Jacobsen, Peder Vilhelm BREV TIL: Hertz, Henrik FRA: Jacobsen, Peder Vilhelm (1847-01-03)

Fra P. V. Jacobsen til Hertz.
D. 3. Jan. 1847

Kjære Hertz! Jeg har kun idag og under adskillige legemlige Lidelser og ikke faae Afbrydelser ved Besøg o. s. v., kunnet gjennemlæse Dit Digt *). Det havde været mit Ønske at gjøre det i større Ro og mere end een Gang. Med Hensyn til Heelheden, havde jeg nogen Frygt for, at Sujettet var for bekjendt, til at det skulde spende tilstrækkeligt; men de sidste Acter gav mig dog den modsatte Overbeviisning. Lidt frygtede jeg ogsaa for, at der ikke var Indhold nok til 5 Acter; men Anken s. 102derover vil i alt Fald neppe kunne ramme mere end de første Acter. Lyriken er smuk og vil, skjøndt den efter min Mening er lidt for fyldig, vistnok ikke skade, men tvertimod vinde Publicum. Charakterer osv. har jeg ikke heller det Mindste imod, kanskee Babets og, lidt i Slutningen, Marions maaskee undtagen. Bygningen af Stykket tør jeg, efter den hurtige og mindre ordentlige Gjennemlæsning, Intet dømme om. Noget bange er jeg for, at Du nu og da kan have gjort nogle Smaafeil i det Historiske, navnlig i Sammenstillingen af Personerne. Var f. Ex. Richelieu og Ninon saaledes samtidige, saa det Bevidste kunde passere? Og Scarron var neppe gammel 1643, da Richelieu døde. Elisabeth var vist død en Tid før Ninons Optræden; forresten regjerede dengang Christine i Sverig, beundrede, og besøgte siden selv — ni fallor — Ninon i Paris. Naa, alt dette siger jo ikke synderligt uden for os Pedanter.

Din Vilh. Jacobsen.