Danmarks Breve

BREV TIL: Sara V. Halle FRA: Henrik Hertz (1845-11-08)

Fra Hertz til Fru S. V. Halle. 28)
D. 8de Nov. 1845.

Kjære Sara! Efter Løfte sender jeg Dem herved mit Portrait, men oprigtigt talt, lidt geneert, thi det er altid ubeqvemt, som Ernst Trier *) siger, at bilde sig ind, man tracterer Folk med sit eget Ansigt. Men mit Had mod mit ældre Portrait, der hænger paa Deres Væg, er saa stort, at jeg fandt mig i min Geneerthed, naar jeg kunde forjage det fra Væggen med nærværende.

For imidlertid ikke at komme saa flau anstikkende med sig selv alene, er jeg saa fri at lade Ernst Meyer følge med. Han er en prægtig Maler, en Ven af Deres Huus, beslægtet med Dem paa Kryds og paa Tværs, og han har godt af at hænge paa den ene Side af Deres Chiffonière, naar jeg selv hænger paa den anden. Kommer saa Julen og dens Lege, saa kan vi synge en Duet: Jeg hænger, jeg hænger — for min Cousine, min elskværdige Cousine, for hendes svenske Datter, hendes ½ svenske og ¼ svenske Datter, lutter Smaapiger, hvis Elskværdighed ingenlunde forringes ved Brøken.

Meyer og jeg skal altsaa nu hænge paa Deres Væg, Sommer og Vinter, i kolde og varme Dage. Ingen af os To er længere unge, s. 234 vi er tvertimod begge i den Alder, da man begynder at blive lidt sær og forlanger Pleie. Nu er det ikke min Mening, at De om Vinteren skal give os Slobrok og Nathue paa, hvilket desuden for Meyer er overflødigt, da jeg seer, han har været saa fornuftig at lade sig male i en god varm Surtout. Men den Varme, vi forfløine Fugle, Digtere, Malere og deslige, trænge til, er af anden Art. See engang imellem paa os med et mildt Ansigt, gjør et lille Nik, om De har Lyst, og vær forvisset om, at Deres Hilsen, Deres Mildhed vil midt i Vinterens Strenghed sende os en varm Straale, en af dem, der bringer Foraar til Menneskenes Hjerter.

Deres hengivne
Henr. Hertz.