Danmarks Breve

BREV TIL: Dorothea Kristine Schultz FRA: Peter Andreas Heiberg (1818-01-12)

P. A. Heiberg til Enkefru Schultz.
Parisden 12te Januar 1818.

Høystærede Frue.

Deres ærede Skrivelse af 13de December har meddeelt mig een af de sørgeligste Tidender, som det var mueligt at jeg knude modtage, Deres elskede Mands, min oprigtigste Vens Død. Disse sidste Ord haaber jeg vil fritage mig fra den Nødvendighed at bevidne Dem med hvor dyb en Sorg jeg deeltager i Deres smertelige Tab, som jeg, skjøndt vel i en ringere Grad, kan kalde mit Tab. Denne sørgelige Efterretning, skjøndt saare smertelig, var mig dog ikke aldeles uventet. Jeg var allerede underrettet om Mandens Sygdom, skjøndt den, som man sagde, ikke var farlig; og en vis Anelse sagde mig, at Aaret, der havde bragt mig saa mange Ubehageligheder 1) , ikke skulde endes uden at skjenke mig endnu een Bitterhed; og min Anelse gik i Opfyldelse.

De mangfoldige Prøver paa et oprigtigt og uinteresseret Venskab, som den Afdøde i endeel Aar har givet mig, vilde have gjordt mig hans Tab aldeles uopretteligt, dersom ikke De, høystærede Frue, havde havt den Godhed at forsikre mig at De vil gjøre mig den Ӕre at sætte Dem med mig i det samme venskabelige Forhold, hvori Deres afdøde Mand saa længe har staaet. Jeg antager dette Tilbud med den største Taknemmelighed, og med det Ønske at Omstændighederne vilde sætte mig istand til her at være Dem til nogen Gjentjeneste.

s. 187 Hvad Trykningen af den fjerde Deel af mine Skuespil angaaer, da har det, fra min Side, dermed ingen Hast. De vilde behage deri at rette Dem efter Trykkeriets Leylighed. Jeg har for nogen Tid siden meldt Udgiveren, vores fælleds Ven Rahbek, at Bindet skal begyndes med de Vonner og Vanner, hvorefter følger Mystifikationen og saa videre. Bindet skal sluttes med et Efterskrivt. som jeg ikke vil fuldføre, førend jeg veed at Trykningen er begyndt, for ikke at sætte mig i det Tilfælde at blive nødt til seenere at gjøre nye Tillæg dertil, hvilken Nødvendighed mueligen kunde finde Sted.

Jeg udbeder mig den Godhed af Dem, Høystærede Frue, at De vil beholde i Deres Gjemme, de to sidst tilsendte Manuskripter, saa vel som et tredie, mere voluminøst, over Kriminal-Lovene, 1) der allerede i et Par Aar har været i Deres Salig Mands Forvaring. Jeg skal, naar Tiden kommer, tage mig den Friehed at giøre en endelig Bestemmelse dermed. Imidlertid, og hvad især de to første angaaer, da har jeg intet imod at de læses af paalidelige Venner, som man er vis paa ikke ville gjøre Misbrug deraf, kuns at de ikke laanes ud af Deres Huus. Herom har jeg forhen tilskrevet vores Ven Rahbek.

Deels Frygt for at kjede Dem, deels ogsaa en Upasselighed, der, i en Maaneds Tid, har noget svækket baade mit Sind og mine Kræfter byder mig opsætte til en anden Gang, nogle Smaaeting, som jeg vil udbede mig Tilladelse til at underrette Dem om. Jeg slutter dette Brev, høystærede s. 188 Frue, med det Ønske, at det nys begyndte Aar maae lære Dem, ikke at glemme, men at bære med Taalmodighed, det Tab og den Sorg, som Slutningen af det afvigte Aar bragte Dem, og at de maae see alle Deres Foretagender kronede med det Held, som De, for Deres egen saavel som for Deres afdøde Mands Retskaffenheds Skyld, fortjener.

Jeg har den Ӕre at være
Høystærede Frue
Deres
ærbødigste forbundne Tjener
Heiberg.

Min Adresse er Rue du Dauphin No. 7.