. 1) Talen er i dette Brev antagelig om Breve mellem Fru Heiberg og Heiberg, af hvilke enkelte er trykt i „Breve fra og til J. L. Heiberg“ S. 187 f. — I 1854 var Fru Heiberg efter en haard Sygdom en Tid i Marienbad, just paa det Tidspunkt, da Heiberg angrebes stærkest som Theaterdireklør. (Se Et Liv III, 184 f. (II, 110 f.). Sml. S. 103, 209 og 218. — 1855 rettedes Angrebene ogsaa mod Fru Heiberg.

Side 118. 1) T.: Treschow. Han var fra 1853 en af Kuratorerne for Vemm Hofte Kloster og har øjensynlig modsat sig Børnenes Indskrivning i dette. De blev dog optaget, se S. 143—44. — Sml. S. 119—20. — 2) Muligvis Oberst, senere Generalmajor og Statsraad Niels Chr. Irgens (1811—78). — General Carl Ewald († 1866) havde en Datter, der var g. m. norsk Kaptajn Jens Ludvig Gerner († 1869). — 3) I „Norden“ for 5/7 1862 anmeldte „Cosmus“, ᴐ: Frk. Athalia Schwartz „Breve fra og til Heiberg“. — Sml. S. 133.

Side 119. 1) T. ᴐ: Treschow. — Se Note 1 til S. 118.

Side 121. 1) Andræs Sønner var Poul (f. 1843) og Victor (f. 1844). — 2) Rektor C. F. C. Bojesen udgav i 1862 i Programmet fra Sorø Skole „Forstudier til en Afhandling om den æsthetiske Idees Udvikling hos Grækerne i videnskabelig Retning“. — 3) Hans er Fru Heibergs Tjener.

Side 122. 1) Af Fru Gyllembourgs Breve til Fru Heiberg er kun offentliggjort nogle faa i Et Liv I, 147 f. (I, 85 f.). — 2) Georg Buntzen var Fru Gyllembourgs Plejesøn, Søn af hendes Fætter, Grosserer Buntzen. Se Et Liv I, 201 (I, 117). Han døde ung.

Side 124. 1) Karl Jos. Heidier (1792—1866), Badelæge i Marienbad. — Emil Kratzmann (1814—67), Badelæge smstd. — 2) Sml. S. 118—20. — T. ᴐ: Treschow.

Side 125. 1) Prinsesse Alexandra, Prinsen af Danmarks Datter s. 356 ægtede 10/3 1863 Prins Albert Edward af Wales. — 2) Den svenske Forfatter og Mæcenat Bernhard von Beskow (1796—1868) havde stadig ny litterære Planer for. — 3) Margrethe Hirsch, Børnenes Guvernante.

Side 126. 1) Navnet er her udeladt.

Side 127. 1) Schack er formentlig Fru Vedels første Mand, H. E. Schack. Det ses ikke, hvem der tænkes paa ved hans Svigerinde. Der kan være Tale om flere.

Side 129. 1) Disse Afhandlinger er trykt i Heibergs Samlede prosaiske Skrifter. Bd. 9. (1862). — 2) Dette ses ikke af Stamtavlen i Danmarks Adels-Aarbog 1907, da Kriegers Forfædre saa langt tilbage ikke er opført der.

Side 130. 1) Dante Alighieri’s „Guddommelige Komedie“, oversat af C. K. F. Molbech, I—II, var udkommet 1851—55 med et udførligt Forord. Sml. S. 134. — Det omtalte Citat findes i Molbechs Indledning I, 42. — 2) Om Frk. Løvmand se Note 3 til S. 7.

Side 131. 1) Det gælder aabenbart et Forslag af Krieger med Hensyn til Affattelsen af Brevet til Treschow. Sml. S. 118. — 2) Templet: Fru Heiberg skrev ofte fra Marienbad paa Brevpapir med Billeder af Bygninger eller Landskaber etc.

Side 132. 1) Thorbækbjergets Jurister: Maaske nogle juridiske Embedsmænd, der ligesom Krieger boede paa Landet ude ved Dyrehaven og Taarbæk. — Fr. T. J. Gram (1816—71), Professor juris. — Gustav Edv. Brock (1816—78), Højesteretsadvokat. — J. J. A. Worsaae (1821—85), Museumsdirektør. — 2) 25/7 1862 paa Aarsdagen for Istedslaget afsløredes paa Flensborg Kirkegaard H. V. Bissens Løvemonument. „Studentersangforeningen“ deltog ved denne Lejlighed.

Side 133. 1) Sml. S. 118. — Hans Mortensen i „Aprilsnarrene“. — 2) Billedhuggeren Chr. G. Vilhelm Bissen (f. 1836) var 1861 blevet gift med Johanne Vilhelmine, f. Michelsen, der imidlertid døde kort efter. — 3) Hjorten: Antagelig Peder Hjort. — 4) „Magt og List“, Drama i 2 Akter af Thomasine Gyllembourg, opførtes i alt 2 Gange paa det kgl. Theater og 19/5 1832, sidste Gang med Forandringer. — 5) Ved Afsløringen af Bissens Løvemonument i Flensborg den 25/7 1862 blev sunget Plougs Digt:

„Hellig Graven er, hvor stærke
Heltes Støv er lagt …“

Side 134. 1) 31. Juli: Fru Heibergs Bryllupsdag. — 2) Sml. S. 130.

Side 135. 1) Sml. S. 118 f.

Side 136. 1) L. A. Benedek, østrigsk General, tilhørte Ungarns s. 357 protestantiske Adel, var fra 1860 Generalstabschef for den østrigungarske Hær. 1866 havde han Overkommandoen i Krigen med Preussen.

Side 137. 1) helvedes er i Mnskr. rettet til helvetiske; Tanken er uklar.

Side 138. 1) Friedrich Hebbel (1813—63), tysk Digter. Hans Hovedværk, „Die Nibelungen“, udkom 1862.

Side 139. 1) W. H. F. A. Læssøe faldt i Slaget ved Isted 25/7 1850.

Side 140. 1) Fru Heibergs Moder Henriette Patges døde 14/1 1861. — Jonas Collin (1776—28/8 1861), Departementschef. — E. G. Tryde (1771—1860), fra 1838 Sjællands Stiftsprovst, fra 1854 kgl. Konfessionarius. Han var nøje knyttet til det heibergske Hus. Se Et Liv II, 8 (I, 299). — Professor juris F. C. Bornemann (1810—6/10 1861). — Forfatterinden Sille Beyer død 10/9 1861. — Skuespillerne Chr. N. Rosenkilde (1786—12/11 1861) og N. P. Nielsen (1795—13/3 1860). — 2) Citatet er af J. L. Heibergs „Alferne“ 4. Scene.

Side 142. 1) Om J. L. Nyrops Optræden paa denne Tid se bl. a. Overskou: Den danske Skueplads VII, 153 og „Fædrelandet“ 19/9 1862 Nr. 218. — 2) Se herom i „Julie Weber Sødrings Erindringer fra senere Aar“. S. 115 f.

Side 143. 1) Grev A. W. Moltke (1784—1864). — 2) Anna Dorothea Suhr (1827—10/12 90), g. m. Hermann Gustav Ericksen (1828—9/12 90), Købmand i London. (Groshennig: Den Suhrske Stiftelse, Tavle II).

Side 144. 1) Fru Sødring, se S. 142.

Side 145. 1) Treschow var Ejer af Brahesborg paa Fyen. — 2) I disse Aar optraadte hverken franske eller italienske Skuespillertrupper paa det kgl. Theater. Der synes da at være Tale om en Plan, der ikke kom til Udførelse.

Side 146. 1) 17/10 1862 fandtes i „Dagbladet“ en Anmeldelse af F. Helms: „Fægteren fra Ravenna“, oversat af H. P. Holst, der var blevet opført 1. Gang 15/10 1862. Fru Heibergs Spil som Thusnelda kritiseres der ret skarpt. — 2) 21/10 1862 genopførtes paa det kgl. Theater „Viola“, forkortet Oversættelse efter Shakespeares „What you will“; Fru Heiberg spillede Viola. — 3) 22/10 1 862 meddeler „Fædrelandet“, at det paatænkes at skænke Prinsesse Alexandra som Brudegave en Hebestatue i Thorvaldsens Museum, hugget af en yngre Kunstner under Bissens Tilsyn. „Fædrelandet“ hævder, at denne Statue falder ind under Bestemmelserne i Thorvaldsens Testamente og ikke kan bortskænkes; desuden forbyder s. 358 Troskaben mod Thorvaldsen det. — 24/10 forsvarer „Dagbladet“ Komiteen, men meddeler, at det nu er Tanken, at Prof. Bissen skal udføre en ny Hebestatue som Brudegave.

