Danmarks Breve

BREV TIL: Ludvig Heiberg FRA: Peter Andreas Heiberg (1781-07-08)

Samme til samme.
Enköpingd. 8 July 1781.

Kiæreste Broder!

Saa behageligt som det var for mig i gaar at faae læse 2ne Breve fra dig, det ene af den 18 Febr. og det andet af den 15 May h. a., som først i gaar, og paa en tid, da jeg ingen mere forhaabning kunde giøre mig derom, bleve tilsendte fra Stockholm, saa ubehagelige Følger maae jeg kanske deraf vente mig. Dog, før at du herom kan giøre dig et rigtigt Begreb, faar jeg berætte endel Omstændigheder længere tilbage i tiden, som hermed har Influence. — Du erindrer at jeg i mit Brev underrættede dig om at jeg har været i Finland, denne reyse skedde med en Officer, navnlig Grefve Sparre, paa reysen blev jeg af ham hiulpet i adskillige Omstændigheder, som ellers skulle blevet mig haardere at udstaae; Aarsagen hertil var at han fik høre at jeg nogenledes kunde tale tydsk og Fransk, hvilket meget ofte fornøyede ham, saa at han da reysen var til ende og vi kom til Stockholm igien talede derom med Baron Ehrensværd som er Øfverste Lieutenant ved Corpsen 1) . Jeg blev derpaa befalt at reyse til Enköping s. 9 hvor en Esqvadron endnu ligger, og saasnart som jeg kom hid søgte jeg om at slippe for at giøre tieneste, hvilket jeg og erholdt men tillige uden Løn, jeg begyndte derpaa at føde mig først ved at skrifve, efter som jeg var blevet det Svenske Sprog noget mægtig, og siden da jeg bedre blev bekiendt fik jeg time informationer baade for Børn og tillige gamle Folk i tysk, Fransk, og en Apotheker her i Staden som jeg informerer i Latin. Uagtet nu disse inkomster ikke kunde være af saa stor Betydenhed, saa indser du dog at jeg i de sidste 5 Maaneder har havt meget bedre Vilkaar end tilforn, men har igien været plaget af Huller i Benene, som jeg ved Reyserne og annen Strabasie bekommet; Af denne sidste Aarsag og formedelst nogle flere Recommendationer vovede jeg først at begiære mig frie fra Campementet som blev holdt i Juny Måned, og hvilket jeg i fior maatte være med i, denne Permission erholdt jeg, og begiærede strax derpaa atter igien at løse mig ud aldeles imod en liden Summa Penger som jeg af gode Venner kunne være i Stand til her at faae til Laans, om Summen ikke blev for stor, og igien med Arbeyde afbetale, jeg var og saa lykkelig at jeg fik Regiments Fældtskiæreren for en liden Foræring til at beskrifve mig som aldeles incurabel, da jeg fik det Svar at jeg for 20 plåtar (1 plåt er saa meget som 2 & 10 ß dansk) skulle faae min Afsked, for hvilken Summa jeg og strax af en sikker Man fik udgiven Reverse. Hertil bidrog og meget at jeg fra den første Dag da jeg engagerede mig, paa giordt tilspørsel foregav at jeg ingen Slægt i Dannemark havde levende og altsaa ingen Soutien derfra kunde vente mig. Øfverste Lieutenant Ehrensværd trode derfor at det var bedre at tage imod s. 10 20 plaater end koste mere Medicamenter paa mig og siden faae give mig Afsked for intet. Han besalte derfor Major Almfeldt, hvis Pligt det er, at han i Krigs Collegium skulle begiære Afsked ud for mig. Majoren erindrede da førsk at han havde 2 Breve til mig og sagde det til Baron Ehrensværd, denne som er en fattig Herre, fattede strax Soupçon om at Brefvene enten kunde indeholde Penge eller Løfte derom, da han i saadant tilfælde ville satt Prisen kandske så høy at den blev for haard at betale, men saasom han skammede sig ved at lade andre mærke sin Giærighed, så foregav han at det var mueligt jeg kunde være Spion og altsaa burde Brevene opbrydes og læses. De andre Officererer modsagde ham for største Del, men han begiærte at Sagen skulle ventileres i en offentlig Krigsrætt, hvilket og skede, da Dommen faldt ud saaledes at, en fremmed fra et andet Land som opholdt sig i Sverrig i fredelige tider, burde, om han endog var Spion, have