Danmarks Breve

BREV TIL: Sylvester Hertz FRA: Henrik Hertz (1841-07-10)

Fra H. Hertz til S. Hertz.
Kbhvn.d. 10de Juli 1841

Det gjør mig ondt, at Du ikke har læst mit Stykke *) . Af de modsigende eller intetsigende Beretninger i Bladene skal Du ikke blive meget klog. Jeg tvivler om, at jeg nogensinde igjen vil skrive til en Festlighed. Den er altfor ugunstig for et nyt Stykke. For ikke at tale om, at man under Udarbeidelsen ikke har fuldt saa frie Hænder som ellers — thi noget Hensyn til Festens Betydning maa der altid tages — lider man endnu af den Ubehagelighed, at der den første Aften ingen offentlig Menings-Yttring tør finde Sted. Baade Publicum og Bladene vide derfor hverken ud eller ind. s. 75 En Deel forvirrede Domme, der mangle det sædvanlige Støttepunkt i det nærværende Publicums Bifald eller Mishag, løbe omkring efter denne første Aften, paa hvilken, især denne Gang, Tilskuerne have travlt nok med at betragte de kgl. Personer, deres Pynt osv. Da nu mit Stykke gik den anden Aften, vidste man virkeligt saa Lidet, at selv nogle af mine Venner tilstod mig, at de hiin Aften ikke havde fundet deres Forventninger tilfredsstillede; men tilføiede, at den almindelige Stilhed under hele Stykket, det fornemme, stive, diplomatiske Publicum ogsaa havde stemt dem ilde. Jeg var derfor selv nærved at være urolig, skjøndt Alle, der havde læst det eller hørt det oplæse, havde dømt saa gunstigt om det. Imidlertid gik jeg derhen og indtog min Plads i Forfatter-Skabet som sædvanligt; og fortrød det ikke. Bifaldet var — hvad jeg udtrykkeligt maa bemærke, da paa Berl. Tidende nær, alle vore andre Blade lumpent nok have fortiet det — heelt igjennem, hvor der blot var Anledning dertil, som ogsaa ved Tæppets Fald saaledes, at jeg ikke kunde ønske mere. Naar saaledes det Fæ Levin (thi han er, hvad jeg nu, efter 2 Maaneders Plage af hans lange og idelige Besøg har fundet, til daglig Brug det største Vrøvlehoved, jeg kjender), naar han i Dagens Feuilleton siger om s. 76 hele Forestillingen, at den ikke var vellykket, saa burde han have undtaget mit Stykke, der notorisk gjorde stor Lykke. — Efter denne 2den Forestilling har nu Stykket med Eet faaet stort Renommée i Publicum.

I forrige Uge blev jeg tilligemed Heiberg, Weyse, Frøhlich, Rung, Taglioni, Hetsch og Løwenskjold tilsagt i Kongens Forgemak — blev indkaldt til ham i hans Kabinet, hvor han laae paa en Sopha, og fik Presenter. I mit Lod faldt en massiv Gulddaase med et Landskab i Emaille, af Værdie 150 Specier, i Grunden et altfor stort Galanterie, da jeg faaer Honorar for Stykket. Hs. Maj. var meget venlig og naadig og sagde meget Smukt om mit Stykke, som han fandt »saa poetisk«. — Gulddaasen maa jeg nok lade forsølve, da den ikke er indrettet til at bruge — i det mindste vil en saa simpel Person, som jeg tage sig underlig ud med en saa pragtfuld Daase. – –Din hengivne

Henrik Hertz.