Side 147. 1) Ingemanns „Levnedsbog“, skrevet af ham selv, der kun omfatter Barndoms- og Ungdomsaarene, udkom 1862, kort efter I’s Død. Den var udgivet af Slotspræst J. Galskjøt.

Side 149. 1) Sml. S. 17 og Et Liv I, 213 f. (I, 123 f.). Georg er Georg Buntzen, Fru Gyllembourgs Plejesøn. — Krarups Skole, ᴐ: Borgerdydsskolen paa Kristianshavn, hvor Niels Bygom Krarup var Rektor. — 2) Tirsdag 28/10 1862 døde Kriegers Søster Sophie Magdalene.

Side 150. 1) Talen er om Frederik VII.s Hustru til venstre Haand, Grevinde Danner, tidligere Louise Rasmussen. — O. K. Walsøe, Bud ved det kgl. Theater. — Piehl: Efter Vejviseren for 1862 fandtes i København en Urtekræmmer Aug. Piehl og en Fotograf G. Piil. — Harald Anthon Scharff (f. 1836), Solodanser ved det kgl. Theater. — 2) Grevinden: Grevinde Danner; Baron C. Blixen-Finecke. — 3) 11/11 1862 findes i „Fædrelandet“ en Artikel fra Nordslesvig, der skarpt kritiserer Hall, hvis Politik angribes som vaklende og uklog.

Side 152. 1) Fru Heibergs Fødselsdag var 22/11 1812. — 2) 23/11 1862 opførtes „Embedsiver“ eller „Herr og Fru Møller“, Stykke af Bayard, bearbejdet af Høedt. I „Dagbladet“s Anmeldelse 25/11 roses Fru Heibergs Udførelse i de stærkeste Udtryk.

Side 153. 1) H. Olaf Hansen udgav 1862 i København „Den norske Litteratur fra 1814 til vore Dage“. Den indeholdt to af A. O. Vinjes Digte: „No seer eg atter slike Fjell og Dalar“ og „Her seer eg fagre Fjord og Bygdir“. — 2) Det ses ikke med Sikkerhed, hvortil her sigtes. — 3) Maaske er Talen om „Slavinden af Kjærlighed“ af Lope de Vega, oversat af Sille Beyer og opført 1861 efter Heibergs Død med Fru Heiberg i Hovedrollen.

Side 154. 1) Se næste Side Note 1.

Side 155. 1) I „Dagbladet“ 29/11 1862 findes en Anmeldelse, hvori Holbergs „Det lykkelige Skibbrud“ kritiseres. Denne Kritik imødegaas 2/12 i „Fædrelandet“ i en Artikel, undertegnet „Andresen“, hvori det bl. a. hedder: „Jeg er, som De veed, Urtekræmmer.“ — Heri omtales en Anmeldelse i „Den dramatiske Journal“ 4/11 1772 af P. Rosenstand Goiske (1752—1803) af „Det lykkelige Skibbrud“. — 2) Russell, engelsk Udenrigsminister.

Side 156. 1) Hansen, Gartneren, der passede Fru Heibergs Have. — 2) Frøkenen: Athalia Schwartz. Sml. S. 133. Der sigtes til s. 359 et anonymt Digt i „Norden“ for 9/12 1862: „Søstrene Delépierre“, — tre smaa Violinspillersker.

Side 157. 1) 8. Bd. af J. L. Heibergs poetiske Skrifter indeholder hans „Blandede Digtninger“ og „Lyriske Digte“.

Side 158. 1) 14. December. Det ses ikke, hvad her tænkes paa.

Side 160. 1) Peder Hjort havde 1862 udgivet „Kritisk Bidrag til nyere dansk Tænkemaades og Dannelses Historie. Literærhistorisk Afdeling“ 1. Bd. — Bl. a. Side 22 f., 32 f. findes der skarpe Angreb paa Baggesen. — 2) Peter Andreas Fenger (1799—1878), Præst ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. — 3) Fru Heiberg skulde spille Sophie i „Nei“, i hvem Hammer skulde forelske sig.

Side 161. 1) Det S. 70—72 aftrykte Brev dateret „Nytaarsaften 1862“ hører maaske hjemme her. Sml. Note 2 til S. 70. — 2) Den gamle Heiberg er P. A. Heiberg. — Sml. Et Liv I, 206—07 (I, 120).

Side 162. 1) Hjorten? Næppe Peder Hjort. Sml. næste Brev. — 2) Fru Heibergs Karl, Hans.

Side 163. 1) Hjorten. Sml. forrige Brev. — 2) Fru Heibergs ældste Søster Johanne Magdalene (19/6 1804—2/5 1866) havde i sit 2. Ægteskab m. Slotsforvalter N. W. Mathisen (8/3 1800—15/6 1853) bl. a. en Datter, Johanne Louise Regine (24/12 1838—26/3 1903). Hun ægtede 13/4 1866 Malermester Johann Jacob Georg Guntzelnich (f. 13/6 1825). (Udg. skylder Hr. Grosserer C. Mathisen Tak for disse og andre Oplysninger om Familien Pätges. — Sml. S. 237.

Side 164. 1) 18/1 1863 spilledes paa det kgl. Theater Rossinis „Vilhelm Tell“ (fra 1829) med J. L. Nyrop som Arnold Melchtal; G. J. F. Døcker debuterede som Vilhelm Tell, og Mathilde spilledes af Madame Gerlach. — 2) J. E. Hass var Skuespiller ved det kgl. Theater 1808—44.

Side 165. 1) Sml. S. 158 (Brev af 13/12 1862). — 2) Heibergs boede i Brogade Nr. 3 fra 1831 i de første Aar af deres Ægteskab.

Side 166. 1) I „Dagbladet“ for 3/2 1863 findes en anonym, meget rosende Anmeldelse af Hostrups „Eventyr paa Fodrejsen“, hvori den af Fru Heiberg citerede Sætning. Der siges, at Stykket i 7 Aar opførtes 55 Gange. I Christensens og Hauchs Tid er det gaaet bedre dermed. — 2) Hvem „den grimme Ælling“ er, har ikke kunnet oplyses. Sml. S. 62. — 3) Lessing: Sinngedichle (Hempels Udgave 1. Buch Nr. 92), „An den Wesp“.

Side 167. 1) Bernhard v. Beskow (1796—1868), svensk Digter. — 2) Arkitekt Vilhelm V. Petersen (f. 1830) vandt 2. Præmie ved en Konkurrence om Opførelsen af Façaden til Domkirken i s. 360 Florens, men kom ikke til at udføre Arbejdet. — 3) Om Amalie Patges se Et Liv I, 22 og 522—23 (I, 15 og II 387—88).

Side 168. 1) 12/3 1863 opførtes paa det kgl. Theater „En Criminalproces.“ Lystspil af Rosier. Fru Heiberg spillede heri en Hovedrolle.

Side 169. 1) Kryger: Kan formentlig ikke være andre end Hans Andersen Kriiger fra Bevtoft (1816—81), der paa dette Tidspunkt var Medlem af Rigsraadet. — 2) Et noget ændret Citat af „Nej“, tiende Scene. — 3) Ida Wulff (f. 1808), Skuespillerinde ved det kgl. Theater 1824—29, død 1876 som Kammerherreinde v. Holstein. — 4) C. J. C. Bræstrup (1789—1870) ledede det københavnske Politi fra 1845. Da der ved Lov af 11/2 1863 var indført en ny Ordning af Politiet i København, afskedigedes den 74aarige Bræstrup.. 4. L. Casse (1803—86) var den Gang Justitsminister (1860—63).

Side 170. 10/3 1863 ægtede Prins Christian af Danmarks Datter, Alexandra, Prins Edward Albert af Wales. Dronning Victoria havde mistet sin Mand, Prinsgemalen Albert, 14/12 1861. — 2) Det drejer sig om en Boggave fra Krieger til et dansk Bibliothek i Flensborg. — 3) Talen er om Kasinomødet 28/3 1863, hvor der vedtoges Resolutioner for at drive Ministeriet Hall frem til Holstens fuldstændige Udsondring fra Helstaten.

Side 171. 1) Det store Hall’ske Budskab er Kundgørelsen af 30/3 1863 om Holstens Forfatningsforhold. — 2) Frk. Athalia Schwartz blev i en Injuriesag, anlagt mod hende af Skoledirektør Holbech, 3% 1863 dømt til en Bøde paa Grund af for skarpe Udtryk under en Polemik om Skoleforhold i København. Se „Dagbladet“ 31/3 1863. — 3—4) Artikler omhandlende de nævnte Emner findes i Berlingske Tidende Nr. 80 for Tirsdag 7/4 1863.

