Hertz, Henrik BREV TIL: Rosenkilde, Adolph Marius FRA: Hertz, Henrik (1832-01-24)

Fra Hertz til Rosenkilde.
24. Jan. 1832

I det medfølgende Digt *) til Deres Veninde, som jeg herved har den Fornøielse at sende Dem, har jeg indrettet Overskriften efter Deres Ønske, men maa bede Dem selv tilføie det mig ubekjendte Navn. — Det Indhold til Digtet, som De foreslog mig, har jeg ikke kunnet indlade mig paa; jeg maatte da have sagt mig selv smukke Ting angaaende »Naturen og Kunsten«, hvilket ikke ret vel gik an. Som Digtet nu engang er, og skrevet af et godt og med et fuldt Hjerte, haaber jeg, det vil finde et godt Sted saavel hos Dem som hos Deres Veninde, hvem jeg ved den Idee om hende, De har vakt hos mig, regner blandt mine kjæreste og — elskværdigste Læserinder.

Hr. Winsløws Ønske haaber jeg, med Musernes Hjælp at kunne opfylde. Troer De, at en Slags Prolog eller Epilog vilde være Hr. W. velkommen? Deres Riquembourg **) som De berører i Deres Brev, havde jeg det Held at være Tilskuer af den første Forestillings Aften, og behøver ikke at forsikkre Dem om den Beundring for s. 113Deres Talent, Udførelsen af denne Rolle opfyldte mig med. — Jeg fældte den Aften mit Livs mildeste Taarer og følte en Tilfredsstillelse, der ikke ofte er bleven mig til Deel.

Den Vægt og Betydning, De tillægger en Digters Arbeider endogsaa for Dem som udøvende Kunstner, har næsten beskæmmet mig; men jeg har tillige følt mig styrket ved den Yndest, der skjænkes mig af en Mand, i hvem jeg altid har fundet Naturens erklærede Yndling og Kunstens lykkelige Dyrker. — Besøge Dem, som De ønsker, kan jeg desværre ikke for Øieblikket; men vær overbeviist om, at den Omstændighed ikke smerter Nogen mere end

Deres ærb.
Forf. til Gjengangerbrevene.