Danmarks Breve

BREV TIL: Ludvig Heiberg FRA: Hans Peter Steffens (1801-12-11)

H. P. Steffens til L. Heiberg.
Wordingborgd. 11 Decbr. 1801.

Kiære Søn

Det vil være os Kiært o g Meeget behageligt, at dette Dem med Kiæreste og Kiære Børn indløber ved bedste Velgaaende, — For 14 dage siden Fik min kone Brev fra Mad. Lorense Kok 1) i Falqversløv paa Falster, en Datter af Hr. Bunsen, som min kone alt i Sommer hafte lovet et Besøg, men Omstændighederne hafte udsatt samme til nu dette Brev indløb, med Anmodning at Min kone endelig Maatte Komme til Dem, da Hun hafte et Spædt Barn og ikke Selv kunde Reise, saasom Hun hafte Noget vigtigt med Hænde at tale om Noget der laae paa Hændes Samvittighed, at aabenbare. Familie forbund, giordte Min kone dette til en Pligt, I dette onde Beiær, og som en aldrende kone at Reise; Hun fortsatte sin Reise d. 3 hujus, hvor ieg fulgte Hænde til Gaabens, Dagen efter bliver mig fortalt af Hr. Amtsforvalter Reiersen, som fra en Embeds Mand i Khafn var underrettet, at Deres Hr. Broder, hafte søgt at komme til sit Fæderne Land, og at Hans Sag i høyeste Rett maatte foretages, da Han Haabede Formildelse, ikke saa snart siger Rygtet 2) , Hører Hans kone dette, førend Hun giør ansøgning om Skilsmisse Dom Med Ham m. v:, i samme Dage var Doctor Bredsdorph i Khafn og ved Hans Hiemkomst, beretter ydermeere Bisheden s. 87 af denne Slætte Handel, Med tilsættning at det er Deres Hr. Broder bekiendt, og at H. siden har Erklæret det var for Hans kones og Barens skyld Han attraaede sit Fæderne Land, Men da H. hafte hørt dette frafalt sin Begiæring, Dog paa Grund, at faae sin Søn udlevert af Hændes Hænder.

Dette er en Hiærte Rørende og Krænkende Omstændighed, der gaaer mig Forskrækkelig til Hierte, og hvad vil Min kone ikke Føle, ved denne Aabenbarelse, som Nok ene er Aarsag til Hændes Reise. Gud give ieg hafte Hænde vel Hiemme, denne Ubehagelighed kunde de have spart Hænde forre; Men hvorleedes er Deres Hr. Broders Forfattning, ved disse uventede og Pludselige Lidelser (Gud trøste Ham) Gid vi var Ham saa nær, at vi kunde forsøde noget af diise Bitterheder, det var at Ønske Han var saa stor Philosoph, der kunde foragte ald denne Handel, Men dette er snart sagt, Men ikke saa lætt giort; Rygtet siger tillige at Gyllenborg er Personen der Har forledt Hænde; samme Rygte siger og at Han er en Bindbeutel, og Thomasine foragtet, var Min kone Hiemme tilskrev Hun sin Søn i Hamborg, hvor ieg troer efter avisserne Han maae være (med addresse til den Danske Digter), Men dette Maae forblive til Hans Moder kommer Hiem,

Da vi ikke har seet Brev fra Ham i lang tiid, og da Min kone har tilskrevet Ham, Maae Man efter Omstændighederne troe ere forholte, Jeg beeder kiære Søn i fald det ikke er Skeet, da saa snart dette indløber at skrive Ham til, og synes De maae De giærne lade Mit Brev følge med, thi Rygtet er Disvære vel alt for sandt, og at Han s. 88 ikke skulde see Brev fra sine Venner, var tungt i denne Begivenhed, hvor Hans Hierte med Bitterhed qvæles.

Næst min og Kones kiærligste Hilsen for Dem og kone med Kiære Børn lever ieg Deres Hengivne og Forbundne Stiffader

Hans Peter Steffens.