Danmarks Breve

BREV TIL: Henrik Hertz FRA: Frederik Ludvig Høedt (1854-10-08)

Fra F. L. Høedt til Hertz.
Kbhvn.d. 8de Oktober 1854

Høistærede Hr. Professor! Allerede ved den første Gjennemlæsning af Colas Rolle, fik jeg et stærkt Indtryk af det Burleske; men da De havde bestemt Rollen for mig, hvis Skuespillerevne har en næsten modsat Characteer, s. 174 betvivlede jeg Rigtigheden af min Opfattelse og prøvede saa godt, jeg kunde, at forme en Figur, i Overeensstemmelse med min Evne og Personlighed, uagtet der var Noget i Rollen, som ideligt drev mig over i min første Opfattelse. Jeg modtog nu Deres Brev, som hævede enhver Tvivl; men endskjøndt jeg øieblikkeligt følte, at jeg ikke kunde udføre Rollen saaledes, arbeidede jeg dog derpaa, og spillede den endelig for min kyndige og redelige Ven, Hr. Wiehe, der raadede mig til at give den af. Dette er Sagens virkelige Sammenhæng. Meente jeg, at Rollen ikke kunde, eller ikke burde spilles, som De har tænkt Dem den, vilde jeg gjort med Cola, som jeg i sin Tid var saa fri at gjøre med »Tobby Wilson« *) , jeg vilde have spilt den efter mit eget Hoved, i det Haab, at jeg efter Opførelsen vel vilde vinde Deres Bifald. Men Rollen kan og bør, efter min Formening, spilles, som De ønsker det, det er kun min Evne, som ikke strækker til, og derfor giver jeg den af, saameget mere, som Theatret har en Skuespiller, der i en ganske fortrinlig Grad egner sig til at udføre den, jeg mener Hr. Schram. Schram har megen Styrke i det Burleske, og hans lange Figur og hele Personlighed passer saa fortræffeligt, at naar han tager s. 175 en Gjedeskinds Kofte paa og en højpullet graa Hat, vil han have en Natur-Lighed med de omtalte Masker, som vil synes ganske uskyldig og derfor virke uendelig morsommere, end enhver kunstigt frembragt Reminiscens, som dog altid vil beholde noget Misligt. Havde jeg været saa heldig at digte en saa ypperlig Figur, som Cola, skulde her paa Theatret ingen Anden fremstille den end Schram, hvilket imidlertid ikke er sagt for at paatrænge Dem noget Raad i en Sag, hvori De selv maa være den bedste Dommer.

Efter hvad jeg her har havt den Ære at meddele Dem, troer De vel ikke længere, om De for et Øieblik har troet det, at mit Afslag har sin Grund i krænket Forfængelighed eller andre Skuespiller Nykker, og som et yderligere Beviis vil jeg til mit Afslag knytte en Bøn. Der har engang, synes mig, været Tale om at gjenoptage »Emma«; bliver dette Tilfældet, lad da mig spille Capitain Vagtel; Hr. Rosenkilde, som jo har spillet den før, maa vel nu spille Commerceraad Ritter; og Wiehe vilde være ganske fortræffelig som Dr. Mørk.

Sluttelig vil jeg endnu kun tilføie, at jeghelst havde sagt Dem alt Dette mundtlig; men jeg antog, ærlig talt, De vilde foreslaae mig at beholde Rollen og spille den paa min Maade; s. 176 og da min Hengivenhed for Deres Person er ligesaa stor, som min Høiagtelse for Deres Genie, frygtede jeg for, at jeg af personlige Hensyn skulde indlade mig paa Noget, der i kunstnerisk Henseende hverken vilde gavne Dem eller Deres

meget ærbødige og hengivne
F. L. Høedt.