den Sikkerhed at han skulle faae sine Breve ulæste og uopbrudte ; de bleve mig derfore i gaar med Lieutenant Grundelstierna tilsendte, med den Ordre at jeg i hans Nærværelse skulle bryde dem op og sige ham Indholden deraf. Saakom jeg nu vidste at han ikke forstod tydsk, saa indbildte jeg ham at de vare skrefne paa tydsk hvorfor han ikke heller begiærede see dem, men jeg explicerede dem for ham saaledes som jeg ville, og slap saaledes derfra. Men da jeg kom hiem og saa nøyere paa Brevene befandt jeg at du havde lagt dem saa uforsigtigt, at jeg, uden at bryde dem op kunne have læst dem heel og holdne, jeg frygter saaledes for at de enddog har læst dem og alleneste vil sätte Forsøg paa mig; Jeg fik tillige Ordre at sende Svaret s. 11 derpaa til Major Almfeldt og tillige Adressen da han skulle besørge det bort, Dette var uden tvivl for tillige at kunne læse mit Svar. For nu at være sikker i min Sag og at ingen skal saa nyss om Sammenhängen, har jeg ikke tordet sende dette Bref til Posthuset her i Staden, men sender det med en sikker Ven til en Stad som ligger 4 Mil herfra og heder Westerås, hvor han skal sende det paa Posthuset, og i næste Uge skal jeg skrive et Brev til dig som jeg skal sende til Major Almfeldt ligesom Svar paa dine to, men af en saadan Indhold at de ikke skal blive kloge paa noget. Du veed altsaa hvad du skal dømme om et saadant Bref naar du faaer det. Ligeledes vil jeg bede dig at du ikke skrifver mig mere til førend du af mig faaer nogen sikkrere Adresse, thi i disse Omstændigheder maa jeg heller for nogen tid berøve mig den fornøyelse at see Brev fra dig og mine andre venner, end derved kandskee sætte fastere Baand paa mig. — Nu til dine Breve at besvare: — Sandheden af de Bebreydelser og erindringer som du i dine Breve saa kiærligen har givet mig har jeg igiennem Modgang langt bedre nu lært at indsee end i mine Medgangs Dage, jeg veed vel hvad jeg af dig, min Moder og anden Slægt kunde efter mine gierninger vente, jeg ved og best selv hvor høyt jeg har angret min forrige Opførsel, men at vidtlyftigen herom skrive anser jeg for unyttigt efter som det lætt kand have Anseende af Hyklerie, men vil hellere beflitte mig om, at med en bedre Opførsel i fremtiden saavel her i Landet saa længe jeg skal være her, og ligeledes naar jeg kan være saa lykkelig at komme til mit fædreneland igien, udslætte den Flæck som jeg har satt paa mit renommée og giøre mine Venner ligesaa stor s. 12 Glæde som jeg nu hidtil har giordt dem Sorg. — Hvad det tilbud og Løfte angaaer som du paa min Moders og egne Vegner giør mig om Penge hielp. til min Frieheds erholdende, da kan jeg deraf læt see, at min kiære Moder endnu bær det kiærlige Hiertelag til mig som hun altid har baaret, men, da jeg tillige veed hvad Skade og Savn en saa betydelig Summa ville giøre hende, og jeg desuden, med Guds hjelp, ser mig i Stand til selv at fortiene disse Penge, saa agter jeg mig lykkeligere ved at have denne Hjelp tilgode, naar jeg til min Lykkes videre Befordring kand behøve den. — At komme tilbage til Dannemark efter erholdt Afsked uden andre end Militaire Recommendationer og de faae Civile som jeg her i Staden kand faae, indseer du læt vil være lidet fordelagtigt for mig, bedre skulle det efter min Mening være om jeg, da jeg her fra Staden kand faae Adresser til Upsala Academie som ligger 4 Mil herfra, reyste did og opholdt mig nogen tid, saasom jeg af mine Studeringer ikke har glemt mere end jeg paa 14 Dage kand indhente, og endog i visse Sager lært og profiteret meget, naar jeg altsaa her bragte det saa vidt at jeg kunde underkaste mig en Examen og disputere, da blev det først rett tid at reyse hiem igien, og om Min Moder og Venner til dette endemaal ville bidrage med en liden hielp saa tror jeg at de hertil med større fornøyelse skulle give den. —

