Heiberg, Johan Ludvig BREV TIL: Hertz, Henrik FRA: Heiberg, Johan Ludvig (1854-08-07)

Fra Heiberg til Hertz.
7. August 1854

Hermed, kjære Ven, sender jeg Dem Deres Lystspil »Den Yngste«, som jeg i al Hast har læst, og nu i al Hast remitterer for ikke at spilde Tiden, da jeg maa anmode Dem om et Par Forandringer, som det vilde være ønskeligt at faae anbragte snarest muligt, for at Stykket snart kan komme paa Scenen.

Dette Stykke vil jeg langt snarere kalde Shakespearesk end det forrige, thi her er, som s. 160i alle de Shakespeareske Lystspil, en indvikdet, spændende Handling, hvis første Udspring endog er en stor Usandsynlighed, en æventyrlig Forudsætning, men som man under Udviklingen gjerne indrømmer og troer paa.

Men nu kommer jeg med Indvendingerne.

Den Maade, hvorpaa Taddeo opdager, at Fiorella er et Fruentimmer, kunde vistnok bruges af Ariost eller en anden fortællende Digter, men i et Skuespil, og et Skuespil for vor Tid, er den en Umulighed. Den vil sikkert blive almindeligt betragtet som udelicat og stødende, vækkende Idee-Associationer, som bør holdes borte, og den vil endnu befindes i samme Grad anstødeligere, som man har større Agtelse for den Skuespillerinde, som skal fremstille den kvindelige Rolle. Men denne Vanskelighed kan, saavidt jeg skjønner, saare let afhjælpes derved, at Taddeo faaer at vide, at Petrullo ingen Sønner har. Alt kan da forresten blive uforandret, hans Tanker og Udtryk kunne blive de samme, men de faae et langt finere Præg, idet de udspringe af hans Phantasieforestilling, ikke af det materielle Syn.

Ligesaa betænkelig maa jeg finde Badescenen og Alt, hvad dermed staaer i Forbindelse. Her maatte vel Fiorella sættes paa en Prøve, s. 161der ligeledes paa en mindre materiel Maade og med Undgaaelse af de slemme Idee-Associationer, blev afgjørende. Her maatte findes paa noget Nyt, og jeg kan derfor ikke gjøre noget Forslag, saaledes som ved det første Punkt.

Af samme Hensyn vilde jeg tilraade at udstryge de Repliker i anden Act, hvor der er Tale om at have samme Sovekammer osv.

Et altfor stærkt Udtryk Pg. 148 kan let forandres.

De kan troe, at de omtalte Forandringer ere absolut nødvendige, naar man ikke med Fliid vil vække Opposition mod et Stykke, der ellers — det troer jeg vist — vil kunne gjøre megen Lykke. Kunde De ret snart faae Forandringerne anbragte, vilde det være meget heldigt baade for Dem og for Theatret.

Deres Forslag til Rollebesætning udbeder jeg mig ligeledes meddeelt, men helst fortiet for alle Andre.

Jeg faaer idag ikke Tid til nærmere at besvare Deres Brev af 5te August. Kun saameget skal jeg foreløbigt bemærke, at det ikke er mine æsthetiske Domme, som jeg kunde falde paa at betragte som inappellable. Dette har jeg kun sagt om Theaterbestyrelsens Censur, der vistnok indeholder et væsentligt æsthetisk s. 162Moment, men tillige mange andre, med Administrationen forbundne Hensyn, og det er kun denne Complex af forskjellige Elementer, som alle ende i det afgjørende Ja eller Nei, hvorom jeg har yttret mig i mit forrige Brev.

Deres hengivne
J. L. Heiberg.