Side 174. 1) 1863 udkom Ingemanns: „Tilbageblik paa mit Liv og min Forfattervirksomhed“, udgivet af J. Galskjøt. — 2) Admiral Steen Andersen Bille (1797—1883) var Marineminister.

Side 176. 1) Hos Andræ plejede Krieger, Hall og enkelte andre Venner at mødes paa bestemte Torsdage. Hvad der tænkes paa ved „Onsdagsmøderne“ ses ikke.

Side 177. 1) 25/5 1863 døde den norske Historiker P. A. Munch i Rom. Hans Enke var Natalie Charlotte, f. Linaae, og der var flere efterlevende Døtre. Der blev paa forskellig Maade sørget for Familien. Se Halvorsens Norsk Forfatterlexikon IV, 176—77. — 2) Der sigtes vistnok til en Afhandling i Evangelisk Ugeskrift 17/4 1863 af J. B. Daugaard: Sendebrev til N. N., Præst af den grundtvigske Skole. Sml. S. 180 Note 1.

s. 361 Side 178. 1) Fra Lygten: Et Navn, som Fru Heiberg havde givet det lille Kvistværelse over Altanen i Villaen i Rosenvænget. (Sml. Billedet S. 200.) I dette Værelse, der stod i Forbindelse med Fru Heibergs Sovekammer og var aflaaset for alle Uvedkommende, sad hun ofte og skrev, f. Eks. sine Livserindringer. — 2) 3/6 1863 findes i „Dagbladet“ en større Artikel om „Hr. Geheimeetatsraad Andræ og Helstaten“. Hans Stilling i Rigsraadet kendetegnes med de Ord, at han skinner „som en ensom kold Fixstjerne“; endvidere hedder det: „Abstraktionen er Andræs Liv.“ — „For hans kolde, klare Fornuft er intet Problem for vanskeligt, men i hans Bryst banker der intet Hjerte, i hans Sjæl er der ingen Følelse af Varme eller Begeistring for Ideer. Han kjender kun Raisonnementet, kun den rationelle Slutningsgang, kun abstrakte Begreber og blodløse Theorier.“ — 3) Om disse Byggeplaner sml. S. 161 3. Stk.

Side 179. 1) Kriegers Moder døde 10/6 1863 og begravedes fra Holmens Kirke 16/6. Sml. S. 4 Note 1. — 2) Der førtes 1863 en større Diskussion om Grundtvigs Opfattelse af Bibelen og Trosbekendelsen, dels i Dagbladene, dels i kirkelige Tidsskrifter og i Smaaskrifter. Martensen bidrog dertil med Skriftet: „Til Forsvar mod den saakaldte Grundtvigianisme.“ 1863.

Side 180. 1) Grundtvigs Digt „Lykke-Varslet“ findes i „Fædrelandet“ 10/6 1863. Det begynder.

„Der seiler en Snække i Vesterhav,
Den bærer en Dronning-Spire.“ —

Digtet gælder Prinsesse Alexandra, der nylig havde ægtet Prinsen af Wales, og Prins Vilhelm, der var blevet Konge af Grækenland. — 2) Af B. Bjørnsons i 1862 udkomne „Sigurd Slembe“ fremkom der i 1863 adskillige Anmeldelser, saa det ses ikke, hvortil her sigtes. Sml. Halvorsen, Forfatterlexikon I, 301. — 3) I Westeräs i Sverige afholdtes 7/6 1863 en Fest for de russiske Frihedsmænd Bakunin og Herzen, hvoraf findes et kort Referat i „Aftonbladet“ 10/6 1863.

Side 181. 1) Kriegers Moder begravedes 16/6 1863. Sml. S. 179. — 2) Rektor E. F. C. Bojesen (1803—64).

Side 182. 1) I 1863 under den polske Opstand foranstaltedes i København en Indsamling til Fordel for Polakkerne, og denne Indsamling fandt en ganske betydelig Tilslutning. — Louise Wiehe er maaske Michael W.s Moder, Antoinette Louise W., f. Rosing, g. m. C. W. W. — 2) Af Kriegers Damer er formentlig den ene hans Tante, Frk. M. W. Finne (t 1869). Sml. S. 4. — 3) „En Skillevæg“, Lystspil i 4 Akter af Calderon. oversat og bearbejdet s. 362 af Benedicte Arnesen-Kali, opførtes paa det kgl. Theater to Gange i Januar 1864. — E. C. A. Løffler var Kontorchef ved det kgl. Theater, Carsten Hauch var Censor. Sml. S. 254.

Side 187. 1) I en Artikel i „Fædrelandet“ 30/6 1863 sammenlignes Hall med Palmerston. Navnlig kritiseres skarpt en Tale, Hall havde holdt ved en Fest paa Skydebanen 23/6. — 2) Arveprins Frederik Ferdinand døde 29/6 1863 og bisattes 6/7 i Roskilde Domkirke. Biskop Martensen holdt Ligtalen. — 3) Formentlig Landskabsmaler C. F. Aagaard, Grosserer A. P. Hansen og Tømrermester L. Weber, der boede eller ejede Grunde i Fru Heibergs Nærhed.

Side 188. 1) Lille Peter: Vedels ældste Søn, A. P. Vedel, f. 16/8 1862, 1897 Havneingeniør i Aarhus. — 2) Hofvinhandler M. Waagepetersen, g. m. Mathilde, f. Schram.

Side 189. 1) Artiklen om Atticus er en Oversættelse af en Afhandling af Gaston Boissier „En Omgangsven af de Store i den romerske Republiks sidste Dage“, der gengives i „Fædrelandet“ d. 1/7 1863 o. f.

Side 190. 1) Kammerherre, Baron Iver Rosenkrantz var 30/6 1863 blevet udnævnt til Chargé d’Affaires i Turin. I den Anledning bragte „Fædrelandet“ 1/7 1863 en Artikel, der skarpt kritiserede denne Udnævnelse og citerede en Artikel „Om Diplomater“, som C. N. David 4/10 1839 havde skrevet i „Fædrelandet“. Baron R. blev 13/4 1866 afskediget med Vartpenge. — 2) Den Søsterdatter af Fru Heiberg, her tænkes paa, er formentlig Johanne Marie Henriette (15/11 1825—3/12 1906), Datter af Fru Heibergs ældste Søster Johanne Magdalene (19/6 1807—2/5 1866) i hendes 1. Ægteskab med Kopist Ludovicus Franciscus Leonardus Stephanius Kett (10/3 1797—6/2 1832). Hun var g. med Bagermester, senere Varemægler Ananius Theodor Welding (23/11 1821—7/3 1890). Det kan ogsaa være den S. 163 og i Noten S. 237 omtalte Johanne Louise Regine Mathisen, en Halvsøster til den foregaaende.

Side 192. 1) Grev Wulf H. B. Scheel-Plessen (1809—76) var dansk Gesandt i Stockholm 1851—72.

Side 193. 1) Rosalinde Thomsen (ᴐ: Caroline Christine Magdalene v. Dolcke), senere g. Bosse, f. 28/2 1848, ansat Juli 1860 som Skuespillerinde ved det kgl. Theater, hvor hun debuterede 20/11 1859 som Johanne i „Eventyr paa Fodrejsen“. Hun forlod Theatret Juni 1863. (Aumont og Collin: Nationalteater III, 44.)

Side 195. 1) Sml. S. 187. — 2) Koleraaaret.

Side 196. 1) Prins Vilhelm (Kong Georg af Grækenland) blev 17/7 1863 konfirmeret paa Bernstorff Slot af Stiftsprovst s. 363 Paulli. I „Fædrelandet“ Nr. 164 siges, at Kongehuset var til Stede. — 2) Arveprins Ferdinands Enke, Arveprinsesse Caroline. — Kammerherre W. T. S. Rømeling, Adjudant hos Arveprinsen. — 3) Just H. V. Paulli (1809—65), Stiftsprovst og Præst ved Vor Frue Kirke, stod i nært Forhold til Prins Christian af Danmark og hans Familie og blev Jan. 1864 kgl. Konfessionarius. (Biogr. Lex. XII, 575.)

Side 197. 1) Talen er om Prinsesse Dagmars Forbindelse med den russiske Tronfølger. — 2) 1863 findes i „Berlingske Tidende“ en længere Artikel underskrevet B.—12 med Forsvar for Ledelsen af det kgl. Theater i sidste Sæson. Det opgives, at Sygemelding er indløbet for Fru Heiberg 40 Gange, ogsaa for de andre nævnes høje Tal. — F. J. Berner var Justitsraad og Theatersekretær. — Sml. S. 214, 216.

