Danmarks Breve

BREV TIL: Ludvig Heiberg FRA: Peter Andreas Heiberg (1800-07-25)

Samme til samme.
Parisden 25de July 1800.

Kjereste Broder!

Dit Brev af 15de Juny har jeg rigtig modtaget, og seer deraf at du i Aar ingen Reise kommer til at gjøre udenfor Dannemark. Uagtet jeg just ikke har ventet at see s. 61 dig i Paris, saa vilde jeg dog meget gjerne have ønsket dig den Fornøyelse at gjøre en Tur i det øverste Hjørne af Tydskland; den vilde sikkert have moeret dig og givet dig dobbelt Lyst til at tage fat paa dit Arbejde igjen, naar du var kommet hjem. Dog! hvad der ikke skeer i Aar, kan maaskee skee et andet Aar, og imidlertid faaer jeg finde mig i at min Klædebørste bliver liggende hos dig.

Vi have her i en kort Tid havt 3 Fester, først over Slaget ved Maringo, dernæst over Buonapartes Hjemkomst og endelig for den 14de July eller Bastillens Erobring; men jeg kan ikke sige at jeg ved nogen af dem har fundet Esprit public. Ved Armeerne findes den, men hos det øvrige Folk troer jeg den er saa aldeeles uddød, at der skal store Ulykker til for at vække den. Evig Skam over de Kjeltringer, der saaledes har forsætlig slukket den Ild uden hvilken intet Folk er istand til at udrette noget stort. Her er ingen Opposition, som dog er saa nødvendig for en Nation der skal have Navn af frie; i det mindste er denne Opposition taus, og det er næsten det samme som ingen. Hvorledes skulle ogsaa en Opposition hæve sin Stemme i et Land hvor Pressen er t Lænker? og det er den her. Man maae dog tilstaae at Magthaverne i Frankrig gaae ærligere frem end hos os. De sige ikke i det de knuse Frieheden: vi ville haandthæve den, som man har været Landsforræder nok til at lade Kongen af Dannemark sige. Og fordi Boghandlerne Gratiot og Peries har ladet trykke et Documenteret Beviis paa at Consulernes Secretaire Lagarde har behandlet dem netop ligesom Christian Colbjørnsen behandlede Jochnm Jensen i Nærum, bliver der ingen nye Lov givet til at forhindre Bekjendtgjørelsen s. 62 af Magthavernes Skurkestreger. Dette er dog noget meere end hos os. Forresten er man meget opmærksom paa hvad der skrives i Aviserne; udenfor dem kan man rigtig nok lade trykke hvad man vil, men disse ere under skarp Opsigt; og nyelig har Publicisten, der er saare orthodox og skriver næsten intet uden Lovtaler, faaet en dygtig Næse for nogle uærbødige Udtryk imod Paul den første. Saavel store som smaae hykle for Buonaparte som man hykler for Konger, og han er et Menneske. Dog har han i disse Dage, da Indbyggerne i St. Cloud gjorde Forslag om at forære ham dette Slot, erklæret, at han, saalænge som hans Embeds Tid varer, og det første Aar efter samme, ingen Belønning vilde modtage; Ville derimod Nationen efter den Tiid, i Følge § 87 i Constitutionen, give ham en Recompense nationale pour ses services guerrières, da vilde han modtage samme med Taknemmelighed.

Naar Pariserne blot have noget at gabe paa, saa ere de fornøyede og saaledes fandt den halve Million Mennesker der sikkert var forsamlet paa Marspladsen den 14de July, denne Fest overmaade herlig. Jeg fandt den at være flau. Det som meest moerede Pariserne var at see Consulerne, omringede af Ministrene, Statsraadet, og en uendelig Mængde Generaler, alle til Hest og i de brillianteste Uniformer som man kan forestille sig. Hvad som derimod moerede mig usigeligen var at see den Division af Consulat Garden, som havde været ved Maringo, og netop samme Morgen var kommet hjem derfra, defilere forbi med de i Bataillen erobrede Faner, der vare gandske artig skudte til Pjalter. Et andet Corps defilerede ogsaa forbi med de s. 63 af Moreaus Armee ved Rhinen erobrede Faner. Ogsaa har det meget moeret mig at see en stor Deel af det her værende Cavallerie ride haa Heste der ere mærkede med Frantz den andens Navn, ag altsaa Krigsfanger. Garden er det smukkeste Corps som jeg endnu har seet, og da ingen kommer ind i samme, uden han har udmærket sig i Krigen, saa kan man nok sige med Sandhed, at det er et Corps af bare Helte. Overalt ere de Franske Soldater deylige Folk, og hvor kan det ogsaa være anderledes, da her findes en uendelig Mængde deylige Fruentimmer. Illuminationerne og Fyrværkeriet, der afbrændtes om Aftenen paa Pont de la Concorde, var altsammen meget smukt; men Legene maatte opsættes til næste Decade Dag, eftersom det souveraine Folk var gaaet indenfor Snorerne paa Champ de Mars, og var paa ingen Maade at bevæge til at gaae op paa Volden igjen.

