Danmarks Breve

BREV TIL: Henrik Hertz FRA: Sylvester Hertz (1837-03-21)

Fra S. Hertz til H. Hertz.
Weiled. 21de Marts 1837

Min Henrik. Med den inderligste Glæde har jeg og min Cilie læst den glimrende Anmeldelse om Din Svend Dyring i Dagen. Jeg har ikke kunnet nægte mig den Fornøielse, at meddele hele Stykket i min Dagsavis, paa det nær, der siges om Forfatter-Honoraret. At Du vilde gjøre Lykke med en Tragoedie, har jeg alt længe tænkt, talt om til mine nærmeste Venner, og, jeg troer, ogsaa talt om til Dig, da Du besøgte os. Ja, jeg har altid troet, at Du vilde gjøre mere Lykke som Sørgespilsend som Lystspilsdigter. Dobbelt glæder det s. 54 mig, at man har hædret Dig med Bifald — og med et saa udmærket Bifald — for Behandlingen af et Emne fra den Tidsalder, der er den skjønneste i Danmarks Fortid, og ved hvis Skildring Du har viist, at Du til Liv og Sjæl er Dansk, en Sandhed, et Par enkelte Misundere have været lave nok til at vække Tvivl imod. Hvad siger Hakons, Stærkodders og Axels Digter, han, hvis Skrivter vi saa ofte glædede os ved, men som jeg beklager, ikke kom Dig velvillig imøde; hvad siger han til dette Dit Held? Gid jeg havde Vinger, jeg tog min Kone og begge mine Smaabørn i Favnen, fløi over til Dig, for at dele Din og vore Sødskendes og Venners Glæde. Hvor her er kjedsommeligt her i Weile, hvor prosaisk midt i den velsignede Natur! ingen Sjæl spørger mig her om Dine Arbeider, og spørges der engang imellem, saa skeer det saa nyktern, saa flout, saa kræmmeragtigt, selv af dem, der skulle høre til den dannede Klasse, at jeg er nærved at væmmes derfor.– –

Iaften er det Purim. Erindrer Du de Glæder, vi havde i gamle Dage? Erindrer Du, da Du med Dr. Speyer agerede Haandværksbursch 12) med mine gamle Klæder i en Bylt paa Nakken. — Dengang levede endnu Tante, Elving og Meyer. *) s. 55 Sal. Moder var vel død ; men vi Andre vare samlede, og nu ere saa Mange af os adspredte; dog et fast Baand, som aldrig skal briste, forener os endnu. Jeg er hver Purim i et veemodigt Humeur, og har ogsaa været det idag. Paa denne Dag og ved Juul og Nytaar gribes jeg af en underlig Hjemvee. Men naar jeg seer paa min Kone og mine Børn, saa svinder den dog for endeel. – –

Din hengivne S. Hertz.