Danmarks Breve

BREV TIL: Henrik Hertz FRA: Joachim Ludvig Phister (1856-01-18)

Fra L. Phister til Hertz.
D. 18de Jan. 1856

Høistærede Hr. Professor Hertz. Idet jeg takker Dem for Deres venlige Skrivelse og den Tillid til mit Talent, De deri udtaler, maa det dobbelt bedrøve mig, at jeg efter moden Overveielse s. 193 ikke tør paatage mig Udførelsen af Ramiros Rolle.

Grunden til, at jeg ikke tidligere er kommen til denne Erkjendelse, er Følgende: Da jeg kom paa Oplæsningen, kjendte jeg ligesaalidt til min Rolle som til Stykket. Thi det er i de senere Aar et Princip hos mig, ikke at læse en nye Rolle, før det kan skee i Forbindelse med Stykket, da man ellers let kan finde Rollen mindre interessant, end den i Virkeligheden er. Under Oplæsningen glædede jeg mig saameget over Stykket og Rollen, at det var med et tungt Hjerte, jeg gav den Erklæring paa Grund af min Alder, ikke at turde paatage mig dens Udførelse. — Om Aftenen, da Hr. Etatsraad Heiberg yttrede den Mening, at en Forandring kunde foretages, hvorved Ramiro blev en ældre Person, var det mig meget behageligt, da jeg derved troede mig istand til at udføre denne interessante Opgave.

Dagen efter modtog jeg Deres ærede Skrivelse, der tilfulde tydeliggjorde mig alle de Evner, Skuespilleren maa være i Besiddelse af for her at tilfredsstille Digteren, Publicum og sig selv.

Imidlertid — jeg tænkte : Det gaaer vel nok! Onsdagaften Kl. 11 modtog jeg atter Rollen med den stedfundne Forandring. Igaar, s. 194 Torsdag, var jeg i Theatertjeneste Formiddag og Aften, saa at jeg først iaften Kl. 10½ for anden Gang gjennemlæste Rollen. Jeg læste nu med stadigt Hensyn til, at det var mig, det Hverv var givet, at fremstille alle disse forskjellige, charakteristiske Egenskaber, Hr. Professoren har gjort mig opmærksom paa, der findes i den saa ypperligt tegnede Figur. Atter imorges læste jeg Rollen, Deres Brev og atter Rollen; men kom nu til det for mig sørgelige Resultat, at jeg med Lethed kan blive komisk og simpel i en spansk Ridderdragt; men jeg faaer aldrig Publicum til at tro paa min Elskværdighed. Altsaa, jeg tør destoværre ikke paatage mig denne Rolle. Tilgiv, høistærede Hr. Professor, al den Uleilighed, jeg har foraarsaget Dem; men tro De mig, en Skuespiller giver nødigt Afkald paa at spille i et Stykke af Henrik Hertz, og mindst naar man som jeg er Deres, Dem beundrende, taknemmelige

Phister.