De to Dage efter Festen vare en hoben interessantere for mig. Den første Dag var jeg i Institutet for de blinde, og saa dem arbeide. De læser med megen Færdighed i Bøger trykte en relief, de regne og skrive; et Bogtrykkerie bestyres af lutter Blinde, hvilket jeg selv saae paa; og en ret smuk Concert blev givet og executeret af bare blindfødte. Nogle ere Lærere og gifte med blindfødte Fruentimmer. Deres Børn kunne see som andre Mennesker, og Forældrene lære dem selv at læse.

Dagen derefter var jeg i de Døvstummes Institut. Sicard havde været saa artig at love mig at han vilde give Underviisning naar jeg kom, uagtet han i 4 Maaneder ingen Underviisning havde givet formedelst en Blodspytning. Uhældigviis var Blodspytningen kommet igjen, og Doktoren s. 64 havde strængelig forbudet ham al Bevægelse og at tale. Det første er nødvendigt ved Underviisningen, og det andet var nødvendigt for at forklare mig hvad der passerede, og altsaa kunde Sicard ikke opfylde sit Løfte. Jeg bivaanede imidlertid en Underviisning af 2 Underlærere, hvoraf den eene selv var døv og stum, og saae med Forundring hvorledes man kan gjøre disse Mennesker alting begribeligt, lige indtil de fineste Nuancer i Sproget. Det var netop en Stiiløvelse jeg bivaanede. Læreren opgav Eleverne et Thema; disse skreve det op paa en Tavle med Kridt, og nu gjorde Lærerne dem opmærksomme paa Feilene, saaledes at de selv fandt og rettede dem, saasom hvor et bedre Ord kunde bruges, hvor de havde sat Pluralis isteden for Singularis; og dette Sprog er saa matematisk at jeg troer jeg skulde kunde lære det i 14 Dage. De fleeste af disse unge Mennesker skrive overmande smukt og udtrykke deres Tanker i en ziirlig Stiil. Læreren bad mig skrive et Ord paa Tavlen, hvorefter en af Eleverne skulle forklare hvad det betydede. Jeg skrev cloche, og strax begyndte alle Drengene at ringe og viiste ved at pege pan Øret at denne Ting gav en Lyd fra sig. Jeg skrev videre Parole, og nu viiste de mig at det var en Ting der kom fra Munden og gik til Øret, men gave tillige tilkjende at saavel Mundens som Ørets Brug var dem nægtet, men tillige at det var et Udtryk af Tanken.

