Danmarks Breve

BREV TIL: Sylvester Hertz FRA: Henrik Hertz (1821-04-16)

I. Brevvexling mellem H. Hertz og Sylvester Hertz 1)
(tilligemed et enkelt Brev til dennes Hustru).
Fra H. Hertz til S. Hertz.
Kjøbenhvn, d. 16de April 1821

Gode Salomon. Dit sidste Brev, dat d. 13de April 2), var for mig et sandt Evangelium. Strengen var spendt paa det høieste og maatte fast springe. Nu kan jeg ikke andet end hj erteligt takke Dig for Din broderlige Omsorg. — — Her i Byen er forefaldet en Deel Nyt, som jeg, for at vedligeholde Dine gode Tanker om mine Fortjenester som Korrespondent, ikke vil forsømme at meddele Dig. I Løverdags-Aftes gik vi 5 i Tallet fra Studenterforeningen. Thortsen 3) og jeg, fordybet i Samtale, gik foran; de Andre temmeligt bagefter. Da vi savnede de Andre, bleve vi ved Enden af Østergade staaende for at vente paa dem. Endeligt komme de, og den Ene, en stud, juris Kragh s. 2 bemærke vi er ganske blodig i Ansigtet og holder et Tørklæde for Hovedet. Og hør nu den skjændigste Historie, man i en Hovedstad kan tænke sig : De 3 vare ganske rolige gaaede ned ad Østergaden og fortalte Anecdoter, iblandt andre om en Vægter, de for flere Aar siden havde truffet sovende paa Posten. Dette fortaltes just, medens de gik forbi 3 Vægtere, der stode paa Hjørnet af Østergade og Christen Bernikovstræde. En af Vægterne udraabte, maaskee i den Tro, at Historien gjaldt ham: »De skal dog see, at vi ikke sover!« og slaaer i det samme Kragh over Ryggen med Morgenstjernen, saa at han taber sin Hat. Idet han bukker sig ned for at tage den op, give de ham med det Udraab: »Vil Du skruppe Dig (!)« flere Slag i Hovedet. Det Raadeligste blev altsaa at trække sig tilbage, og først lidt efter mærkede han, at Blodet strømmede ham ned ad Kinderne. Dette skedte Kl. 11½ om Aftenen. Vi gik strax hen til en Barbeer for at faae ham forbundet, hvilket efter en Times Forløb meget slet blev udført. (Der var forresten en stud. med. med os; men Barberen havde slet Intet andet ved Haanden end — Hefteplaster, og plastrede selv.) Derfra gik vi ufortøvet hen til Politidirecteur Kierulf, som maatte reise sig fra Sengen og med megen Forskrækkelse s. 3 hørte, hvorledes Alt var gaaet til. Mens Kragh var oppe hos Kierulf, sprang Forbindingen op, og han blødte igjen meget stærkt. Han maatte nu strax ned igjen, og den vagthavende Betjent maatte springe hen for at vække en anden Barbeer, til hvem vi da fulgte ham. Paa Veien blødte han bestandigt, som og hos Barberen, der forresten ikke kunde gjøre noget med Saaret. Der blev da intet andet tilbage end at hente en Vogn og føre ham ud til Frederiks Hospital, hvilket medtog en Timestid, foranlediget ved Ophold hos Barberen, Sinkelse hos Hyrekudsken og andre ærgerlige Ting. Han havde nu blødt fra 11½ til 2½, da han kom ud paa Hospitalet, hvor han strax besvimede tre Gange itræk. —Saaret er en Finger langt; men mindre farligt, end vi troede. — Jeg besøgte ham Dagen efter og fandt ham efter Omstændighederne veltilmode. Jeg haaber, at der vil blive taget meget alvorlig Notits af denne Sag.

Du ønsker, at jeg skal gaae op til October, hvilket, om end jeg vilde, dog neppe var tilraadeligt. Du maa betænke, at jeg ingen Manuducteur har, og at jeg ikke altid kan have den tilbørlige Sindsrolighed, der for den Studerende er platud nødvendig. Hertil kommer, at Thomsen altid, istedetfor skrevne Anmærkninger, lod os læse alle Ørsteds Afhandlinger, s. 4 hvis Gjennemlæsning nu ved Repetitionen tager en utrolig Tid. Forresten Hilsen fra Abrahams Familie etc.

Din Henrik Hertz.