Hertz, Henrik BREV TIL: Hertz, Sylvester FRA: Hertz, Henrik (1836-08-20)

Fra H. Hertz til S. Hertz.
Kbhvn. d. 20. Aug. 1836

Kjære Sylvester. — — — Slutteligen et Par Ord til Besvarelse paa, hvad Du ellers omtaler i Dit sidste Brev. Situationen i Redselille vilde være god for en Maler, hvis ikke hun var i velsignede Omstændigheder. Men værre er det, at deslige Situationer, naar de ere malte, trænge til en Forklaring.— — — Den meest maleriske Situation deri, der hvor Ridderen gaaer at hente Vand i hendes sølvspendte Sko, beskjæftiger Phantasie og Følelse, naar det fortælles, men ikke saaledes, naar det sees malet. Thi hvor indskrænkede ere ikke i dette Punkt en Malers Midler! Og hvor sjeldent er et Malerie, — med Undtagelse af Nederlændernes —, der kan forstaaes uden Forklaring; og enhver Kunst bør dog virke selvstændig.

s. 46Under Titien Spaavise synge alle Tjenestepiger her i Byen en Vise, hvori ingen Mening er skabt, men der ligefuldt er yndet; jeg troer, at den maa være baade i Text og Melodie en Forqvakling af en svensk Navnedags-Vise, jeg har hjemme. Bemeldte Spaavise maa ogsaa være bekjendt i Weile, thi Søster Rose hørte den paa Overfarten af Matroserne. Nu har jeg gjort, i Anledning af Vise-Samlingen, et Forsøg paa at indsmugle en ganske ny, som Du seer moralsk og især paa Tjenestepiger beregnet Text til den gamle Melodie ^*)En Klasse, dannet af de dimitterede Elever, fornemmelig til Uddannelse i at tale Sprog.. Jeg har ladet den første Linie i første Vers og den sidste Linie i sidste Vers være som i Gadevisen; men ellers givet den et ganske andet Indhold. Efter hvad jeg har erfaret, har den gjort Lykke hos simple Folk. Søster Saras Tjenestepige og s. v. vor Søster Rose, der begge ere Natursangere, ere ganske henrykte over denne Vise. — Apropos Natursangere: iforgaars hørte jeg i Studenter-Foreningen de to Sødskende Hauser fra Tyrol synge. Ja, det er virkelig Natur-Sang, ikke fordi de synge kunstløst; tvertimod synge de med mageløs Smag og Foredrag; men disse Toner ere som Naturens eget Udtryk for Længsel, s. 47Savn, Glæde, Veemod. Det er som Kluk af Nattergalen eller Triller af Lærken.

Du siger, at Uldall ^*)En Klasse, dannet af de dimitterede Elever, fornemmelig til Uddannelse i at tale Sprog. er Dr. med. Nei; han er Søn eller Brodersøn af en af Kongens Adjudanter, og det vil sige mere. Iøvrigt kunde det let hænde, at Kongen netop til Frederits helst vilde have En ansat, der var ham personligt anbefalet, for Prinds Frits’s Skyld.

Papiret slipper. Min Hilsen til Din Kone og Børn.

Din

Henrik Hertz.