Rosenkilde, Adolph Marius BREV TIL: Hertz, Henrik FRA: Rosenkilde, Adolph Marius (1831-01)

Fra Rosenkilde til Hertz.
Udateret (Jan. 1831).

Deres Lystspil Emma, som jeg læste høit forrige Uge for en Kreds af dannede unge Piger, fandt vi alle meget Godt i. — Men — det er min Interesse for at bevare et Stykke paa Repertoiret, hvori jeg har en betydelig Rolle, der befaler mig at være frimodig. — Lad det ikke spilles, før det er forkortet !!! — Doctoren har Meget at passiare om Sygdom i Huset, som kan gaae bort. Emma kan ved saa liden Møie faae en livligere og interessantere Colorit. — Vagtel har hist og her Noget, der driver Charakteren ud af den rare, jevne Naturlighed, hvormed han er tegnet. *) — — —

Min Mening er: Stykket er værd, ved sin fortræffelige naturlige Dialog især, at staae sig vel ; men det kan kun skee ved, at Rollerne spilles, som de ere skrevne. Nu er der alligevel s. 130— reent ud sagt for Meget. For meget Hverdagsligt. Stryg ud! Saa vil De faae Glæde af Stykket, thi saa spille Acteurerne med Lyst. — Vagtel er en fortrinlig Lystspil-Charakteer — og vel vedligeholdt — — naar de omtalte 3 Repliker forandres Lidt.

Stykket begynder excellent! — Der er mange ypperlige Ting deri. — Der er Sandhed deri og Natur! — men der er ogsaa — —

Dog min Frimodighed fører mig længere, end jeg har Ret til at gaae.

Tag mig nu ikke ilde op, hvad jeg — som bestemt for Vagtel — den første Characteer-Rolle i nye Stykker jeg glæder mig over — anseer mig forpligtet til at sige.

Med stor Respect for Deres store Naturgaver og det meget Elskelige i Digteren, som Deres Arbeider udtale

Rosenkilde.

NB. I. Lad det ikke gaae paa Mandag! Jeg f. Ex. kan ikke blive god til Mandag. —

NB. 2. Bare jeg ikke giorde bedre i at lade mine Bemærkninger blive herhiemme? — Nei! Da maatte jeg meget have taget feil af Forfatteren.

Til Forfatteren af Lystspillet Emma.