Danmarks Breve

BREV TIL: Peder Vilhelm Jacobsen FRA: Henrik Hertz (1847-11-20)

Fra H. Hertz til P. V. Jacobsen.
D. 20de Novemb. 1847

Kjære Ven! For at trøste Dig lidt over det ærgerlige Resultat igaar Aftes *) , maa jeg s. 107 dog underrette Dig om, at der hos alle Dannede upaatvivleligen kun var een almindelig Indignation over denne brutale Raahed (desværre dennegang som saa ofte i October og November foranlediget af unge Russer). Jeg blev efter Tæppets Fald længe i Hofparquettet og talte med Mange, saaledes Paludan Müller, H. P. Holst, Andersen, Overskou, Præsten Boye, Major Baggesen (Du seer altsaa meget forskjellige Personligheder), og Alle disse vare enige i, deels at yttre deres Harme over Pibningen, deels at beundre Stykkets sjeldne og udmærkede Egenskaber, navnlig dets besindige Behandling, den fortrinligt holdte Dialog og fremfor Alt dets Speilbillede af den forsvundne Tid. Især var Paludan-Müller (og han er vel den, Du vil sætte meest Priis paa af de Ovennævnte) overmaade indtaget af Stykket. Derimod havde Flere adskilligt mod Slutningen, vel navnligt Fru Heibergs Replikker, dog med det udtrykkelige Tillæg, at dette aldrig kunde retfærdiggjøre Stykkets Fald. Efter hvad min Søstersøn, som jeg havde posteret i Parterret, fortalte, vare ogsaa der alle Forstandiges Meninger særdeles gunstige for Stykket. Skuespiller Kragh, som jeg traf ved Udgangen, var entrüstet. Nogen Skyld i Resultatet bærer vel Nielsens Scene-Instruction af f. Ex. Wiehes Bortbringelse over s. 108 hele Scenen i en Stoel, der virkeligt saae latterlig ud. Dog dette er jo igrunden Smaating. — Der er idag en Fødselsdag i min Kreds. Holder den mig ikke, da kommer jeg ud til Dig i Eftermiddag.

Din hengivne H. Hertz.