Side 199. 1) Fru Marie Rovsing, f. Schack (1814—88), Søster til Fru Andræ og g. m. Professor, Skolebestyrer Rovsing (1812—89).

Side 200. 1) Det drejer sig om, at Fru Heiberg gennem Gehejmeraad Treschow hjalp Frk. Margrethe Hirsch, Børnenes Guvernante, til Rette med et Familieanliggende. — 2) Statsraad Chr. Birch-Reichenwald, f. 1814, var Kriegers gode Ven og Rejsefælle.

Side 201. 1) Sml. S. 185.

Side 202. 1) Sml. S. 192 Note 1.

Side 203. 1) Frk. M. V. Finne.

Side 204. 1) 27/7 1863 findes i „Berlingske Tidende“s Morgennummer en kort, i Aftennummeret en udførlig Gengivelse af Palmerstons Udtalelser ved en Interpellation i Underhuset om den dansk-tyske Sag. Han udtalte sig stærkt for Danmark, mod Drømmen om en tysk Flaade med Station i Kiel, og endelig udtalte han den Overbevisning, at hvis nogen gjorde Indgreb i Danmarks Rettigheder, vilde det ikke „være Danmark alene, med hvem de havde at kæmpe“. Sml. S. 207—08. — 2) „Illustreret Tidende“ Nr. 198 12/7 1863. Artiklen er undertegnet L.; Tegningen efter J. Juel er af P. K. Krohn.

Side 207. 1) I den slesvigske Stænderforsamling var der 17/7 1863 forefaldet et skarpt Sammenstød mellem Kommissarius Etatsraad Kranold og de slesvig-holstensksindede Deputerede, hvorefter disse nedlagde deres Mandater. — 2) Sml. S. 204 Note 1. — 3) Sml. S. 196 Note 1. — 4) Fru Heibergs Bryllupsdag.

Side 209. 1) Fru Heiberg tænker paa en Samling meget interessante Breve vekslet mellem hende og hendes Mand i s. 364 Aarene 1854—55 under hendes Ophold i Marienbad. Sml. bl. a. S. 103, 117 og 218.

Side 210. 1) Talen er formentlig om det her som Bilag gengivne Fotografi, taget i Munchen 1862. — 2) Den omtalte Afhandling om J. P. Mynster er vistnok aldrig blevet trykt. — 3) Der udveksledes paa denne Tid forskellige Besøg mellem det danske og svenske Hof, i Skaane og paa Sjælland.

Side 211. 1) 28/7 1863 meddeles i „Fædrelandet“ „efter Forlydende“, at den svenske Regering har erklæret sig villig til at forhandle med den danske „om en fælles Plan for Søforsvaret“, og Bladet klager over de Repræsentanter, Minesteriet har valgt til denne Forhandling. 30/7 oplyses det, at det er blevet Bladet meddelt, at Forhandlingen ikke gælder en saadan Plan, men kun en Udveksling af Oplysninger med Hensyn til riflet Skyts og Skibspansring. — Admiral St. A. Bille var Marineminister; hans Søn Løjtnant St. A. Bille. — 2) Om den her omtalte Sag se samtidige Blade og Neergaard II, 678 f.

Side 212. 1) Fru Elisabeth Hauch, f. Juel (1811—96), g. m. Carsten Hauch. Den yngste Søn var Ludvig Alfred Hauch, (f. 1845), senere Jægermester og Forstinspektør paa Bregentved. — 2) Etatsraad Lauritz Peter Holmblad (1815—90) var bl. a. Medlem af Kommissionen for Frederiksborg Slots Genopførelse, der lededes af Arkitekt F. Meldahl. Fru Holmblad var født Schack. — Sml. S. 214—15. — 3) Om dette Besøg se bl. a. „Fædrelandet“ 1864 Nr. 178 og 185. Blandt de 6 Deltagere, der her omtales, nævnes Holstein-Ledreborg, Holstein-Holsteinborg, Ahlefeldt-Laurvig, Bernstorff-Gyldensteen og Dannemand. Grev C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs (1817—96) havde ikke villet deltage. — C. L. Løvenskiold var Hofmarskal. — Den svenske Konge Carl XV. — Prins Oscar, den senere Oscar II.

Side 213. 1) Fr. Tillisch, Theaterchefen. — Formentlig Løjtnant St. A. Bille, Søn af Marineminister, Admiral St. A. Bille. Han kom ikke med Kong Georg til Athen. Sml. S. 211 Note 1. — 2) Georg Chr. Sibbern (1816—1901), norsk Diplomat og Statsminister i Stockholm i Birch-Reichenwalds Ministerium, der under den ved Statholdersagen fremkaldte Ministerkrise i December 1861 gik over i Fr. Stangs Ministerium. Sml. Sars, Norges politiske Historie 1815—85, S. 531 f. og Huitfeldt-Kaas, Familien Sibbern, S. 142 f. Hans Hustru var Marie Svane (1815—85). 3) Den hellige Birgitte, den svenske Helgeninde, brugte meget stærke Udtryk om samtidige kronede Hoveder. — 4) Ketil J. M. Motzfeldt (1814—89), norsk konservativ Politiker, Statsraad, Ven af Krieger.

s. 365 Side 214. 1) C. J. Cosmiis Bræstrup (1789—1870), Politidirektør i København, siden Minister, fulgte i Juni 1863 Kong Georg til Athen for at repræsentere Danmark ved Regerings-overdragelsen. — 2) 7/8 paabegyndtes i „Berlingske Tidende“ en Artikel „Om Theaterbestyrelse i Almindelighed“, af Senex. Den er af rent teoretisk Karakter. Den fortsættes 8/8 og 10/8- — M. L. Nathanson (1780—1868), Redaktør af „Berlingske Tidende“. — Sml. 197, 216. — 3) Grevinde Danner. — 1) Holmblads ældste Søn, cand. polyt. Jacob H. (f. 1839).

Side 215. 1) Lerche: Rimeligvis Ferdinand H. H. Lerche (1838—86). — Løjtnant i Marinen Vilhelm C. August Funch, Søn af A. W. Funch, ledsagede i 1863 sammen med Løjtnant i Marinen Baron Guldencrone Kong Georg til Athen, hvor han blev Adjudant hos Kongen og gift med en græsk Dame. Nogle Aar efter omkom han ved en Ildebrand paa Kongens Yacht. — Frk. Lutzen var Hofdame hos Grevinde Danner. — 2) Grevinde Charlotte Schulin, f. Zeuthen (1815—92), g. m. Kammerherre J. S. Schulin, Amtmand i Frederiksborg. De omtalte Døtre var Louise (f. 1839), Julie (f. 1842) og Sigismunda (f. 1844).

Side 216. 1) Sml. S. 214. — 2)F. J. G. Berner, Theater-sekretær. — Julie Sødring, f. Rosenkilde. — Fru Halkier: Formentlig Fru Sophie Halkier, f. Munch († 1882), Enke efter Grosserer P. A. Halkier († 1859).

Side 217. 1) Om B. Bjørnsons Forhold til Kristiania Theater paa denne Tid se Udgaven af hans Breve „Gro-Tid“ ved Koht, I, LXII og II, 97.

Side 218. 1) Sml. S. 103, 117 og 209.

Side 220. 1) 7/9 1863 findes i „Fædrelandet“ en stor Anmeldelse af Clemens Petersen af det kgl. Theaters Opførelse af „Axel og Valborg“. Her kritiseres Vilhelm Wiehes Spil som Udtryk for Routine, medens Michael Wiehe roses. — 2) Justitsraad C. W. Wiehe (1788—1867) og Antoinette Louise, f. Rosing (1791 —1874), var Michael og Vilhelm Wiehes Forældre. — 3) Der tænkes muligvis paa Forarbejder til Ministeriet Halls Forslag til en ny Forfatning. Forslaget forelagdes 29/9 1863.

Side 222. 1) Drewsens maa vistnok være Etatsraad A. L. Drewsen (1803—85), Justitiarius i Politiretten, og Hustru Ingeborg N., f. Collin (1804—77). De boede Østerbrogade 20. — 2) Fru Camilla Collett, norsk Forfatterinde.

Side 224. 1) J. G. Herder (1744—1803), tysk Forfatter. — 2) Andræs Moder var Nicoline Christine Andræ, f. Holm (1789— 1862).

s. 366 Side 225. 1) Martensens Forsvar er hans Afhandling „Til Forsvar mod den saakaldte Grundtvigianisme“, udg. 1863.

