Danmarks Breve

BREV TIL: Henrik Hertz FRA: Sylvester Hertz (1837-04-05)

Fra S. Hertz til H. Hertz.
Weiled. 5te April 1837

Min kjære Henrik ! – – Din Svend Dyring har behaget mig særdeles meget, skjøndt jeg synes, at Du ikke hele Stykket igjennem skulde have brugt rimede Vers. Hvor Udtrykket efter sin Natur ikke kan være poetisk (hvad jo ofte møder i et Skuespil) der støde Rimene min Smag. — — Shakespeare (f. Ex. i hans Coriolan) har paa flere Steder midt imellem Jamberne — og her er det dog kun riimløse Jamber — ladet indflyde prosaiske Replikker, formodentlig fordi han følte, at hvad Personen s. 58 havde at sige, var saa ganske af det prosaiske Hverdagsliv, at Jamben ikke vilde passe. Ogsaa Du har ladet endeel Scener være i ubunden Stiil; men jeg troer, Du borde have gjort det ved flere. Disse behage mig ogsaa fremfor de fleeste andre, og deriblandt nævner jeg først og fremmest den usigeligt smukke, simple, hjerterørende Scene mellem Alf og Ove. At Rimet er paa rette Sted, hvor Personens Følelser, hvor Udtrykket er poetisk, viser iblandt mange andre Steder Regisses Monolog, der næst Fru Helvigs, hører til de smukkeste Men man maa se Dit Stykke opføres eller høre det reciteres af Fru Heiberg eller Nielsen eller hans Kone. Hvor misunder jeg dem, der have seet de! – – –

Hvorledes er det nu med Dig? Med Guds Hjælp, vil jeg haabe, bedre. Glæd os snart med Brev. Din hengivne Broder

S. Hertz.