Danmarks Breve

BREV TIL: Ludvig Heiberg FRA: Peter Andreas Heiberg (1811-07-10)

Samme til samme.
Parisden 10deJuly 1811.

Kjere Broder.

Jeg vil haabe at du rigtig har faaet det Brev som jeg for et par Maaneders Tid siden, nemlig den 30te April, tilskrev dig med Posten, og som var meget kort, fordi jeg troer at det er Pligt ikke at spilde for megen Tid for de brave Mænd, der skulle læse de Breve der sendes med Posten. Dette Brev indeholdt således kuns det nødvendige vedkommende Professor Hansens Søn, som jeg siden den Tid ikke har seet, og som jeg altsaa formoder befinder sig vel. Jeg lovede i bemeldte Skrivelse vidtløftigere at besvare dit Brev; og at jeg saa længe har biet dermed, dertil er Aarsagen at jeg, for ikke alt for ofte at besvære de Ministeriale Depecher med mine Breve, i Almindelighed bier indtil jeg har 5 eller 6 Breve at afsende paa eengang, da jeg deraf gjør en Pakke, og da jeg i nogen Tid har ventet paa et Par Breve, saa har jeg ikke, førend nu, kunnet besvare de Breve der laae og ventede paa Leyligheden.

Det fornøyer mig meget at du og din Familie lever vel, det er at sige, saa vel, som man i disse forbandede Tider, kan vente at leve. Hvor vanskeligt det for nærværende Tid maae være i Dannemark, at komme ud med sine Indkomster, i sær naar man ikke har dem store, det kan jeg let forestille mig; og den ulykkelige Krig, som Dannemark er blevet indviklet i, som den noget nær ikke s. 132 kunde have undveget, men som den upaatvivlelig baade kunde og burde have begyndt og ført paa en anden Maade, denne Krig seer desto værre saa langvarig ud, at jeg ikke veed hvorledes det tilsidst vil gaae. Den eeneste Trøst, jeg har, er at vide at den kuns hænger i et ceneste Haar, og brister dette, saa opkommer der nødvendig en anden Tingenes Orden, der, i hvordan den endogsaa måtte blive, aldrig kan blive saa skadelig for Dannemark som den nærværende er; og hvad som er det værste er at denne Tilstand , under de nærværende Omstændigheder, nødvendig maae forværres isteden for at forbedres. Jeg begriber derfor ikke hvorledes en saa tænkende Mand som Treschow 1) , kan see et nyt Jerusalem imøde, der skal komme fra Frankrig. Revolutionens Begyndelse lovede os noget saadant, og vi kunde da have Grund til en Hoben Forventninger, men efterat have seet, især i de sidste 10 til 12 Aar Pandoras Æske aabnet, og næsten alle muelige Ulykker derfra udspredte over heele Jorden; naar vi have Grund til at troe, at den er langt fra at være udtømmet, naar Menneskeligheden næsten maae fortvivle om at Haabet er blevet tilbage; da begriber jeg ikke hvor Treschow finder sine lyse Ahnelser, med mindre han er Philosoph i saa høy en Grad, at han overlader den nærværende Slægt til sin ublide Skjebne, og trøster sig ved at vores Efterkommere skulle see en Forandring i Tingene, der, i hvor slet den endog måtte blive, dog neppe kan andet end blive noget bedre end den nærværende.

9*

Hvad du siger om nogle af vores meest navnkundige s. 133 Skribentere, er fuldkommen overeensstemmende med den Dom jeg i lang Tid har fældet over dem. De iblandt dem, med hvem jeg i mange Aar har staaet i nogen Forbindelse , forværre sig med Aarene isteden for at forbedre sig, og jeg undgaaer saa meget som mueligt al Correspondence med dem; de andre skjøtter jeg slet ikke om kjende eller indlade mig med. Desuden hvad for et Haandværk er vel mere foragteligt end Skribentens under den Pressetvang og den Slaveaand der nu behersker Verden. Jeg for min Deel har gjordt mig det til en Regel, ikke mere at læse noget af hvad som nu skrives i Frankrig; og hvad man har sendt mig fra Dannemark er saare ubetydeligt, og deriblandt meget lidet der har opbygget mig. Derimod læser jeg den nye Udgave af Holberg, som Schultz Sender mig. 1) Det var en Mand. Jeg taler ikke om hans Skuespil, hans Peder Paars, hans Nils Klim som al Verden kjender; men hans andre Skrifter! hvor mange herlige og lyse Ideer, midt iblandt endeel som vi ansee for Fordomme, og som maaskee ere det mindre end vi troe. Hvor mange rigtige Domme over Personer og Ting finde vi ikke hos ham, der ere saa meget mere mærkværdige, som de stride imod de antagne Meeninger! Jeg vil blot nævne een; det er hans Dom og Karakteristik over Sylla, der sikkerlig ikke fortjener det Brændemærke som Historien har sat paa ham, i saa høy en Grad, som mangen anden der ansees for en stor Mand. Jeg vil ikke nægte at Sylla jo i en vis Grad fortjener at dadles; men af alle dem, som Historien s. 134 har stemplet med Navnet Brigand, er han upaatvivlelig i mine Øyne den agtværdigste. Man bør ikke dømme ham efter hvad Cicerv siger om ham i sine Taler, hvor han var nødt til at smigre det herskende Parti, efter Syllas Død; men man maae bedømme ham efter hvad Cicerv siger om ham i sin private Brevvexling hvor han kunde tage Bladet fra Munden og sige hvad han tænkte, og jeg undrer mig over at Syllas herlige Advokat Holberg, ikke har citeret følgende Sted af Brevene til Atticus 11.21. Syllana confers; in quibus omnia genere ipso praeclarissima fuerunt, moderatione paulo minus temperata; haec autem, siger han ont Julius Caesars Tid, ejusmodi sunt ut obliviscar mei. Holberg er upaatvivlelig en Coloss, ved Siden af hvem næsten alle seenere Danske Skribentere falde bort, men hvis Klædedragt er gammeldags, og altsaa ikke kan behage de Smaaeherrer der ville at alt skal være paa Moden.

