Danmarks Breve

BREV TIL: Ludvig Heiberg FRA: Peter Andreas Heiberg (1799-11-12)

Samme til samme.
Kjøbenhavnden 12 te Novbr. 1799.

Rigtig nok er det længe siden jeg skrev dig til, men du veed ogsaa at jeg har været aldeeles okkuperet med min Proces, som da i Gaar otte Dage blev optaget til Doms. Neppe vil dog Dom kunne ventes førend i Januar Maaned. Jeg er glad over at jeg dog har faaet trykket saa meget deraf; 1) jeg troer at der er Veyledning nok for Publikum, s. 30 uagtet jeg vel kunde ønske at Resten havde blevet trykket, da de to sidste og utrykte Indlæg virkelig ere de beste. . . 1)

Alle mine Brødarbejder have nu i lang Tid været behandlede som Stedbørn. Nu kommer jeg til at tage mig lidt alvorligen af dem; i det mindste saa længe indtil jeg veed om Sagen gaaer til høyeste Ret eller ikke. Det seenere Bouleversement 2) har rigtig nok saare meget beklippet C. C's Almagt; og den Sag gjorde mig ingen Skade. Jeg anseer det for umueligt at han kan rejse Hovedet meere; virkeligen have de af hans Fiender, der have nogen Indflydelse, viist at han ikke burde have gjordt hvad han har gjordt — foragte dem. Amtmand Bluchers Ansættelse paa den fameuse Proskriptions Liste, der, paa en dobbelt Maade, imod vores andres Ansættelse, haver Formerne imod sig, har sandelig ikke bidraget til at formindske det Odium, som hvilede over Personen. Jeg forsikrer dig at ikke 1000 Rd. kunde have betalt mig den Glæde jeg følte ved at see en Sottise liig denne. At give en Lov retroactiv Virkning er allereede et Beviis paa Barbarie; men at give den samme Virkning vis-à-vis af en Sag der allerede var paadømt, og som man var moraliter overbeviist om ikke ville blive appelleret, den Handling røber alt for meget en Higen efter at ville skjule sig med et Skin af rigorøs Retfærdighed, i det samme Øyeblik da man begaaer eclatante Uretfærdigheder.

Lev nu vel; tht meere kan jeg i Dag ikke skrive. Hils s. 31 din gode Kone og dine Børn fra min Kone, Johan Ludvig og mig, og vær selv kjerligst hilset af din Broder

P. A. Heiberg.