Side 226. 1) »15/10 1863 staar i „Fædrelandet“ en Anmeldelse undertegnet —n af Martensens „Til Forsvar mod den saakaldte Grundtvigianisme“. Anmeldelsen er dels anerkendende, dels kritiserende. — 2) 19/10 1863 anmeldtes i „Berlingske Tidende“ Hauchs Drama „Henrik af Navarra“, der var opført paa det kgl. Theater 17/10- Anmeldelsen er nærmest rosende, dog med Fremhæven af Svagheder. „Dagbladet“s Anmeldelse samme Dag er lidet rosende. — Frøken S. er maaske Frk. Athalia Schwartz. — 3) 21/10 1863 findes et Digt af Christian Winther i „Fædrelandet“. Det har Titlen „Til en vis Mand“ og er rettet til den svensk-norske Konge. Det slutter:

„Men Saga med sin Griffel tro skal male
Dit — Frelsens — Billed paa sit Skjold, naar trøstet
Og gjenreist Danmark staaer, der, grusomt rystet,
Fik Din Staaltunge til sin Sag at tale.

Du smiler vel til disse Drømmerier?
Ak, Du har Ret! Først man til Hjælp Dig kalder,
Da Nornen alt til Undergang os vier.

Snart tydsk Janhagel paa vor Slette falder,
Navn, Frihed veires hen som tomme Skaller, —
Da briste Hjerterne — og Sangen tier!“

Side 228. 1) 23/10 1863 opførtes paa det kgl. Theater Hauchs „Henrik af Navarra“. — 2) Det ses ikke, til hvem her sigtes. — 3) 29/10 1863 offentliggjorde Blixen-Finecke i „Berlingske Tidende“ et Brev fra Hall af 6/1 1858, hvori Hall beder ham forhandle med Bismarck, og sit eget Svar af 7/1 1858, hvori han erklærer sig villig dertil.

Side 229. 1) I „Berlingske Tidende“ 29/10 1863 findes en Artikel med skarp Kritik af tre Digte, Grundtvig har offentliggjort i „Dansk Kirketidende“ som en Art Svar paa Martensens Afhandling om Grundtvigianismen. — 2) Det ses ikke, hvilket Digt der er Tale om. — 3) Skuespiller ved det kgl. Theater Kristian A. L. Mantzius (1819—79). — Min Broder: Skuespiller Johan Anton Pätges.

Side 230. 1) Ved anden Behandling af Forslaget til en Fælles-forfatning holdt Krieger i Rigsraadet 5/11 1863 en Tale, der var et stærkt Forsvar for Loven, delvis rettet mod Andræ, der Dagen før havde talt. — 2) „Seer Jer i Spejl“. Lystspil i een Act af J. L. Heiberg. Tildeels efter Topfer. 10. Scene.

s. 367 Side 231. Kejser Napoleons Udtalelse om Polakkerne gengives kort i „Berlingske Tidende“ «/n 1863. Det er den Tale, hvormed de franske Kamre aabnedes; han udtaler deri det Ønske, at det polske Spørgsmaal maa blive løst ved en Kongres. — 2) I „Fædrelandet“ gengives 11/11 1863 en stor Artikel efter „Aftonbladet“. Artiklen har Overskriften „Aliians eller icke Allians, det är frågan.“ Den er underskrevet O, og det siges, at det sandsynligvis betegner „en højt begavet Forfatter i Thronens Nærhed“. Den opfordrer meget stærkt til at støtte Danmark. — 12/11 1863 gengives i „Dagbladet“ en anden Artikel fra „Aftonbladet“, hvori der findes nogle Oplysninger om Forholdet mellem Sverige og Danmark paa Gustaf Adolfs Tid. — C. F. Gyllembourg, der ægtede Thomasine Heiberg, J. L. Heibergs Moder, var ivrig Skandinav og arbejdede ved flere Lejligheder for en nordisk Alliance.

Side 232. 1) Det gælder Underskriften paa den nye Fælles-forfatning. Kong Christian IX betænkte sig i 3 Dage til den 18. Novbr. Sml. Neergaard II, 871 f., til hvilket Værk i det hele henvises for den følgende Tids Vedkommende. — Landgrev Wilhelm af Hessen (1787—1867), Kong Christian IX.s Svigerfader. — Gehejmekonferensraad C. A. Bluhme. — Stiftsprovst J. H. V. Paulli. — C. F. Blixen-Finecke, Christian IX.s Svoger.

Side 233. 1) Brevet er udateret, men af dets, her udeladte, uvæsentlige Begyndelse fremgaar, at det er skrevet den 17. November 1863. — Om Andræs Forhold i denne Tid se P. Andræ: Andræ—Hall overfor den politiske Situation i Efteraaret 1863, S. 41—43, Neergaard II, 885.

Side 234. 1) Hostrups Digt findes i „Fædrelandet“ 21/11 1863. Det gælder „Frederik den Syvende“ og begynder:

Da Du, hvem vi troede sløv og svag,
i Nøden haard
Dig reiste som Uffe for Danmarks Sag
Hin Stund i Vaar.“

— 2) Ved Rigsraadets Audiens hos Kongen og Dronningen Fredag 20/11 holdt Madvig som Rigsraadets Præsident en Tale, der først vendtes til Kongen, derpaa til Dronningen. Talen er bl. a. gengivet i „Fædrelandet“ 23/11 1863. — 3) K. Motzfeldt, norsk Politiker. Se S. 213.

Side 235. 1) Beretningen om Henvendelsen til Carl Moltke gælder antagelig Dannelsen af Juliministeriet (13/7 1851), i hvilket C. Moltke indtraadte som Minister uden Portefølje. Reedtz var da Udenrigsminister. Sml. Neergaard I, 552—53. — 2) C. Plessen: Grev Carl Th. A. Scheel-Plessen (1811—92), hidtil Hovedleder af den holstenske Opposition paa Stænderforsamlingen, var 25/11 1863 s. 368 og fig. Dage i København og førte frugtesløse Forhandlinger med Regeringen. Se Neergaard II, 942 f. — 3) K. F. L. Samwer (1819 — 82), Advokat i Holsten, der deltog i Rejsningen 1848, blev 1850 Professor i Kiel, fra 1852 Bibliothekar og Statsraad i Gotha, 1859 Minister dér. Efter Frederik VII.s Død i 1863 traadte han i Tjeneste hos Prins Frederik af Augustenborg. — Prinsessen: Alexandra af Danmark, Prinsesse af Wales.

Side 236. 1) Stiftsprovst J. H. V. Paulli. — C. C. B. Liebenberg (1804—65), der var Sagfører for Grevinde Danner, blev 1854 Kabinetssekretær hos Frederik VII, men fratraadte Stillingen allerede 1856, misfornøjet med Forholdene ved Hoffet. Se ved Siden af Fru Heibergs Dom om L. Biogr. Lex. X, 274. — Carl Berling, Grevinde Danners Ven.

Side 237. 1) Søsterdatter: Johanne Louise Regine Mathisen. Sml. S. 163. — 2) H. Ibsens „Kongsemnerne“ udkom i Oktober 1863 og blev (iflg. Halvorsens Norsk Forfatterlexikon III, 43) anmeldt i Aftenbladet i Kristiania 1863 Nr. 269; det er maaske den Anmeldelse, her tænkes paa.

Side 238. 1) 8/12 1863 stod i „Fædrelandet“ et Digt af A. Munch: „De to Venner“. Det gælder Frederik den Syvende og Karl den Femtende og begynder:

„Der vandred to Venner i grønne Lund
Ved det friske, blaanende Øresund.“

Side 239. 1) Manderstroms Hemmeligholdelse maa antagelig sigte til Opgivelsen af Alliancepolitiken, der saa længe som mulig holdtes skjult for den danske Regering. — 2) Hamilton, den svenske Gesandt i København, der virkede ivrig for Alliancen. — 3) „Berlingske Tidende“ 9/12 1863 i Aftennummeret findes et ganske kort Telegram om Karl XV.s Tale ved Rigsdagens Slutning. Der gengives af den Vendingen: „og vi maa føle en endnu mere levende Deltagelse i vor Sorg over de Farer, der true Danmarks Konge og Folk.“ — 4) 14/12 1863 staar i „Fædrelandet“ et stort Digt af Kaalund, hvori han anraaber Sverige og Norge om Hjælp. Det begynder:

„Vil Ingen nævne et vækkende Ord!
Vil Ingen gribe i Normannaharpen —
Sende et Kampskrig ud over Nord,
Der kan ramme som Sværdet med Skarpen!“

Side 240. 1) Hofmarskal C. L. Løvenskiold. — 2) Den russiske Gesandt var Baron N. von Nicolay. Det omtalte Bidrag af Fru Hall gjaldt en Indsamling til Fordel for Polakkerne under Opstanden 1863. — 3) Fru Ida Marie Suhr, g. m. Ole B. S. — Om An- s. 369 dræs Samtaler med Christian IX se P. Andræ: Andræ-Hall overfor den politiske Situation i Efteraaret 1863. S. 36 f. Der synes ikke at have fundet nogen Samtale Sted just paa det her nævnte Tidspunkt. — Fru Andræs Søster er maaske Fru Marie Rovsing, f. Schack. Se Side 199. — 4) 12/12 1863 findes en større Artikel i „Fædrelandet“ om Sverige—Norges Holdning og 15/12 ligeledes en større Artikel derom i „Dagbladet“.

