Danmarks Breve

BREV TIL: Henrik Hertz FRA: Peter Arnold Heise (1865-09-28)

Fra P. Heise til H. Hertz.
Kbhvn.28de Sept. 1865.

Kjære Hr. Professor Hertz! Jeg var paa Landet, da Deres Brev kom, derfor svarer jeg først nu. Svaret er forresten omtrent — o. Jeg har endnu ikke hørt det Mindste om Sagen. Da jeg havde indleveret Musiken *) , spurgte jeg Paulli **) , hvad jeg saa havde at gjøre, hvortil han s. 235 svarede, at jeg kun skulde forholde mig ganske rolig og stille, indtil Guderne skikkede Bud efter mig. Imidlertid naar Fru Michaëli *) er reist (bedre var det, hun blev her altid), vil jeg dog gaae til Kranold **) og forespørge mig.

Jeg tilstaaer ærlig, at jeg venter ikke gjerne længe paa en Opførelse. Det gaaer mig nemlig altid saa, at jeg hurtig efter Fuldbringelsen af en Composition kommer i den Grad bort fra og ud af den, at jeg ganske taber Interessen for den. Jeg kommer ind i andre Ting — i Sommer har jeg skrevet en Symphoni i fire Afdelinger, som jeg snart er færdig med for Orchester — saa voxer jeg paa en Maade fra det foregaaende og taber derved den Energi, som hjælper til at drive det frem. At der ved Theatret maa drives stærkt paa, har jeg nok mærket. Ligesom ogsaa, at man nok ikke er synderlig velkommen ved Theatret, naar man kommer med et nyt Arbeide. Jeg veed, at Kranold skal have sagt, at Paschaen vist ikke kunde komme frem, fordi Nyrop ikke turde paatage sig et Parti med Tale. En Skuespiller har sagt mig, at det var Noget, Nyrop ikke vidste af. Saa er det maaskee et fingeret Paaskud s. 236 til Henlæggelse. Det er jo ikke saa meget opmuntrende det Hele! Jeg havde egentlig troet, at Paulli havde havt Tid i den lange Sommerferie til at gjøre sig saameget bekjendt med Partituren, at han kunde have underrettet mig om Musikens Brugbarhed, saameget mere, som jeg tidligere har gaaet den igjennem for ham ved Claveret. Jeg traf ham nogle Gange i Sommer og mærkede tydeligt, at han i al Venskabelighed helst undgik mig. Det er underligt for mig, der er vant til en Mand som Gades levende Interesse for Alt, hvad jeg bestiller. — Jeg vilde grumme gjerne see Paschaen opført, fordi jeg veed, at jeg vilde lære betydeligt derved. Men jeg duer ikke til at tigge mig frem *) .

Det er Alt, hvad jeg veed. Altsaa ikke blot — o, men snarere Minus. Iøvrigt er der jo god Tid endnu, og kan De med Deres store Autoritet ved Theatret gjøre Noget, var det godt. For mig, der ingen Autoritet har, er det ikke behageligt at komme til Folk, i hvis Ansigt jeg tydelig læser: »Naa, skal vi nu have nye Plagerier og Vrøvl.«

Men hvad det saa bliver til med Paschaens Datter ved Theatret, er jeg Dem meget taknemmelig, s. 237 fordi De gav mig Anledning til at sætte Musik dertil. Den bedste Glæde har man dog altid af »Musernes Dands ved Lampen«.

Deres hengivne
P. Heise.