Danmarks Breve

BREV TIL: Sylvester Hertz FRA: Henrik Hertz (1845-04-15)

Fra H. Hertz til S. Hertz.
Kbhvn.d. 15de April 1845

Kjære Sylvester. Vor Correspondance gaaer reent istaae. Nu havde jeg dog i det forrige Aars Slutning, da Posten gik lidt mere levende mellem os, besluttet, at jeg i det Mindste vilde gjøre, hvad jeg kunde, for at holde Liv i vor Brewexling. Men i denne lange og strenge Vinter har jeg havt Meget at tage vare og tænke paa; ofte, naar jeg vilde skrive, tabte jeg Lysten ved den Tanke, at mit Brev maaskee maatte ligge flere Uger i Corsøer eller paa Sprogø. Nu er Vinterens Strenghed, haaber jeg, endt, jeg selv har ret god Tid, og nu vil jeg omsider see til ved et Brev at lokke Dig til at svare mig, og bl. a. underrette os om, hvorledes Du og Dine have havt det i denne Vinter, hvordan det gaaer med Dit Helbred, hvor høit Vandet er steget i Weilebyes Gader, jeg vil haabe, at det ikke har viist sig andensteds end i Rendestenen.

I det Brev, Du sidst sendte mig, bragte Du mig en Deel broderlige Ønsker. Af disse ere i det Mindste nogle gaaede i Opfyldelse, og dette er den nærmeste Anledning til, at jeg netop skriver idag. Du har ofte bebreidet mig, at jeg saa seent gav Dig Underretning om mine nye Arbeider. Men det kan ikke godt være s. 86 anderledes. Naar man ikke i Utide vil have en Sag ud blandt Publicum, er det misligt at betroe sig til et Brev, der altid kan forkomme. Dennegang, da min Hemmelighed er paa Veie med at aabenbares, skal Du dog nogle Dage inden andre Godtfolk gjøres deelagtig i den. Du har maaskee allerede gjættet, at jeg sigter til mit Forfatterskab af Kong Renée’s Datter, der, som Du vel af vore Blade har seet, gjør i denne Tid stor Opsigt og, skjøndt det vistnok er skrevet for den finere Portion, dog behager alle Classer af Tilskuere. Af forskjellige Grunde, dog meest fordi jeg antog, at et Stykke, hvis Idee er saa ny og usædvanlig paa Scenen, var tjent med at virke aldeles ublandet af hvilkensomhelst Forfatter-Personlighed, har jeg ladet dette Drama gaae anonym over Scenen, men jeg har dog ikke vundet Andet derved, end at Alle uden Undtagelse erklære, at det maa være af mig, og endog i den Forvisning mundtligt og skriftligt aflægge mig Taksigelser. Derfor agter jeg ogsaa om et Par Dage, naar Stykket, der nu er under Pressen, kan være nær ved at publiceres, med det Samme at navngive mig. Saalænge kan Du vel ogsaa holde denne Hemmelighed for Dig selv. Hvis jeg i dette Stykke (hvor der er en blind Pige, der selv ikke veed, at hun er blind eller at der gives s. 87 Mennesker, der besidde en Sands, hun mangler) har vovet Meget, saa er til Gjengjæld Indtrykket deraf, upaatvivleligt for en stor Deel ved Fru Heibergs mesterlige Fremstilling, ubeskriveligt. Den ene Act, hvoraf det bestaaer, varer næsten 7 Qvarteer, men høres med den meest spendte Opmærksomhed. Jeg vil haabe, snart at kunne sende Dig et Exemplar, og glæder mig da til at høre Din Dom derover.

– – Hvis dette Brev skal bort idag, maa jeg nu slutte, idet jeg bringer Dig, Din Kone og Børn mange Hilsener fra os Alle. Skriv nu endelig snart, og et muntert Brev som det sidste.

Din Henrik Hertz.