Side 241. 1) Brevet er uden Dagsangivelse, men efter dets Indhold maa det være skrevet efter 13/12 og for 19/12 1863. — 2) Se Neergaard II, 952 f. — 3) „Fædrelandet“ begynder 1/12 1863 en Oversættelse af en Afhandling af G. Boissier om „Brutus“. Den slutter 9/12 1863. — 4) Fr. Paludan-Mullers Digt:

„Det gaar mod Vintertide — dog der høres
til fjærne Lynglimt stærke Tordenbrag …“

findes i „Illustreret Tidende“ 13/12 1863. — 5) Frederik VII begravedes Lørdag 19/12 1863. — 6) 21/12 1863 meddeles i „Fædrelandet“, at 66 Nordmænd har udstedt en Opfordring til et Møde til Forhandling om „en Adresse til Kongen om Deltagelse i Danmarks Kamp“. — A. Munch, Digteren. Sml. S. 239.

Side 242. 1) Der var i disse Dage Tale om, at Christian IX.s nære Ven, Overhofmarskal V. T. Oxholm skulde indtræde i det ny Ministerium. Sml. Neergaard II, 975.

Side 244. 1) I „Dagbladet“ for 2/1 1864 findes en Artikel om det ny Ministerium Monrad med meget kritiske Udtalelser om dette.

Side 245. 1) I „Dagbladet“ 14/1 1864 findes en ledende Artikel, hvori Hall stærkt roses. — 2) Det. ses ikke, hvad her sigtes til, men de nationalliberale Ledere var efter Dannelsen af det nye Ministerium meget forbitrede paa Monrad.

Side 246. 1) Quaade indtraadte 24/1 1864 i Monrads Ministerium som Udenrigsminister.

Side 248. 1) J. Welhaven udgav 1863 „Ewald og de norske Digtere“. — Fru M. ᴐ: Fru Martensen; Fru J. A. Welhaven, født Bidoulac, f. 1812. — 2) C. G. W. Johannsen (1813—88), Amtmand i Sønderborg og Nordborg 1846—50, derefter i Husum-Bredsted, indtraadte 24/1 i Monrads Ministerium som Minister for Slesvig.

Side 249. 1) 12/2 1864 opførtes første Gang „Spøg ikke dermed“, Lystspil af Calderon, bearb. af B. Arnesen-Kali. Fru Heiberg spillede Hovedrollen. Det opførtes i alt kun 4 Gange. Sml. S. 250. — 2) Plougs Digt: „Reis Jer af Leiet, I Gothernes Løver“ findes i „Fædrelandet“ d. 3/2 1864. Det er en Opfordring til Sverige-Norge om at komme til Hjælp:

s. 370 „Vel maa I haste, thi vel maae I vide,
haardt Eder ramte Historiens Dom,
om Eders Broder med dødstunget Side
sank, før til Stævnet I kom.“ —

3) Det drejer sig om Forhandlingerne i Rigsdagens Folketing 9/2 1864 om Dannevirkes Rømning. — C. Bille, Dagbladets Redaktør. — de Meza, Overgeneralen, der havde Ansvaret for Tilbagetoget fra Dannevirke.

Side 250. 1) „Enten elskes eller dø“, Lystspil af Scribe og Dumanoir, oversat af J. L. Heiberg, genopførtes 28/3 1864 paa det kgl. Theater. — 2) „Spøg ikke dermed“. Sml. S. 249. — 3) Der havde været Forpostfægtninger i Sundeved.

Side 251. 1) Den unge Hauch er rimeligvis den senere Rektor Adam Hauch (f. 1836).

Side 252. 1) 26/2 1864 gengives i „Fædrelandet“ en Adresse til det danske Folk, som var vedtaget i Lausanne d. 17/2 paa et Møde, hvori c. 300 Schweizere deltog. — 2) Der ses ikke, hvad her sigtes til. — 3) I Hertz’ „Arvingerne“, der var spillet 1828—29 og nu genopførtes 5 Gange i Februar—April 1864, spillede baade Fru Julie Sødring og Kr. Mantzius. — Fru Heiberg havde i sin Tid ogsaa spillet deri. — 4) I „Dagbladet“ 1.—3. Marts skrev Madvig tre Artikler om „Dannevirkestillingens Opgivelse og Stemningerne i Anledning deraf.“ — 5) Rektor E. F. C. Bojesen fra Sorø (1803—16/12 64). — Kronprins Frederik kom til at deltage i Krigen ved Cai Hegermann-Lindencrones Afdeling.

Side 253. 1) H. J. C. Paetz (1837—95), Skuespiller ved det kgl. Theater. — Til 11/3 1864 var averteret Shakespeares „Viola“ og Hertz’ „Arvingerne“, men i Stedet for det førstnævnte opførtes „Kan ej!“ versificeret Lystspil af J. L. Runeberg, overs, af Chr. Richardt. — Paetz spillede Sebastian, Violas Broder, i dette Stykke; det opførtes med ham og med Fru Heiberg i Titelrollen 15/3 1864. Sml. S. 254. — 2) Lørdag d. 12/3 1864 opførtes „Madonna“, Skuespil af H. Bode, oversat og bearbejdet af F. L. Høedt. Det blev Genstand for en hvas Kritik som et tysk Spektakelstykke, der lod katolske Gejstlige optræde paa ganske usømmelig Vis.

Side 254. 1) Det drejer sig øjensynlig om en Artikel, som Fru Heiberg har skrevet, hvori bl. a. C. Hauch er blevet omtalt. Det ses ikke, hvad der sigtes til, og der synes ingen saadan Artikel at være i de københavnske Dagblade fra den Tid. Muligvis kunde der være en Forbindelse med Opførelsen af Calderons Lystspil „En Skillevæg“, oversat og bearbejdet af Frk. B. Arnesen-Kali (sml. S. 182), og som Hauch havde haft noget med at gøre. Ved Brevet fra Fru Heiberg til Krieger af 15/3 1864 findes nemlig en s. 371 Artikel af Fru Heiberg under Mærket „Verecundus“: „Skuespillerne som Mordere og dog Mennesker, som fortjene almindelig borgerlig Agtelse“. Denne Artikel, der ikke synes at være blevet trykt, indeholder en skarp Kritik af „En Skillevæg“s Iscenesættelse og Skuespillernes Spil ved de to eneste Opførelser, der fandt Sted 12. og 30. Januar 1864. Kritiken i Pressen blev meget skarp, særlig i „Fædrelandefs Artikel af Clemens Petersen, Nr. 12 15/1 1864. — 2) Viola. Sml. S. 253. — 3) Kammerherre, Greve Gustav Blücher-Altona, f. 1798, forhenværende Hofchef hos Enkedronning Caroline Amalie, døde 25/3 1864. Hans Hustru var Emily Sophie Marie, f. O’Ferral (1802—85). — 4) Talen er om Kriegers Sendelse til London som en af Danmarks Befuldmægtigede paa Konferencen der. Han afrejste 6/4.

Side 255. 1) Karine Lucie Elisabeth Scavenius (f. 1840), Datter af Peter Brønnum Scavenius (1795—1868) til Gjorslev og Charlotte Sophie Meincke (1811—72), ægtede 1861 Baron, Ritmester H. Wedell-Wedellsborg (1825—1871). 1871 begyndte hun under Mærket Johan Sandel at udgive forskellige Digtsamlinger og Dramaer etc. — Hendes yngre Søster var Anna Christine Scavenius (1842—1900). (Biogr. Lex. XVIII, 339; Adelsaarbogen 1907. S. 403). Sml. S. 276 og 282. — 2) Krieger rejste 6/4 1864 til London. — Deres Tante: Frøken Margrethe Vilhelmine Finne, Søster til Kriegers Moder. Sml. S. 4. —- Fru Degen: Rimeligvis Etatsraadinde A. Degen.

