Danmarks Breve

BREV TIL: Sylvester Hertz FRA: Henrik Hertz (1837-03-28)

Fra H. Hertz til S. Hertz.
D. 28de Marts 1837

Kjære Sylvester. Dit Brev af 21de Marts har glædet mig særdeles. At Du tager en saa smuk broderlig Deel i mit Stykkes Held, er mig et nyt Beviis paa den Godhed og Kjærlighed for mig, Du under vort Samliv og under Adskillelse har viist mig. Jeg kan nu glæde Dig med den Efterretning, at Stykkets Held, som det lader, vil ikke være af ganske forbigaaende Art. — — Paa Grund af den Rheumatisme, jeg har faaet i Knæet (oprindeligt vel en Følge af Forkjølelse; men efterhaanden forværret ved de lange Prøver paa det kolde Theatergulv) har jeg endnu ikke seet det selv, og maa nu for det Første have Taalmodighed. Spillet skal efter alle Kyndiges Sigende være mesterligt, s. 56 i alle Henseender afrundet og harmonisk. Mad. Nielsen som Fru Helvig kjender jeg bedst fra Prøverne; hun har desuden engang prøvet for mig hjemme i min Stue — det er virkeligt udmærket, saa gjennemtænkt, saa følelsesfuldt, og hertil hendes herlige Organ. Fru Heibergs Rolle (Ragnhild) ansees for den vanskeligste og meest angribende, vort Theater har at opvise. Hendes Fremstilling, som jeg desværre ikke ved Prøverne lærte ganske at kjende, da hun først ved Opførelsen udvikler sin fulde Kraft, skal være ypperlig. Jeg havde Brev fra hende igaar, hvori hun siger, at hun i en Maaned har lagt sig og er staaet op med Tanken paa denne Rolle. Noget Lignende har Mad. Nielsen sagt.– –

Om Oehlenschläger i Hjertet er glad over den Lykke, Stykket har gjort, veed jeg ikke. Men han skal rose det, og har ladet mig hilse ved Andersen. Oehlenschlägers Slæng vilde vel gjerne rive ned paa det, hvis det ikke havde Publicums saa utvetydige Mening for sig – – –

Ogsaa jeg troer at mindes, at Du har opmuntret mig til at forsøge mig i det Tragiske. Men denne Genre — idetmindste ved et Sujet som Svend Dyrings Huus, angriber mig og ligesom afkræfter mig, medens jeg føler ligesom fornyet aandelig og legemlig Sundhed under Udarbeidelsen af muntre Æmner, eller dog saadanne, s. 57 der holde Sindet i Ligevægt. Helvigs Melodrama i 2den Act har jeg udarbeidet under Taarer, og maatte tilkjæmpe mig den Sindets Stilhed og Hvile, der er mig nødvendig for at kunne beherske et Stof.– –

Hils nu Din Kone 1000 Gange fra mig og siig, det vil være mig saare kjært, om Gjennemlæsningen af mit Stykke kan skaffe hende et Par Timers behagelige Underholdning. Kys dine Børn fra mig. Lev vel, kjære Sylvester, og underret mig snart om Din Mening om Svend Dyring.

Din hengivne H. Hertz.