Heiberg, Peter Andreas BREV TIL: Heiberg, Ludvig FRA: Heiberg, Peter Andreas (1800-06-06)

Samme til samme.
Paris den 6te Juny 1800.

Jeg skrev dig til i Haag, og haaber at du har faaet dette Brev; jeg bad dig deri at du ville lade mig høre noget fra dig og addressere Brevet poste restante enten i Brussel eller Paris, men endnu haver jeg ikke hørt noget eller seet noget fra dig. Jeg vil ikke haabe at du har skrevet, og at Brevet er forkommet, men jeg forestiller mig derimod at du ikke har villet skrive fordi du agter at besvare mig mundtlig med det første. Det skulle være mig ret kjert, og, for at du ikke skal reyse aldeeles uden Æreude, saa anmoder jeg dig om at komme her for at overbringe mig den Klædebørste, som jeg glemte hos dig. Jeg betaler gjerne sammes Bærdie, hvorved da Reiseomkostningerne for en Deel formindskes.

s. 54Siden min Afreise fra Haag, har jeg just ikke truffet noget synderlig mærkværdigt. Jeg var i Delft, hvor det mærkeligste er Monumenterne over Admiralerne Tromp og Pieter Hein, samt den berømte Naturforsker Leuwenhock. Wilhelm den førstes Monument sees her ogsaa og roeses meget, men jeg finder at det lignede en smuk Serviet Presse. I Rotterdam, som er den smukkeste Bye i heele Holland, viiste man mig megen Gjestfriehed, men det er ikke den Slags Gjestfriehed, som interesserer mig; thi den bestaaer blot i at give Folk Mad og Drikke. Her staaer den eeneste offentlige Statue, som sindes i heele den Bataviske Republik; og den er til Ære for Erasmus Roterodamensis, og staaer paa et Torv, der endnu kaldes Erasmus Marckt. Jeg var ombord paa det nye Linieskib Pieter Paulus, men saae med Ærgrelse et andet Skib staaende paa Stapelen og færdigt til at løbe af, kaldet Chatham. Det synes mig dog er at røbe alt for tydeligt at de Hollandste Skibe ere bestemte for Engelskmændene. 1) Fra Rotterdam gik jeg over en Arm af Maasfloden, i et forfærdeligt Veyr. En Baad kantrede gandske nær ved os, og 2 Mand som vare deri druknede, uden at det var os mueligt at redde dem. Dagen efter passerede jeg i et endnu meere rasende Veyr over en anden Green af samme Flod, eller det saa kaldede Hollands Diep, for at komme til Willemstad en net lille Fæstning, vel forsynet med Kanoner og Kugler, men hvori der for nærværende Tid ikke sindes een eeneste Soldat. Denne Fæstning blev, som du veed, bombarderet og erobret af Dumouriez, men har staaet sig gandske tappert; Ders. 55findes ikke eet eeneste Huus i heele Byen, hvori der jo sidder i det mindste 3 à 4 Kugler, og i et gandske lidet Huus fandt jeg i Murene 18 Kugler ud til Gaden, uden at regne dem, der sidde paa den anden Side, eller som ere passerede igjennem Taget, Dørre, eller Vinduer. Fra Willemstad gaaer Veyen igjennem Steenbergen og Bergen op Zoom til Antwerpen, hvor jeg opholdt mig 2 Dage. Det er en gandske vakker, og reenlig, men død og sørgelig Stad. Avenuerne og Egnen deromkring ere deylige. Schelden er en skjøn Flod, og bliver den aaben, efter en almindelig Fred, da vil upaatvivlelig Antwerpen blive een af de brillanteste Pladser i Europa inden et halvt Seculum. Folket er noget jammerligt Tøy; og en fornuftig Mand der skal leve imellem dem, vil hver Dag have Anledning til at ærgre sig en Gulsoet paa Halsen. Uagtet Staden har vel 40,000 Mennesker, saa er der dog ikke i mindste Maade førget for anstændige eller fornuftige Fornøyelser. Intet Skuespil er her; og uagtet Egnen er saa saare deylig og Promenaderne lokkende, saa sindes der dog rundt om Antwerpen ikke eet eeneste anstcendigt Bærtshuus. Man har blot en Kroe, hvor intet andet kan faaes end blot Øll og Tobak, og herud spadserer den smukke Verden ved godt Veyr især alle Decadedagene. Jeg var der selv en Decadi med en Svensk Kjobmand, og saae til min store Forundring heele den Antwerpske Verden af begge Kjøn, siddende i smaae Circler hver om sin Ølflaske. Overalt ere de gemeene Kroer meget freqventerede af Flamingerne, de maae hver Asten paa en Kroe, og lade Kone og Børn kukulure hjemme. Denne Kroergang er deres første Passion. Den anden er deres Tjenestepiger, og det skal være et saares. 