Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Gram FRA: Ludvig Holberg (1714-05-21)

BREV TIL HANS GRAM
DATERET AMSTERDAM21. MAJ 1714

Egenhændigt; i Københavns universitetsbibliotek (Additamenta nr. 8, 8vo); tidligere trykt fx. i Dania IV (1897) s. 5, jf. Viljam Olsvig, Om L. Holbergs saakaldte Selvbiografi (1904—5) s. 159.

Holberg fortæller, at han kort før sin udnævnelse til professor (paulo ante promotionem istam) fik Rosenkrant z's rejsestipendium. Så ganske kort var den tid nu ikke, der forløb imellem de to begisvenheder. Af Acta facultatis theologicæ (Københavns universitetsbibliotek) ses, »at 12. Maji 1712 blev Ludwig Holberg S. Theologiæ Studioso efter velb.n H. Iver Rosenkrantzes fremviiste Seddel dat. London d. 1/1 2 April 1712 bevilget, incrementa Stipendii Rosenkranziani til sine Theologiske Studeringers fortsettelse efter Fundastionen at nyde«. Der må altså være gået omtrent to år, efter at Holsberg havde fået rejsestipendiet, før han begav sig på rejse.

Rosenkrantz’s rejsestipendium var stiftet i året 1622 af rigsråden Holger Rosenkrantz (den lærde) til Rosenholm. Holberg fortæller selv i sit første levnedsbrev, at han fik stipendiet tildelt af (stifterens sønnesøn) gehejmeråd Iver Rosenkrantz, og at han over for ham måtte forpligte sig til at rejse til evangeliske universiteter. Hvad Holberg forpligtede sig til, har sikkert været noget mere. Rosenkrantz’s stipendium var, da Holberg fik det, 120 rdl. spec, (ikke 100 rdl., som Holberg siger) om året i fire år. Det var bestemt for teologiske studerende, som holdt fast ved den evangeliske lære og havde bestemt sig til som præster eller iøvrigt som lærere at uds brede den evangeliskslutherske tro (Samling af de for Universites tets Legater gældende Bestemmelser, 1890, s. 484). Ved en bestemmelse, som stifterens søn, Erik Rosenkrantz, havde føjet til, og som s. 39 stod ved magt fra 1678 til 1830, skulde endda enhver, som udnævntes til dette stipendium, førend han kom til at nyde det, underskrive og med ed bekræfte en revers, hvorved han forpligtede sig til, medens han nød stipendiet, ikke at dyrke andre studier end det teologiske, i fulde tre år ikke at opholde sig ved andre universiteter, end hvor den rette religionslære foredroges efter den augsburgske konfession og andre symbolske bøger, til efter sin hjemkomst at tjene fædrelandets kirke med denne lære, og hvis han opholdt sig ved andre universiteter eller forandrede den teologiske levevej, at til« bagebetale med renter, hvad han havde oppebåret.

Holberg opfyldte sine forpligtelser således, at han først rejste til det reformerte Holland og derfra til de katolske lande Frankrig og Italien, at han rejste i foråret 1714 og kom tilbage til Danmark ved sommertid 1716, og endelig, at han på rejsen studerede Bayles Dictionnaire og mange andre ting, der ikke havde meget at gøre med den augsburgske trosbekendelse.

Holberg sejlede fra København direkte til Amsterdam, hvor han dog kun opholdt sig i nogle få dage; rejsen fortsatte han over Gouda, Rotterdam, Antwerpen, Bruxelles og Mons til Paris.

Hvad Holberg vilde med sit brev til Gram, er let at se: han vil bede ham om et par mindre tjenester, om at besørge nogle breve for ham (derved sparedes postpenge), om at bringe hilsner til et par formående velyndere, men især vil han bede Gram om at varetage hans interesser, medens Holberg selv var i udlandet. På dette tidspunkt har Holberg endnu ikke tænkt at rejse videre end til Frankrig, hvor han vilde blive, indtil der blev en lønnet professorplads ledig, hvad han åbenbart ventede vilde ske ret snart. Sit hverv som Holbergs betroede mand udførte Gram samvittighedsfuldt, i det han sammen med de i brevet nævnte Reitzer og Seckmann virkede for at hævde Holbergs ret over for professor Peder Horrebow, der, skønt han senere end Holberg (22. okt. 1714) var bleven udnævnt til professor designatus, gjorde krav på at gå forud s. 40 for Holberg ved besættelse af ledige professorater under det filosofiske fakultet. Da Holberg den 15. januar 1718 »i Guds navn« havde opteret de 100 rdl. residenspenge, som var ledige efter professor Joh. Fred. Wandals død, sluttede konsistorium endelig (12. febr. 1718) de langvarige forhandlinger ved at afgøre sagen til fordel for Holberg (se herom især: Chr. Bruun, Om Holbergs trende Epistler (1895) s. 75).

Velädle Hr Professor Oprigtige gode ven

Det gior mig ont ieg ikke fik tale med Eder forend ieg reiste Saa snart vinden bläste good maatte ieg fort uden at tage af skeed med nogen. Giör mig den tieneste naar i taler med Bispen 1 at legge min undskyldning fordj ieg ikke toog afskeed med ham: Näst komende uuge reiser ieg til Frankrig og agter at forblive der indtil vacance. Jeg skrev Justitz Raad Reitzer 2 til med forrige post samt Seckman 3 og Bockenhoffer 4 Jeg tviler ikke paa i io seer paa mit beste i min [fra]värelse og continuerer at have den god[hed] for mig som til forn om J vil väre saa god at skrive mig til kand brevet gaa under Bockenhoffers C[o]uvert. Jeg forbliver stedse 5 nest flittig hil[se]n til alle som ieg haver kundskab til [b]esynderlig Justitz Raad Reitzers huus.

votre tres humble et tres obeissant
serviteur
L Holberg

Amsterdam, d. 21 Maj
1714

Jeg vil beede J vikll have den goodhed for mig at befodre indlagde breve besynderlig det brev til Baron s. 41 Rantzow 6 som ligger udj Doctor Hanses 7 Der ere 4 breve tilsammen men de passere paa posthuuset for eet Enkell 8 . J er saa god og skriver opskrift der paa efter eget fantaisie.

Udskrift: A Monsieur
Mons: Johannes Gram
Professeur de la langue Greqve
a Copenhague

fr hamb 9

s. 42