Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Staggemeier FRA: Ludvig Holberg (1748-10-05)

OPGØRELSE AF HOLBERGS TILGODEHAVEND
I MAJOR F. L. BÜLOWS DØDSBO
DATERET 5. OKTOBER 1748

Skrevet med en skriverhånd; underskriften egenhændig; i det danske rigsarkiv. (Generalauditørens skifter. Fred. Lor. Bülow).

Trykt efter Holger Hansens (Hjelholts) aftryk i Danske Studier 1912, s. 12.

Også denne skrivelse — i forbindelse med de to efterfølgende breve — viser Holberg som en forsigtig långiver, der ikke låner penge ud »hvis ingen fuldkommen sikkerhed er«.

Låntageren er her major Fr. L. Bülow til Espe, lånesummen er 1100 rdl., renten 5 % p. a. og pantet Søgaard i Gørlev (17,8 km. nord for Slagelse). Obligationen er dateret 11. december 1747; men major Bülow døde allerede i maj 1748, og to rytterofficerer, oberstløjtnant Adam Otto Rohwed er og major Peter Staggemeier, tog hans dødsbo under behandling. Dem sender Holberg en »beregning« over, hvor stor boets gæld til ham er; han oplyser, at hans tilgodehavende den 11. december 1748 i alt vil være 1183 rdl. 5 & 4 β. Men Holberg vil gerne have pengene udbetalt strax, og hvis han får dem inden 11. Oktober 1748, kan renterne for de to sidste måneder før december termin fradrages.

Capitalen, som ieg har udi Søgaard er Courant 1100 Rdr — —

deraf et Aars Rente, forfalden til 11. Junii 1748 55 — — —

Er 1155 rd — —

s. 135 hvor af et halv Aars Rente til 11. Decembr. 1748 bliver 28 rd 5 & 4-

Summa Prætension til 11. Decembr. 1748 1183 rd 5 & 4 β

Men ifald Pengene strax skulde blive udbetalte, fragaaer 2 maaneders Rente, som er 1/3 Deel af de anførte 28 rd 5 & 4 β, naar den beregnes at blive betalt til 11te October nestkommende. Er saa, som afgaaer 9 - 3 — 12 —

Jgien 1174 rd 1 & 8 —

Kiøbenhavn den 5te Octobr. 1748.

L. Holberg.