56sjeldent Tilfælde at en Tjenestepige kommer af sin Plads uden Multiplikation. Fra Antwerpen reiste jeg igjennem Mechelen til Brussel m ed Diligencen som er en halv Dags Rejse. Brussel er en prægtig men øde Stad. Næsten hvert andet Huus er til Kjøbs eller til Leye. Den øverste Deel af Staden hvor ben skjønne Parc ligger, bestaaer næsten af bare Palæer, men paa hvert andet af dem findes denne Inscription Cette maison est à louer ; hvoraf reiser sig et Ordsprog i Brussel: Le plus grand Propriétaire à Bruxelles c’est Monsieur Louer. Jeg besaae her Central Skoelen, der er een af de beste i den heele Franske Republik. Den har et godt Bibliothek paa 80,000 Volumina; endeel Palæotypa og Mannscripter, hvoraf dog de beste ere ndpillede og bragte til Paris. Saaledes ogsaa med Malerie Samlingen, hvori der dog endnu findes en heel Hoben skjønne Ting. Jeg havde Adressebrev til en ung Pige paa 20 Aar ved Navn Mademoisselle Raffeau; et Fruentimmer af færdeeles god Forstand og Kundskaber, der endog læser sin Horats paa Latin, og er desuden ret vakker. Hun, og hendes Fader, der er Ingenieur en Chef pour l’Exploitation des Bois de Construction modtoege mig med særdeeles megen Venskabelighed. I de 2 Dage jeg var i Brussel occuperede de sig næsten ikke med andet end med mig, og fulgte mig omkring allevegne, iblandt andre til Bibliothecarius de la Serna 1) en Spanier, en meget munter, tjenstagtig og behagelig Mand, desuden lærd; han har nyelig skrevet en Afhandling paa Latin om Jsidorus Hispalensis,s. 57som han forærede mig. Han har selv et herligt Bibliotheque kuns paa 24,000 Volumina, men man paastoed at det var kostbarere og bedre valgt end Central Skoelens Bibliothek; Jeg spiste med ham hos Mademoiselle Raffeau, hvor jeg ogsaa lærte at kjende en Professor Botanices Rosing, som er Svensk. Egnen om Brussel er dehlig; og et Slot kaldet Chateau du Lac, som tilhører Eukehertuginde Christine fortjener at sees, endskjøndt Frauskmændene have taget [alle] 1) Møbler, Betræk, Speile etc. bort. Adskillige Kirker saavel i Antwerpen som i Brussel ere, nogle gandske, andre tildeels, nedrevne; men uagtet Nederlænderne ansees for det bigotteste Land i Europa, saa skulle jeg dog meget feyle om ikke den Catholske Religion ogsaa her har saaet sit Banesaar. Jeg var just en Søndag i Brussel, hvor jeg gik ind i Cathedralkirken, og fandt en Præst at præke for i det høyeste et hundrede Mennesker, hvoraf de fleeste vare Betlere, og nogle gamle Kjerlinger. De andre gik ind og ud og rundt omkring efter Behag, uden at bekymre sig om Præsten. Bed de mangfoldige Altere, der findes i C horet og rundt om i Kirken, fandt jeg hist og her en Kjerling eller en Skoeslikker ligge paa Knæe for et Crucifix, og det var den heele Gudstjeneste. Derimod out Eftermiddagen havde alle Mennesker sine Stadsklæder paa og spadserede; denne er den eeneste Maade hvorpaa le beau monde viser sin Bedhængenhed ved den gamle Religion og sin Afskye for Nyehederne. Bærtinden t Hotel de Flandre, hvor jeg logerede, havde i de sidste Dage ladet døbe et Barn, men var bange for at det skulde blive bekjendt. Man paastoeds. 58endogsaa, at hendes Mand ikke maatte vide det, siden han har Ord for at være en ivrig Republikaner. Det er forresten Moden i Belgien at hade de Franske og ønske Østerrigerne tilbage; men jeg er vis paa at ingen skulle være villigere til at gjøre Opstand imod Østerrigerne end netop de selvsamme Personer som nu ere ivrigst i at tale imod de Franske. Jeg saae Præfeeterne i Antwerpen og Brussel, og kunde godt see paa dem at deres Metier for Revolutionen havde været Greve og Adelsmand; den første hedder d’Herbouville og den sidste Doulcet de Pontecoulant. Man roeste dem imidlertid meget; men om det er godt at man nu fortrinligen employerer og fremtrækker Adelen, det veed jeg ikke; jeg tvivler derpaa, thi denne Fremgangsmaade forbittrer alle dem der have liidt, handlet, og gjordt Opofrelser under og før Revolutionen; og disse Folk ere nu netop de der aldeeles ikke employeres. Jeg kjender allereede adskillige saadanne. Overalt existerer her virkelig ingen sand Friehed; noget meere end i Dannemark og andre Steder, det er sandt; men er det nok? dog man maae haabe bedre Tider; og disse kunne og ville vel neppe komme førend med Freden. At Buonaparte elsker Frieheden, det vil jeg troe, men Spørgsmaal er om det, som han kalder Friehed er Friehed; Jeg troer ikke at han er personligen elsket; og jeg skulle neppe feyle om ikke de Personer, der gjøre meest af ham, hade ham meest; men at han, nu da han har sat sig i Spidsen for Armeen, vil tilbageerobre den Cisalpinske Republik, derom tvivler ingen. Han har alle Midler i Hænde dertil. Naar han forhen maatte begjere og tigge om Folk og Penge, saa kan hans. 59nu tage, vg det giver en forfærdelig Styrke. Armeen elsker ham, det er ogsaa unægteligt.