Side 256. 1) Oehlenschlagers „Dina“ med Fru Heiberg i Titelrollen genopførtes 10/4 1864. — 2) P. Vedels skulde til at bygge i Rosenvænget; Krieger havde allerede bygget der. — Murmester Frohne; Petersen, en Haandværker. — 3) Konferencen i London begyndte 20/5 og varede til 25/6 1864.

Side 257. 1) General de Meza, der var blevet afskediget fra Overkommandoen, var meget musikalsk. — Komponisten N. W. Gade. — Skuespilleren Fr. L. Høedt. — Digteren H. C. Andersen. — 2) Departementschef, senere Amtmand Emil Vedel (1824—1909) og Hustru Emilie Christiane, f. Nygaard.

Side 259. 1) Sml. S. 257 Note 1. — 2) Frk. Sigrid Hebbe, svensk Sangerinde, Søster til P. Vedels Hustru, Fanny, f. Hebbe, optraadte i April—Maj 1864 som Susanne i Mozarts „Figaros Bryllup“ og som Alice i Meyerbeers „Robert af Normandiet“. — 2) Fr. Schiern (1816—82), Professor i Historie.

Side 260. 1) Isabella af Spanien.

Side 261. 1) Sml. S. 259 Note 2. Moderen: Den svenske Forfatterinde Fru Vendela Hebbe, Moder til Fru Fanny Vedel og s. 372 Frk. Sigrid Hebbe. — Kapelmester ved det kgl. Theater J. H. Paulli (1810—91).

Side 262. 1) Scribes Komedie „Kammeraterne“, oversat af C. Borgaard, hvori Fru Heiberg tidligere havde spillet Zoe’s Rolle, blev først genopført 14/5 1866, da Fru Heiberg ikke længere spillede ved det kgl. Theater. Sml. S. 273 og 280.

Side 265. 1) Kammerherre Torben Bille (1819—83), dansk Gesandt i London.

Side 266. 1) Fru Ingeborg Drewsen, f. Collin, g. m. Etatsraad, Justitiarius A. L. D., boede ogsaa i Rosenvænget. Deres Søn Viggo D. (1830—88) var frivillig med i Krigen og blev haardt saaret og taget til Fange ved Dybbøl 18/4 1864.

Side 267. 1) P. Vedel, Departementschef i Udenrigsministeriet, blev 10/4 1864 efter Udenrigsminister Quaades Afrejse til Londonerkonferencen udnævnt til Direktør. — 2) Der sigtes formentlig til et Avertissement i „Adresseavisen“ Nr. 91 20/4 1864, hvori C. J. W. de Seue og M. C. de Seue, født Harboe, meddeler, at deres eneste Barn, Sekondl. Peter Nicolaj Carl Christian de Seue, „er glad og frimodig falden for sit Fædreland“.

Side 268. 1) Sml. S. 261. — 2) Der ses ikke, hvortil her sigtes.

Side 269. 1) Om denne Gave se bl. a. „Fædrelandet“ Nr. 93, 23/4 1864.

Side 270. 1) Formentlig Grev Chr. E. Krag-Juel-Vind-Frijs’ Hustru, Grevinde Thyra, f. Haffner (1821—81), og en af hendes Døtre.

Side 272. 1) S. 177. — Norsk „Morgenbladet“ 1864 Nr. 110 meddeler, at det Fartøj, hvormed en stor Del af afdøde Professor P. A. Munchs Optegnelser og litterære Efterladenskaber afgik fra Italien, forliste paa Vejen. Se Halvorsens Norsk Forfatterlexikon IV, 197.

Side 273. 1) Lady Stanhope er formentlig Lady Emily Harriet († 1873), g. m. Historikeren, Lord Ph. H. Stanhope (1805— 75). — 2) Christian Lund, fra 1810—42 ansat som Skuespiller ved det kgl. Theater, var tillige Scene-Inspicent og maatte af den Grund tysse paa Skuespillerne, hvad der skaffede ham Tilnavnet. (Venlig Meddelelse af Hr. Robert Neiiendam.) — 3) Julie Margrethe Smith (f. 1843) ægtede 29/4 1 864 kgl. Skuespiller H. J. C. Paetz (f. 1837—95). — Sml. S. 262. — 4) Sangerinden Vilhelmine Gerlach (f. 1827) optraadte fra 1845 ved det kgl. Theater, men trak sig paa Grund af Uenighed med Theaterbestyrelsen (Fr. Tillisch) tilbage fra Theatret og fik Afsked 4/5 1864. — Fr. Tillisch fratraadte 11/7 1864 Stillingen som Theaterchef. Sml. S. 277. — Carl Emil Fenger var Direktør i Finansministeriet.

s. 373 Side 274. 1) Sml. S. 268. — 2) Peter Hersleb Classen Smidth (1809—69), Adjudant hos Frederik VII og Christian IX.

Side 276. 1) H. C. Andersens Skuespil „Han er ikke født“ opførtes 1. Gang 27/4 1864 og derefter i alt 6 Gange. — 2) Sml. S. 255 Note 1. — 3) Lensgreve Eggert Christopher Knuth til Knuthenborg (f 1874), Søn af Grev Frederik Marcus Knuth (1813—56), var i 1864 paa en lang Udenlandsrejse, bl. a. i Afrika.

Side 277. 1) Jakob Fr. Scavenius (f. 1838), senere Kultus-minister, var frivillig med i Krigen som Offlcersaspirant. — 2) Sml. S. 273. — 1) Christopher Krabbe (1833—1912), den Gang Medarbejder ved „Fædrelandet“. — Skuespiller O. Zinck (f. 1824).

Side 278. 1) Se S. 269. — 2) Fredericia blev rømmet af de danske Tropper 26_28/4 1864. — 3) Alfred Anton Hage (1803—72) og Hustru Frederikke Vilhelmine mistede deres mellemste Søn, Christoffer, der var blevet dødelig saaret 18/4 1864 ved Dybbøl.

Side 280. 1) Anna Christine Scavenius (1842—1900). Sml. S. 255. — 2) Sml. S. 262 og 273.

Side 281. 1) Fru Heibergs Huslæge var Etatsraad E. Dahlerup, Overlæge ved Frederiks Hospital.

Side 282. 1) Sml. S. 255. — Den omtalte Novelle er ikke udkommet i Trykken.

Side 283. 1) Stiftsprovst J. H. V. Paullis Moder, Dorothea Margarethe, født Orlamundt, døde 6/5 1864 (Berl. Tid. 10/5 1864).

Side 284. 1) Sml. S. 274 og S. 278. — 2) 10/5 1864 findes i „Fædrelandet“ en kort Notits om, at Tillisch har gennemtvunget Fru Gerlachs Afsked ved at gøre den til et Kabinetsspørgsmaal. Det tilføjes, at et Par andre „af Operaens bedste Støtter“ aaben-bart ogsaa er „personæ ingratæ“.

Side 285. 1) Kampen ved Helgoland 9/5 1864. — 2) Overlæge ved Kommunehospitalet, Dr. med. E. Engelsted.

Side 287. 1) Sml. S. 285.

Side 288. 1) Brevet til Andræ maa være et af dem, der er trykt i Historisk Tidsskrift 6. Rk. 5. Bd., S. 141 f., dateret 10.— 11. Maj 1864. — Motzfeldts utrykte Brev (R. A.) er af 6/5 1864 og omtaler bl. a. de svage Muligheder for norsk Hjælp. — 2) Fr. Tillisch, Biskop Martensen, Kontorchef E. Løffler ved det kgl. Theater, Overlæge E. Dahlerup. — 3) Agnes Lange (f. 1841) vandt i Aarene 1857—64 en fremtrædende Plads ved Folketheatret. Hun var Datter af dettes Direktør, H. V. Lange, med hvem J. L. Høedt samvirkede under Kampen mod J. L. Heiberg. Juli 1864 ansattes Frøken Lange ved det kgl. Theater; 1868 ægtede hun Sangeren J. L. Nyrop.

s. 374 Side 289. 1) Om Frk. J. M. Smith, senere Fru Paetz, se S. 273 Note 3. — 1) Sml. S. 13.

Side 291. 1) Krigsminister Lundbye gik af 18/5 1864 og blev afløst af Oberst C. E. Reich, der var god Bekendt af Andræ. — 2) Se herom „Fædrelandet“ 1864 Nr. 114 20/5 og senere Nr.

Side 292. 1) Baron Philip Brunnow (1797—1875) var russisk Befuldmægtiget paa Konferencen i London. — Hvem Fru Heiberg mener med „vor Brunnow“ er uklart; maaske en af de danske Delegerede ved Konferencen.

