Danmarks Breve

BREV TIL: Ludvig Heiberg FRA: Peter Andreas Heiberg (1809-08-02)

Samme til same.
Wienden 2den August 1809.

Kjere Broder! Dit Brev af 12teApril sidstleden, som var bleven afleveret i mit Logis i Paris, modtoeg jeg her i Wien strax efter min Ankomst hertil. Jeg besvarede samme under 6teJuny under Couvert til Herr Directeur Schultz Og indlagt i Depecher til den Franske Minister i Kjøbenhavn. Jeg har Aarsag til at troe at denne Pakke er faldet i Fiendens Hænder, og jeg haster derfor med at besvare dit Brev paa nye, og skal igjentage, saa vidt som det er mig mueligt at erindre det, Indholden af mit sidste Brev.

s. 120 Jeg har aldrig havt i Sinde at dølge, at jeg har ladet det sidste Brev som du skrev mig til, for meere end syv Aar siden, være ubesvaret; det indeholdt Udtryk, der vidnede om et ikke alt for broderligt Sindelag, og jeg skjøtter slet ikke om at indlade mig i flere ubehagelige Undersøgelser end dem som jeg har havt. Desto behageligere var det mig efter saa lang Tids Forløb at see Brev fra dig igjen, fordi jeg troede at dette lange Mellemrum, havde forandret dine Tanker noget, og at Eftertanken havdesagt dig hvad en Broder bør vente af en anden. . . . . . 1) Jeg kunde fortælle dig hundrede fleere Anekdoter for at vise dig at mine Landsmænd ikke udgjøre min Omgangs Cirkel i Paris, og jeg trøster mig som jeg kan over denne Ulykke. Professor Fabricius 2) sluttede ved sin Død Listen paamine Danske Venner. Jeg skylder dog ogsaa en Undtagelse i Faveur af de af mine Landsmænd der opholdt sig i Paris de to første Aar efter at jeg var kommet dertil.

Jeg reiser i Morgen til Freds-Congressen, der skal holdes i Altenburg i Ungern. Det er at haabe at Freden skal dog komme i Stand; hvor længe den vil vare, det maae Tiden lære. Jeg formoder altsaa at være snart tilbage i Paris igjen; og det ønsker jeg i høy Grad, thi jeg begynder at blive kjed af denne evige Omflakken. Og dog er denne sandsynligviis ikke den sidste Rejse jeg gjør, s. 121 ifalb jeg lever, men i det mindste faaer jeg dog nogle Maaneders Roe.

Jeg slutter med at bede dig hilse Herr Iversen, og at fornye mine venskabelige Hilsener til din heele Familie, forblivende i øvrigt din hengivne, og, som du afdet foregaaende vil have seet, oprigtige Broder

Heiberg.