Danmarks Breve

BREV TIL: Henrik Hertz FRA: Mendel Levin Nathanson (1830-09-07)

IX. Breve fra og til forskellige Personer.
Fra M. L. Nathanson 14) til Hertz.
Manchesterd. 7de Sept. 1830.

Min kjære Hertz. Jeg takker Dem ret meget for Deres Brev og for de mange interessante Nyheder. Først og fremmest maae ieg gratulere Dem til Theas *) Forlovelse, som glæder mig meget, dernæst maa ieg condolere Dem, at De ikke er døbt; thi ieg er overbeviist om, at De med Deres gode Kundskaber, og det i et Fag, som er yndet, vilde nu have staaet paa et ganske andet Trin, dersom De allerede for 10 Aar siden havde ladet Dem døbe. Erfaring taler for mig. — Nu er det rigtignok temmelig sildig, thi hvad skal De søge nu? og hvad kan De faae? Jeg troer, at det bedste er, at De engang gaaer til Mynster, aabenbarer ham hele Deres Stilling, fortroer ham Alt, ieg mener, at De burde sige ham, hvad De allerede har s. 214 præsteret, og hvor vanskeligt det er at vedblive saaledes. Raadfør Dem med ham, og ieg troer, at De vil finde Trøst, Raad og Hjælp hos denne fortræffelige Mand. Tænk herover, indtil ieg i næste Maaned med Guds Hjælp kommer hjem, og da kan De tage en endelig Beslutning. Den maae De tage, thi hvert Aar, som gaaer, er tabt.

Jeg troer ikke, at Dr. N. faaer det vacante Embede; thi man har fortalt mig i Hamborg, at han hver Dag læser høit Aviserne i Athenæum og gjør sine frimodige Bemærkninger; slig Adfærd kan umulig behage de Store. De seneste Tildragelser i Frankrig og Holland frembringer igjen en liberalere Tænkemaade, og dette kan maaskee faae Indflydelse paa Jødernes Stilling, ligesom Tilfældet var 1792 o. s. V.

Deres Theater-Nyheder sind erbärmlich. Jeg kjender dem hjemme altfor godt, og veed meget vel, at en Tildragelse som den med Madame Wexschall *) gjør meere Eclat og beskjeftiger mere Gemytterne end de vigtigste Tildragelser. En Theater-Yndling har meere at betyde for dem end den vigtigste Person i Staten. Saalænge Baggesen lod dem i Fred, gik alt taaleligt med ham; men saasnart han begyndte at s. 215 røre ved denne Streng, saasnart han talte lidt alvorligt til dem, see! Alt var fjendsk. Ganske anderledes er det her: Miss Paton, første Sangerinde og tilbedt af hele Nationen, har nyelig med eller uden Grund forladt sin Mand, Lord Lenox. Store Gud! Hvad maatte hun lide derfor! Man har offentlig paa allehaande Maader fornærmet hende, meest i Dublin, da hun for nogen Tid siden optraadte der. Da vi nu engang taler om Theatret, vil ieg vedblive: Det er jo en jammerlig Skildring, De gjør mig af den nye Directeur, ieg talte med Grundtvig herom, og han var af samme Mening. I Dagen læste jeg, at »Emma« ogsaa kan ventes opført. De burde virkelig bede Directionen om at give Deres »Burchardt« igjen. Har De Noget paa Stabelen igjen? Jeg saae nyelig en herlig Posse af Raupach, kaldet »Der Zeitgeist«. Det er kun en Posse uden synderlig Plan, men fuld af Vittighed og spillet med den høieste Grad af Fuldkommenhed. Jeg fandt megen Fornøielse i at see den opføre. Ogsaa i London saae ieg en lille Farce »A governess wanted« fortræffelig udført.

De kan vel tænke Dem min Glæde over Begivenhederne i Frankrig. Ja det kan man kalde Stort, ja meget Stort. Det er en Lykke for England, at den saakaldte »Catholic Question 26) s. 216 er afgjort, og at den nuværende Konge er saa meget afholdt, ellers havde man vel ogsaa prøvet paa lidt Spektakel. Jeg tænker, at de Norske vil maaskee prøve lidt. —

Det glæder mig, at Alt gaaer godt paa Skolen *) , og at vores 3 Drenge **) udmærker dem i deres Studeringer. Ja, det er en Glæde, naar man seer dem saaledes gaae frem. — Denne Sommer har man vel ikke tilstaaet Skolen Ferier paa Grund af Heden; ieg havde i det mindste ikke gjort det, naar ieg havde været hjemme.

De har ganske Ret, Jøderne bør ei gjøre for megen Opsigt, og Stadsen ved Grundsteensnedlæggelsen til den nye Synagoge burde have været indskrænket til en Tale. — — —

Jeg troer nu, at Deres Brev er besvaret — at skrive Nyt herfra kan ei interessere Dem — De er altfor poetisk. I næste Uge skal her være en uendelig stor Stads, den nye Jernbanevei fra Liverpool til Manchester, omtrent 7½ Miil, skal aabnes. Denne Vei tilbagelægges med Damp i 1¾ Time. Veien har kostet ikke mindre end 15 Millioner Rbd. For Handelen s. 217 mellem Liverpool og Manchester er den af den største Vigtighed. Hertugen af Wellington skal være tilstede, og en Diner gives ham her, hvortil allerede 700 har tegnet sig, hver giver 20 Rbd.

Jeg befinder mig vel, Gud være lovet, lever behageligt iblandt en Hoben gode Venner; men savner naturligviis min velsignede Familie og flere danske Venner, som ieg ynder.

Naar De næste Gang skriver til mig, adresseer da Brevet til John Chr. Donner i Altona.

Hils Deres Broder og Søstre, og hils alle Andre, som føler Noget for Deres Ven

Nathanson.