Jeg var i National Institutets offentlige Quartals Forsamling, hvor. jeg saa en Mængde af de første Hoveder som Frankrig eyer, og hørte adskillige interessante Afhandlinger oplæses. Formodentlig har du seet af Aviserne at nogle hjemkomne Emigranter, hvorfor Boufflero er Hovedmanden, s. 65 have villet oprette det gamle Franske Akademie igjen, og at de deri havde indtaget alle de gamle endnu levende Medlemmer, Cardinalerne Maury vg Rohan inclusive, hvilken sidste, i Hensyn til den fameuse Halsbaands Historie, 1) her almindelig kaldes Cardinal Collier. For at give Akademiet Fasthed valgte man Buonaparte til Medlem, men da Valget blev ham anmeldt svarede han, at han kjendte intet andet Akademie end Institut National de la France ; hvorpaa mange af de gamle Nathuer, der vare glade ved at komme ind i Akademiet, træffe sig nu tilbage, og det falder reent bort. Ogsaa er det daglig Gjenstand for Spot i Dagbladene. Et af dets Medlemmer Abbé Fontanes, der skrev Hymnen for den sidste Fest, hvormed Republikanerne ere yderst misfornøyede, maae hver eeneste Dag læse Sarkasmer over sig i Journal des hommes libres, Clef du Cabinet, Citoyen françois og fleere der udkomme hver Dag, især for en Sottise, da han i sin Begejstring har ladet Rhinen og Donau forene sig. Snart kommer der en Coureur avec des nouvelles officielles sur l’heureuse jonction du Rhin et de la Danube. Snart projecteres der en Mariage de toutes les fleuves. Snart indbydes der til Subscription paa Landkorter hvor les Cours des fleuves skal findes efter Fontanes’ Observationer. Snart gjøres der Sammenligninger imellem høybemeldte Floder og Alpheus og Arethusa, og tusende andre Sarkasmer. s. 66 Nyelig har man ved Plakater annonceret Gjenoprettelsen af College de Navarre, hvor ben Catholske Religjon med alle sine Narrestreger anmeldtes som Hoved Jngrediensen i Underviisningen; men Politie Ministeren har i et trykt Brev til Præsekten befalet ham at lade disse skjendige Plakater afrive. Alt dette reiser sig af den Lethed, hvormed Emigranterne i disse sidste Tider ere komne tilbage; men ogsaa dette har nu, til stor Bedrøvelse for mange, saaet en Ende, da Moniteuren og fleere offentlige Blade indeholde en skrap Reprimande af Consulerne til Justitsministeren Abrial. hvorved han befales at kassere heele Emigrant Commissionen og at foreslaae værdigere Subjecter, samt at vogte sig for ikke at fremlægge til Consulernes Underskrift saadanne Radiationer, som stride imod Lovene om Emigranterne. Endeel af disse Herrer ere flygtede; endeel ere greebne og bragte fra Brigade til Brigade over Grændserne og stor Forstyrrelse hersker imellem dem. Den arresterede og deporterede Grev Coigny Ludvig den 18des Politieminister i Paris havde, medens Buonaparte var i Italien faaet Adgang til Madame Buonaparte, hvis Huus han dirigerede saaledes at ingen uden de bekjendteste Aristokrater bleve indbudne der. Han har reddet sit Liv med at opgive den heele Plan, hvortil ogsaa hørte at Brest skulde sorraades til de Engelske. Om de Spanske Officeerer have næret med i denne Deel af Planen veed jeg ikke; men vist er det at de i Brest vise al den Uvillighed imod de Franske Officeerer, som mueligt er.

5

Jeg har lært at kjende Bitaubé 1) Oversætteren af s. 67 Homer, en meget artig gammel Mand. Ligeledes Miss Williams et Engelsk Fruentimmer der har skrevet over Revolutionen og en Reise i Schweitz som er saare mådelig; Jeg kommer ofte i disse 2 Huse, der ere interessante, fordi man har Leylighed at gjøre Bekjendtskab med en Mængde Mennesker af alle Nationer. Man kommer der fra 7 til 10 om Aftenen, og nyder intet uden Theevand. Denne Slags Selskaber er meget brugelig i Frankrig, og ret efter mit Hjerte, saaledes som jeg ønsker at Selskaber skal være. Ogsaa bruger man meget at invitere til Froekost, som bestaaer af Thee eller Kaffee, Smør og Brød, Jordbær og andre Frugter. Jeg skal saaledes i Dag dejeunere hos Lasteyrie, hvor jeg skal gjøre Bekjendtskab med Tribunen Sah som er Redacteur af Decade Litteraire, en Engelsk Professor, som examinerer Grædske Manuscripter t Bibliothekerne, Lescallier, som er i Statsraadet, og nogle fleere, som jeg endnu ikke veed.

Min Kone har meldt mig at du havde inviteret hende til Odense. Jeg veed ikke om hun modtager Invitationen eller ikke; men i begge Tilfælde takker ogsaa jeg dig og din gode Kone. Det maae vist være gode Grunde der skal afholde min Kone fra at nyde en Fornøyelse, som hun saa sikkert kan love sig i dit Huus.

Lad mig nu snart høre fra dig igjen, og lev imidlertid vel med din kjere Kone og Børnene, der alle paa det kjerligste hilses. Adieu.

Hilsen og Broderskab.
P. A. Heiberg.
5*