Heiberg, Peter Andreas BREV TIL: Heiberg, Ludvig FRA: Heiberg, Peter Andreas (1800-01-07)

Samme til samme.
Kjøbenhavn den 7de Jany 1800.

Jeg har ventet længe paa Brev fra dig, men forgjeves. Dog formoder jeg sikkert at du har skrevet et Par Ord, men at samme er gaaet under Couvert til Baron Wedel, og ligger hos ham, fra hvem jeg da ventelig vil faae dit Brev, naar han kommer fra Landet.

Vi leve her ret vel og fornøyede. Jeg seer dagligdags en Sværm Mennesker hos mig, som min Tid forhen ikke tilloed mig at see i saa stor Overflødighed. Jeg modtager dem liggende paa min Sopha, som en Pastor emeritus. Imidlertid har jeg dog aldrig været gandske berøbet Bruget af mit syge Been, og snart haaber jeg at det skal være frisk.

Gjerne vilde jeg kjøbe mig en Wiener Vogn til mins. 35Asreyse, men da jeg neppe kan faae den over Beltet, saa faaer jeg lade det være. Du vil, saasnart som min Helbred tillader det, see mig hos dig, og det formodentlig i Følge med en Mand af Kongens Liberie. Var det dig mueligt at skaffe mig til Leye fra Odense til Enden af Fyens Land enten en Chaise eller en anden halv lukket Vogn, da gjorde du mig en Tjeneste. Dog meere herom en anden Gang.

Min Rejse gaaer directe til Amsterdam, hvor jeg opholder mig et Par Maaneders Tid, og imidlertid beseer de mærkværdigste Steder i Holland, derfra gaaer jeg til Paris, og gjør siden en Tour til det sydlige Frankrig; maaskee, ifald politiske Omstændigheder tillade det, ind til Genua, og saa tilbage til Paris igjen, hvorefter jeg først bestemmer mit tilkommende Opholdssted. I den Tid ¹⁾Det har dog altsaa været tænkt som en Mulighed, at H. kunde tage sin Familie til sig, noget, som ikke noksom kan fremhæves. bliver min Kone og Søn her hos min Svigerfader, der er usigelig glad over de nye Gjester han skal faae.

Du seer altsaa at Ulykken ikke er saa stor ; især da mit Humeur forhen var saa derangeret, at det formodentlig havde dræbt mig inden 5 Aar fra den 27de September ²⁾Nemlig 1799, Datoen for den Forordning, der indskrænkede Pressefriheden; H. mente, at den var lavet af Colbjørnsen som Hevn for og Værn mod Offenliggjørelsen af Acterne i Sagen mod Kromanden i Nærum. at regne. Nu er jeg, som jeg var nyefødt, frie fra mit Slaverie, seer bare Venner og fornøyede Ansigter omkring mig, og skal nok sinde mit Udkomme hvor jeg end kommer hen. Allereede mærker jeg at man savner mig her i Byen,s. 36og mangfoldige vigtige Forretninger maae ligge, fordi ingen kan udføre dem. Notarius skal efter Sigende, i disfe 14 Dage være bleven kjed af sit Embede.

3*

Nu kommer Stuen fuld af Fremmede, saa jeg maae afbryde med kjerligst Hilfen til din gode Kone og dine Børn fra mit heele Huns og alle vores Venner. Meere en anden Gang.

Salut & fraternité
Heiberg.