Danmarks Breve

BREV TIL: Henrik Hertz FRA: Johan Ludvig Heiberg (1835-05-28)

Fra J. L. Heiberg til Hertz. **)
28de Mai 1835.

Kjære Ven! Jeg føler Trang til at takke Dem endnu engang for den sjeldne Nydelse, som s. 223 De igaar forskaffede mig og os Alle. Jo mere jeg tænker paa Deres Stykke, desto yndigere, desto skjønnere finder jeg det. Det er i høi Grad originalt og ualmindeligt, maaskee især fordi det er saa naturligt. Thi det Naturlige forekommer os næsten Fremmed og ualmindeligt paa Scenen. Det lille Infusionsdyr af et Sujet voxer til en Rigdom af piquante Situationer, som man forbauses over. Dialogen har De med overordenlig Kunst gjort overordenlig kunstløs; der er intet Tradionelt i den; Alt kommer anderledes, end man, ifølge de sceniske Traditioner, venter det; intet Coquetterie, ingen Stræben efter Effect. Især Petrines Characteer udtaler sig med en saa stor Natur og Sandhed, at den just derved er bleven høist ualmindelig. Selv i det Vanskeligste er ikke mindste Anstrengelse synlig; Naturen er her Resultatet af den største Kunst. Sligt røber den sande Mester. Upaatvivleligt vil dette Digt betydeligen forhøie Deres allerede saa fast grundede Digterværd. Hvor er det dog ikke velgjørende at høre noget Poetisk og Fuldendt mellem alle de halvgjorte Arbeider, som vi daglig plages med baade paa Tryk og paa Scenen! — Men er det nu ikke fortvivlende, at Mange i Publicum, ja udentvivl selv de æsthetiske Dommere, neppe kan see Forskjel paa Deres rimede s. 224 Lystspil og et Fuskeri som den under Titel af Navnet eller det tredobbelte Frieri opførte Platitude? Dog vi maa trøste os med, at Muserne see Meget, som undgaaer Molbechs Øie. — Kom dog endelig snart til os; jeg synes, jeg holder endnu mere af Dem, end før — om muligt.

Deres
J. L. Heiberg.