For at komme lidt hastigt afsteb reiste jeg med Brevposten fra Brussel til Paris, og loed min Kuffert gaae med Diligencen. Det kan man ogsaa kalde at reyfe gesvindt; i 39 Timer 64 Franske Mile. Man har en lukt Chaise paa 2 Hjul med 3 Heste for, og 27 Skifter paa Veyen. Hestene staaer færdige, og Omskiftning af Hestene medtager aldrig over 3 Minuter. Dersom ikke Condncteuren skulle allevegne aflevere og modtage Breve, saa behøvede man endnu nogle Timer mindre, men det er strapaserende, saaledes at reise uden Ophold, især 2 heele Nætter. Det er en overmaade behagelig Reise igjennem de frugtbareste Egne som man kan tænke sig. Jeg passerede Cambray, Valenciennes, Gemappe, Compiegne, Royon og en Mængde andre Steder. Ogsaa kom jeg, skjøndt i nogen Afstand, forbi det skjønne Slot Salenci, bekjendt af Rosenfesten, hvorom vi have et Syngestykke, som er oversat og spillet Paa vores Theater. Denne Fest skal efter Sigende endnu aarlig celebreres. Esler og Hunde, til at kjøre med findes i stor Mængde fra Brussel af og heele Veyen igjennem. Jeg forestiller mig at det er en Metamorphose af de Catholske Geistlige, bevirket ved Revolutionen. Af hvad jeg her i Paris har fundet, er intet mig kjerere end min gamle Ven Duveyrier 1) Medlem af Tribunatet, der er netop den selv samme som tilforn. Jeg har allerede spist 2 Gange hos ham, og har general Invitation til at spises. 60hos ham hver Dag; men Ulykken er at vi boe en halv Miil fra hinanden. Da han har tilbadet sig at mine Breve maae adresseres til ham, saa skal jeg bede dig at du, naar du skriver mig til, vil tilføye den Adresse: chez le Citoien Buveyrier Tribun à Paris. Du maae ikke forundre dig over at du kommer til at betale saa mange Postpenge for mine Breve, thi efter Postindretningerne her, er det ikke tilladt at frankere Breve til Holland, Hamburg og de Nordiske Niger. Om Paris kan jeg endnu ikke melde dig noget, uden dette, at man neppe nogensteds lever saa godt og saa fornøyet som [her] ; men fra den politiske Side har jeg virkelig efter al Udseende kuns liden Glæde at vente. Duveyrier kjørte mig forleden Aften paa den store Opera, hvor Machinerie og Dands overgik al min Forventning. Gid dette var lidt flettere og Politiken lidt bedre.

Jeg maae afbryde; Hils din gode Kone og Børn paa det kjerligste fra mig, ifald de ikke ere allerede i Kjøbenhavn. Lad mig snart høre fra dig. Adieu.

Hilsen og Broderskab.
Hg.