Danmarks Breve

BREV TIL: Henrik Hertz FRA: Adolph Marius Rosenkilde (1832-03-25)

Fra Rosenkilde til Hertz.
d. 25de Marts *) 1832

Jeg bringer Dem saa aarle som muligt Manges inderligste Tak for Deres deilige Digt.

Heibergs, hans Moders, Kones, Min, Mines. — Heiberg bad mig melde Dem hans Tak i disse Ord:

»Jeg holder det for det skiønneste lyriske Digt, vor Literatur eier!«

Jeg beklager med sand Smerte, at jeg ikke kan declamere det. Sige det af Papiret kunde jeg strax, saa at Fru Gyllembourg sagde: »Det skal vel Rosenkilde selv sige.«

Derude omventileredes den Sag meget: hvem der skulde sige det. Nielsen, som ingenting lærer med Sikkerhed, giør mange for mange Arm- og Stillings-Bevægelser, der for det meeste ikke ere en Skilling værd. Heiberg meente først: Mad. Wexschall, og jeg sagde: Hvorfor ikke? Her ere Nogle i Huset, som mene det Samme; s. 120 skiøndt Heiberg siden, da Digtet læstes andengang, frafaldt denne Idee. Men jeg mener: Jeg vil proponere Nielsen det. (Ryge slet ikke. Han skabede sig som en gal Mand sidst med Kuhlaus Mindedigt.) Siger saa Nielsen: Ja, saaledes som han bør betone Ja her, saa i Guds Navn. Hvis ikke, saa beder jeg Mad. W. derom. Men skulde hun synes, det ikke gik an, saa læser jeg det op.

Saa er mit videtur. Vær af samme Mening. Jeg haaber, det gaaer godt an.

Men — Vi meente : Titelen er ligesom irriterende. Maae jeg ikke kalde det: Slaget paa Rheden eller Sømagtens Priis eller — — — hvad De synes?

I denne Tid vil dette Navn: Land- og Sømagt see ud som en Æggen til Strid.

De vredes jo ikke for mine dumdristige Indvendinger? Jeg beder om Svar, straxest muligt. Kommer der intet, saa handler jeg i Sagen efter egen Conduite, dog tagende Deres kierligste Venners Mening paa Raad.

Endnu engang Tak! Tak!

Deres høiagtende og hengivne
Rosenkilde.

Til Forf. af Giengangerbrevene!