Hertz, Henrik BREV TIL: Hertz, Sylvester FRA: Hertz, Henrik (1830-04-16)

Fra H. Hertz til S. Hertz.
Kbhvn. d. 16de April 1830

Kjære Broder. Dine Breve af 9de og 14de April har jeg modtaget. Du har nu formodentligt allerede seet, at Y. Z. 4) virkeligt er Auctor til Recensionen, — men i Hovedsagen troer jeg dog, at den kommer fra »Manden i Huset«, og at dette, hvad enkelte Anskuelser og Bemærkninger s. 6angaaer, gjælder om flere Theater-Recensioner i flyvende Post. Længe før Amors Geniestreger var bekjendt, fortalte N. D(avid) til Een af mine fortrolige Venner, at det var antaget, at Heiberg havde læst det og sagt om det, at hvad Versene angik, vilde det for Danmark blive det samme som Delavignes for Frankrig (noget hvorom jeg forresten tvivler), at især dets Form var saa god; kort sagt, N. D. anførte akkurat det samme, som siden kom i flyvende Post. Skjønheden i Vers og Fiinheden i disse er Noget, N. D. overhovedet slet ikke forstaaer sig paa. Men hvad vil Du sige med, at »han lugtede Lunten og trak sig tilbage«—? Forfatterens Anonymitet har aldrig været saa vel forvaret som nu, skjøndt Nysgjerrigheden, siden et med de foregaaende saa ueensartet Stykke er kommet til, aldrig har været saa spendt; men man troer i Almindelighed, at det er en Mand paa Landet. Nogle gjætte paa Bredahl, andre paa endnu usandsynligere Folk. Hvad Stykket selv angaaer, saa, uagtet det, før det blev spillet, havde fundet Bifald hos en Mængde (der per fas aut nefas havde faaet nogle trykte Exemplarer tillaans) f. Ex. Capt. Wulffs Familie, Chr. Winther, Heiberg etc: saa havde det dog aldrig gjort Lykke paa Skuepladsen, naar der ikke var bleven anvendt af Skuespillerne en s. 7saa stor, mig næsten uforklarlig Flid derpaa; thi Indstudering er vor Scenes svage Side. Men herved frembragtes et Sammenspil og en Livlighed, som virkede særdeles behageligt. At Stage ikke var god, er Passiar; han overtraf mine Forventninger i høi Grad (jeg havde iblandt andet frygtet for, at han ikke vilde kunne et Ord af Rollen) og han spillede med en Anstand, som ingen ved Theatret kan give som han. Naar Du fristes til at ønske Veziret kastet, saa kjender Du ikke Stemningen her i Byen. Læs blot Kjøbenhavnsposten: de gemene Stykker mod Y. Z. Man maa oppebie et bedre Tidspunkt og søge at befæste sig et godt Navn forud—og knap det vil hjælpe. 5) Indholdet af »Emma« vil blive for vidtløftigt at meddele: Hovedsagen deri er et Spændingsforhold mellem en Moder og en paa Landet opdraget, nu hjemkommen Datter; hun finder 1000 Ting at udsætte paa denne og irettesætter hende ved hvert Skridt, hun gjør. Denne, der har fiin Følelse, er sensibel, næsten sygelig pirrelig, er nærved at fortvivle over Moderens evindelige Moralisering og Mangel paa Moderkjærlighed til hende. Auctor har med Forkjærlighed arbejdet paa dette Sujet, men er netop derfor ikke ret tilfreds med det som et Hele betragtet. Om det vil gjøre fortune, er meget tvivlsomt. Et s. 8huusligt Forhold, fremstillet i Smaatræk, har noget Stillestaaende, der ikke altid er fordeelagtigt for Theatret.

Gid jeg kunde besøge Dig i Sommer — — — men Geld! Geld!

Da Posten nu gaaer, maa jeg slutte.

Din Henrik Hertz.