Side 293. 1) Earl Edw. J. Sm. Stanley Derby (1799—1869), engelsk Statsmand. — 2) Earl Cecil: Robert Cecil Marquis Salisbury (1830—1903), engelsk konservativ Politiker. — 1) Lord Palmerston (1784—1865) var siden 1839 gift med Lord Melbournes Søster, Lady Cowper, Enke efter Lord Cowper; hun var en meget betydelig Dame.

Side 294. 1) Shakespeare: „The Comedy of Errors“ er ikke opført paa det kgl. Theater. Det er oversat paa Dansk af Lembcke med Titelen „Tvillingerne“ (1867). — 2) Andræs Svar til Krieger paa dennes Breve af 10., 11. og 13. Maj var af 17/s 1864 og paa Krigers Brev af 18/5, af 24/5. Se Hist. Tidsskrift 6. Rk. 5. Bd. S. 148—155.

Side 295. 1) Paa Konferencens Møde Lørdag 28/5 1864 forlangte Preussen og Østrig Hertugdømmernes fuldstændige Adskillelse fra Danmark. — 2) prins Friedrich Carl var en af de preussiske Overanførere i 1864. — 3) Sml. Et Liv IV, 150 f. (II, 256—57).

Side 296. 1) „Elverhøi“ opførtes 1. Gang 6/11 1828. — 2) Der tales her øjensynlig om den saakaldte von Qvantenske Plan, den Henvendelse, som Carl XV 18/4 1864 rettede til Christian IX; den ledsagedes af et Forslag om et Forbund, siden en Forening mellem de tre nordiske Riger, der dog ikke stilledes af Sverige, men blot omtaltes som en Plan nogle Mænd havde udkastet. Forbundet skulde ikke omfatte Holsten og Lauenborg.

Side 297. 1) Det ses ikke, til hvilken Artikel her sigtes. — 2) Se herom bl. a. Historisk Tidsskrift 6. Rk. 5. Bd. S. 154 f. — 3) Landseer: Der er forskellige engelske Malere af dette Navn paa denne Tid. — 4) Krieger havde været et Par Dage i Paris for at orientere sig med Hensyn til den politiske Stilling.

Side 298. 1) H. V. Lange (1815—73) var fra 1857 til sin Død Leder af Folketheatret. — Sml. S. 288 Note 3. — F. J. G. Berner, Theatersekretæren. — 2) Om Fru Sødrings Forhold til Tillisch se J. W. Sødring, Erindringer fra senere Aar, Side 114 f.

Side 300. 1) Pave Pius IX døde først 1878.

Side 302. 1) Jørgen Chr. Hansen (1812—80), Skuespiller og s. 375 Sanger, var fra 1832 knyttet til det kgl. Theater, hvor han kom til at indtage en fremtrædende Plads. Det var i 1864 en almindelig Opfattelse, at han forurettedes af Theaterbestyrelsen. Da han Lørdag den 28. Maj optraadte i „Don Juan“, hyldedes han demonstrativt af Publikum. — 2) „Elverhøi“, hvori Fru Heiberg nu spillede Elisabeth Munk, opførtes i Sæsonen 1863—64 kun 2/6. Side 303. 1) Skuespiller Joseph Ehlert Hass († 1860). — 2) Andræs Brev til Krieger med Opfordringen: „Lad briste!!“ er af 24/5 1864. Det er offentliggjort i Historisk Tidsskrift 6. Rk. 5. Bd. 5. 155.

Side 304. 1) Talen er rimeligvis om en anonym Artikel i norsk „Aftenbladet“ Nr. 105 9/5 1864 om Forholdet mellem de nordiske Lande under Forudsætning af Danmarks Sønderlemmelse. — 2) Ved 17de Maj festen i Kristiania 1864 talte Advokat Duncker, der var en af Kriegers Venner, for Danmark. Hans Tale har et meget højtideligt Præg. Den er gengivet i „Fædrelandet“ 23/5 1864. — 3) Departementschef i det slesvigske Ministerium Th. A. J. Regenburg blev sendt til London for at bistaa de danske Delegerede der.

Side 308. 1) Grev Albrecht Bernstorff var Preussens Delegerede paa Londonerkonferencen. — 2) Sml. Historisk Tidsskrift 6. Rk. 5. Bd. S. 155 f.

Side 310. 1) 13/6 1864 bragte „Berlingske Tidende“ en Artikel om Gustav Rasch’s Bog „Vom verrathenen Bruderstamm“ 2. Del, hvori bl. a. omtales den Rolle, som Advokat Carl Fr. Heiberg (1796—1872) i Slesvig har spillet for den slesvig-holstenske Bevægelse. — H. var uægte Søn af en Skuespiller Schrøder. (Biogr. Lexikon VII, 251.) — 2) 8/6 1864 fandt den nordsjællandske Jærnbanes Aabning Sted i Kongefamiliens Nærværelse. Formanden for Jærnbanens Kontrolkomité, Konferensraad C. N. David, holdt flere Festtaler i København og ved Middagen i Helsingør. Talerne er bl. a. refereret i „Berl. Tid.“ Nr. 133 9/6 1864.

Side 311. 1) Det nævnte Skrift er et Digt, der begynder med Ordene:

„Danmark! gamle Helte-Moder!
Havfrue, født af Bølgen blaa!“

Side 312. 1) Hertug George William Frederick Charles af Cambridge (1819—1904), Fætter til Dronning Victoria, engelsk Feltmarskal. — 2) Sml. S. 309.

Side 314. 1) Adelaide Ristori, italiensk Skuespillerinde (1822—1906). — 2) Talen er om et endnu utrykt Brev til Krieger fra C. Hall af Ve 1864. (R. A.)

Side 315. 1) Se S. 266. — 2) Frk. M. V. Finne.

Side 316. 1) Kriegers Moder døde 10/6 1863. Sml. S. 4 Note 1 s. 376 og S. 179. — 2) Kriegers Søster Sophie Magdalene Finne døde 28/6 1862.

Side 317. 1) Se bl. a. Danmarks Riges Historie VI og Artikler i „Fædrelandet“ 19.—20. Juni og flg. Dage om Krisen mellem Kongen og Ministeriet. — 2) 13/6 1864 begynder i „Fædrelandet“ en Artikelrække om „Et Par norske Smaaskrifter om Nordens Enhed“.

Side 318. 1) Etatsraad, Kontorchef ved det kgl. Theater, E. C. A. Løffler havde en Søn, Julius Bentley (1843—1904), den senere Arkitekt og Kunstarkæolog. — Arkitekt Hans Christian Hansen (1803—83).

Side 319. 1) „Berlingske Tidende“ 24/6 1864 Aften indeholder Meddelelsen om Londonerkonferencens resultatløse Afslutning og Krigens sandsynlige Genudbrud.

Side 321. 1) Andræs Brev af 13/6 er trykt i Historisk Tidsskrift 6. Rk. 5. Bd. S. 164 f.

Side 322. 1) Se herom Et Liv I passim og Poul Andræ: C. G. Andræ I, 137 f. — 2) Se Histor. Tidsskrift 6. Rk. 5. Bd. S. 181 om Andræs Samtale med Christian IX 17/6 1864.

Side 323. 1) Se Historisk Tidsskrift 3. Rk. 4. Bd. S. 787 f., hvor Quaades Erklæring i Mødet 22/6 1864 er aftrykt.

Side 327. 1) 2/6 1864 optraadte Fru Heiberg for sidste Gang paa Scenen; i Sommeren 1864 tog hun Beslutningen om at tage sin Afsked, som hun efter Ansøgning fik i Juli 1864.

Side 328. 1) Petrine Fredstrup (1827—81), Danserinde ved det kgl. Theater. — 2) 4/10 var Kriegers Fødselsdag.

Side 329. 1) I Originalen staar bogstavret: er vi da i fuldstændig død?

Side 330. 1) Skuespilleren Michael Wiehe døde 31/10 1864. Se Fru Heibergs Beretning i Et Liv IV, 250—51 (II, 315) om det samme, der omhandles i dette Brev.

Side 331. 1) Ifjor maa være i forrige Sæson, ᴐ: i Sæsonen 1863—64, altsaa i Foraaret 1864. „Bagtalelsens Skole“ blev opført 26., 29. og 30. Maj 1864, og Fru Heiberg spillede Lady Teazle. Michael Wiehe Joseph Surface.

Side 332. 1) Det ses ikke, hvilken ganske særlig Betydning 11. Juni havde eller havde kunnet faa under Londonerkonferencen.

Side 333. 1) Der synes at være Tale om Overlærer ved Me-tropolitanskolen, Professor Carl Ludvig Petersen († 16/7 1870).