Hertz, Sylvester BREV TIL: Hertz, Henrik FRA: Hertz, Sylvester (1839-07-27)

Fra S. Hertz til H. Hertz.
Weile d. 27de Juli 1839

Dine »Stemninger og Tilstande« 16), kjære Henrik, har jeg læst med megen Fornøielse. — — Du har isandhed med megen Kunst forenet de forskjellige Traade, hvoraf Historien er sammenslynget; der er en vis Ro udbredt over s. 64denne simple Fortælling, der ofte har mindet mig om Goethes Wilhelm Meister. Din Skildring af de to Familier og af det sluttede Bord have især interesseret mig; jeg syntes det var Folk, jeg engang har kjendt. Ved Mathilde og hendes forladte Tilstand har jeg ofte tænkt paa vor Thea i hendes mindre heldige Dage, og ved Henriette — dog jeg tør ikke sige Alt, hvad jeg tænker — forekom det mig, Du har fortalt en Part af Din egen Historie. Maaskee jeg feiler. — Men hvad vil Kjøbenhavnsposten og dens Tilhængere sige til Dine Angreb? Det undrer mig meget, at den hidindtil har været taus. Kjøbenhavnspostens Maade at skrive paa har ogsaa længe mishaget, eller rettere sagt, indigneret mig; men jeg kan dog ikke nægte, at de Misbrug af Myndigheden, den revser, hæves ikke ved skaansom, delicat Berøring; de trænge sandelig til en skrap Børste, og det er kun med Nød og Neppe, at denne kan trænge igjennem. Jo fjernere man lever fra Regjeringens Midtpunkt, jo mere vil man komme til at erkjende det. De Klager, der reise sig fra alle Kanter, ere ikke altid ugrundede. Saares nu og da en Uskyldig, vil der dog snart fremstaae en Talsmand, der læger Saaret, og Sandheden vil dog omsider seire. – – Hvad Du siger om Maiselskaberne 17) tør jeg ikke yttre mig om, eftersom s. 65Din Hr. Broder er en stor Liebhaver af disse Selskaber; det er det Eneste, jeg glæder mig ved og deeltager i her i Byen. Et saadant Selskabs Udskeielser ynder jeg naturligvis ikke; men at forebygge disse, synes jeg bør være Præsidentens Pligt. At de, rigtigt ledede, kunne bidrage til at »vække Almeenaanden«, kan der ingen Tvivl være om. Idetmindste ville de, om man end betvivler dette, i Tidens Løb nærme de forskjellige Stænder til hinanden. Det gamle Trællesind skal dog engang forsvinde; den gamle, væmmelige Respect for uniformerede Dummerhoveder, der med fornem Ringeagt see ned paa den flittige Borger. – – Endnu engang Tak for Din Bog. Din hengivne Broder

S. Hertz.