Danmarks Breve

BREV TIL: Aage Rasmussen Hagen FRA: Ludvig Holberg (1729-09-02)

BREV TIL HAGEN
DATERET 2. SEPTEMBER 1729

Egenhændigt; har tilhørt frøken Anna Lassen i Christiania, tidligere ejer: bureauchef E. Lassen ( ᾠ1884), som fik det fra sin broder pastor Nic. Chr. Lassen (ᾠ1885) i Daviken. Nuværende ejer ukendt. Tidligere trykt bl. a. i Dania IV (med faksimile).

Holbergs breve til Hagen har hidtil været som en kæde, hvori der ikke manglede noget led; alle brevene synes at være bevarede enten i original eller i afskrift. Men mellem dette brev og det nærmest foregående ligger der et tidsrum af mere end 5¼ år; man kan dårlig forstå, at Holberg ikke en eller anden gang i løbet af den lange tid skulde have skrevet til sin trofaste hjælper i Trondhjem. Hvorfor skulde Holberg ikke have sendt Hagen Hans Mikkelsens Comoedier. Tredie Tome, trykt 1725 eller Metamorphosis trykt 1726? Det er derfor muligt, at der endnu kan findes hidtil ukendte breve til Hagen.

Det nye værk, som dette og de to nærmest følgende breve handler om, er ikke noget skæmtsomt værk af »Hans Mikkelsen«, men en stor bog tilegnet kongen af Ludvig Holberg: Danmarks og Norges beskrivelse, som bærer trykåret 1729. Holberg sender Hagen en subskriptionsindbydelse, hvori prisen på bogen ikke har været nævnt; heller ikke her i brevet tales der om prisen; forseelsen opretter Holberg ved et nyt brev, skrevet en uge senere.

I tiden, der er gået mellem 1724 og 1729, er Hagen bleven udnævnt til krigsråd, og Holberg har ændret sin retskrivning, han skriver nu ikke mere (eller da kun som undtagelse) ä, men æ.

s. 72 Hoitærede k ven

Af indlagde kand sees hvad ieg har under hænderne, og at ieg trænger til min gamle gode ven, sær saasom ieg ingen udj Trundhiem ellers har synderlig 1 kundskab til. De penge som Hr Krigs Raad kand bringe til veie af 2 prænumerationer kand blive hos ham indtil exemplarierne blive opskikkede. Jeg har faaet over 100 prænumeranter i Bergen og deraf giör gisning at faae ligesaa mange udj Trundhiem saa som same Stad trækker saa mange böger som nogen udj Norge. Hvis ieg ikke var forsikret om Hr Krigs Raad 3 store godhed mod mig dristede ieg ikke at bemöie ham med dette. Cabinets Secreterer Ramshardt 4 , som ieg talede med i gaar, bad at formælde sin hilsen. Om Hr Krigs Raad er veil kiendt med Stikt Amtmand Benzon 5 beder ieg min respect til ham at formælde. Jeg forventer ved leilighefd] 6 et behageligt svar, og forbliver

Kiobenh d 2 Sept
1729

velædle og velb Hr. Krigs Ra[ads] 7
Oprigtige ven og tie[ner] 8
L H[olberg] 9

Udskrift (med en kontorhånd):
Velædle og Velbyrdige
Hr Krigs Raad og Krigs Bogholder
Aage Hagen
à
Trunhiem

franco Christiania

s. 73