Jeg har nu nyelig fornyet mit gamle Bekjendtskab med Præsident Kaas, han lader til at være den samme; og er han det virkelig, saa troer jeg at han fortjener Agtelse. Han har gjordt sig megen Umage for at lære at kjende alle offentlige Indretninger i Paris, og Regjeringen har tilladt ham Adgang allevegne; men jeg frygter for, som jeg sagde ham Dagen førend hans Afreyse, at han kommer hjem med Fordomme; at han blot har seetmed Hoffets Øyne, og hvad det har villet lade ham see; og jeg havde ønsket at han, efter mit Raad, havde tillige villet lære at kjende Folk, der see med andre Øyne, thi denne er dog den beste Maade til at finde Sandheden, der undertiden ligger midt imellem begge. Jeg synes at have s. 135 mærket at han vel havde ønsket dette, men ikke tordet ; han gav mig det i det mindste temmelig tydelig tilkjende. 1)

Jeg har med Ærgrelse seetden Jversenske Avis kopiere den lumpne Artikel der var indrykket i en Hamborger Avis imod min Ven den brave Billers. Jeg seer omtrent 50 forskjellige Aviser i alle Landes Sprog, men i ingen anden har jeg fundet den Artikel, og det gjør Odense ingen Ære, endskjøndt jeg maa tilstaae at heele Avisen er yderst slet.

Tak for Meddeelelsen af Knudsens rimede Supplik, den er saare god; men hvad hjelper al Lud paa et saa skurvet Hoved?

Mit Manuskript 2) er endelig blevet udleveret, men Cancelliet har ikke villet konfirmere det Kielske Juridiske Fakultets Dom. Det er for saa vidt lige meget; thi dersom min Afhandling var bleven trykket, vilde jeg sikkert have havt mange Ubehageligheder deraf. Amos 5. 13. 3) Min Hovedhensigt var ellers at bestride Dødsstraffene under alle Synspunkter, og jeg tør paastaae at jeg har anført nogle Argumenter, der ere aldeeles nye, og de eremaaskee derhos de allerstærkeste. Naar jeg tænker paa at man således, af private Aarsager, forkaster Ideer, der kunne tjene til at befordre Menneskelighedens Vel, og der altsaa fortjente at prøves, og denne maae dog nok have været det s. 136 Juridiske Fakultets Tanke, saa kan man ikke undgaae at ærgre sig noget over Menneskene, og derhos at foragte dem i en høyGrad; men paa den anden Side kan man trøste sig med at en bedre Tid dog vel eengang kommer, at saadanne udsaaete Ideer ikke ere aldeles tabte, men at de engang med Tiden vil komme til at bære, om ikke al den Frugt man ønskede, saa dog nogen, og det er altid en Gevinst for Menneskeligheden. Naar du engang kommer til Kjøbenhavn, og du skulle have Lyst til at læse mit Manuskript, da kan du begjere det af min Søn, i hvis Gjemme det forbliver. Forresten er det maaskee den første Gang at det Tilfælde er indtruffen, at den til at bedømme Priisskrifters Værd beskikkede Domstoels Dom er blevet underkjendt, uden at man engang veed af hvem? hvorfor? eller efter hvilken Anordning? Det er, i mine Tanker, et Ørefigen, som gives de Herrer Professorer i Kiel, og som de da kunne stikke i Lommen ifald de behage.

Naar du gjør mig den Fornøyelse at skrive mig til, skal jeg bede dig stedse at adressere dit Brev til Herr Directeur Schultz, der besørger samme indlagt i den Franske Ministers Pakke, hvorved det undgaaer at blive aabnet og læst af Uvedkommende. Derved vindes ogsaa den Fordeel at jeg faaer det sikkert og hastigt, i hvor jeg end opholder mig. Mueligt er det at jeg ikke længe bliver i Paris; thi bryder Krigen løs med Rusland, som det lader til, saa kommer jeg atter til at reyse; og da kunde det vel hænde sig at du om et Par Maaneder fik et Brev fra mig dateret fra Hjertet af Polen, eller det store Tartarie.

Din Familie haaber jeg har den Godhed at erindre mig. Hils dem alle fra mig paa det venskabeligste, og s. 137 lad mig snart høre fra dig igjen. Lev imidlertid vel, det ønsker

Din hengivne Broder
Heiberg.

Skrevet i hast og Hovedet fuldt af andre Ting, som du da ogsaa hist og her vil spore af Stilen.