Af dine Breve erfarede jeg ellers baade behagelige Nyeheder og ubehagelige; At min Moder er frisk, er en Efterretning som jeg ikke har kundet andet end længes efter, og den behageligste som du i dit Brev kunde give mig. At du og min øvrige Slægt er ved Helsen, bliver og en Sag, s. 13 hvori jeg virkelig tager saa stor Del, som jeg veed de har taget i mine Omstændigheter, men at min Morbroder og Tante i Saabye 1) har havt saa megen Modgang at udstaae, og lidet saa stort tab, kand jeg ikke andet end af inderste Hierte beklage, og ønske dem at faae det mange ganger igien ersatt og snart igien at see sig i et bedre Stand, og paa et Sted som blifver fornøyeligere for ham, da jeg læt kand slutte at han af saa megen Modgang har tabt Lysten for Saaby. Det tab som du derved har lidt beklager jeg, det har vist været tungt for dig at miste hvad du havde, men, naar du sammenligner dit tab med det som min Morbroder har lidt, saa indseer du og strax den store Forskiæl som er derimellem.

Et par Commissioner tager du vel ikke ilde op at jeg besværer dig med: 1. Om mueligt er at du i Kiøbenhavn kunde faae Extract af Academie Protocollerne angaaende mine Examina, og nogen anden Recommendation, som jeg vel veed ville blive vanskelig at erholde, men kunde dog paa din og andre gode Venners Intercession faaes. Denne kunde du have i Beredskap til du faaer Bref fra mig med sikker Adresse hvorhen du skal skikke dem. 2°. Den anden Commission er af den Beskaffenhed at jeg er i Stand til derved at fortiene mig nogen Penge med en Efterretning hvilken du vel ved Kammerraad Engelbrecht i Kiøbenhavn s. 14 kand skaffe mig; Sagen er denne: Over alle Bønderbyerne her i Sverrig har i gamle tider blevet giordt Charta af Landmaalere over Jorden, men eftersom mange Byer for nærværende tid fattes saadanne Chartae, saa troer man at de skal findes i Dannemark og være kommen derhen i Kong Christian den andens tid, man har og mange Exempler paa at for faae Aar siden Bønder her i Sverrig har faaet udløste Landkorter over deres Jorder i Dannemark. Jeg er nu anmodet af 3 Byers Bønder at skaffe dem Underrættning herom, og beder dig altsaa at du vil paatage dig det Besvær at giøre dig underrætted om saadanne Landkorter findes i noget Kongl. Collegium og hvad de kunde koste at udløse. Navnene paa disse 3 Byer er:

I Uplands Län Tjursåkers by i Wårfrukyrkis Sockn
Kromsta by i Theda Sockn
Kyssinge by i Husbysiutolfts Sockn. —

Er du i Stand til at skaffe mig Underrættning herom da giør du mig en stor tieneste, eftersom jeg dervid er i Stand til at fortiene mig noget, og om de skulle findes der saa vil Bønderne udløse dem, da du igien faaer blive Commissionair og kand sielf fortiene dig noget derved, saasom Bønderne er rige og har raad til at betale; For Efterretningen allene om de er at finde i Dannemark, har de lovet mig hver 50 dal: Koppmt. 1) tilsammen 150 dal. eller circa 12 rd. Dansk. —

Du seer nu at mit Brev allerede har voxel saa vidtlyftigt at jeg i Henseende til Postpengerne for denne gangen vel kand undskyldcs at jeg ikke skrifver fleere Breve, da jeg vel s. 15 ved at min Moder borde havt Bref fra mig, jeg tiender meget vel denne Skyldighed, men beder hende imidlertid, da hun efter din Berettning har tilgivet mig saa mange større Fehl, hun da og vil pardonere mig denne lille forseelse, og ansee dette Brev som det var skrevet til hende; Saasnart som jeg kommer saa vidt, som jeg med Guds hjelp snart venter at jeg seer mig befriet fra denne ubehagelige Stand, da skal min første Forretning blive at tilmelde hende saadant, da jeg og igien af hendes egen Hand venter de behagelige tidninger som du nu paa hendes Vegner har givet mig. —Endnu ønskede jeg gierne vide hvad der er blevet af den Arf som vi havde at vente i Norge, om det er faldet ud efter som blev os tilmeldt, saa tror jeg og at den skal blive tilstrækkelig til at betale min Giæld. — Oversættelsen af de 3 første Bøger i Herodot som du i mit Chatoul finder i Manuscript, tror jeg at du tillige med andre Papirer af nogen Betydenhed forvarer. — Tilsidst maae jeg bede dig at aflægge min ydmygste Hilsen, først og fornemmelig til min kiære Moder, og siden til alle mine Slægt og Venner ingen undtagen, med den Efterretning at jeg lever her om ikke saa vel som jeg kunde ønske, saa dog bedre end jeg fortiente, og lider for nærværende tid ingen anden nød eller Bekymring end tanken om mine forrige Forseelser, og at jeg er saa langt fra mine Venner. — Pardonner for resten min slætte Skrifveart som er halv Svensk og halv Dansk. — Lev bestandig saa vel som det ønskes af

din oprigtige Broder
P. A. Heiberg.