Adler, Johan Gunder BREV TIL: von Irgens-Bergh, Mathias Friis FRA: Adler, Johan Gunder (1821-11-09)

Paris, 9. Novb. 1821.

Kjæreste Ven!

Jeg var just paa Veien til at lykønske Dem til Geheime- Legationsraads Titelen, da jeg modtog Deres Brev af 10de Oct., hvoraf jeg seer, at jeg ikke behøver at overile mig med milte Gratulationer. Deres Avancement har kun glædet mig, forsaavidt det syntes mig at kunne være glædeligt for Dem, og endnu, uagtet Yttringente i Deres Sidste, seer jeg ikke, at det staaer i Strid med Opfattelsen af Deres egentlige Øusker; De er rykket et godt Skridt nærmere — en god Leilighed endnu og vous y voilà. Jeg beder Dem være overbeviist om min oprigtige Deeltagelse i Alt, hvad der kan vederfares Dem af godt, lykkeligt og hædersuldt.

Her ere vi da i en hyggelig lille Bolig, rue Castiglione N. 3, de høtere beskjæftigede med at løse det Spørgsmaal, om Koss eller Juel skal annoncere Prindsen ved s. 15Hoffet, dii minores sysselsatte med at regulere Forbruget af Smør, Lys, Brænde etc. Koss forsvarer sit Territorium som en Løve, og Enden paa Discussionen bliver, at da Annoncen skal skee igjennem Ministeren for de udenlandske Affairer, saa tilhører det Koss at besørge den. Med Smørret gaaer det ikke nær saa godt; hvordan vi dreie og vende vore oeconomiske Sager, saa bliver Resultatet stedse, at vi bruge Mere end vi have. Kjære Ven, hvad siger De dertil, at jeg ved Føielighed og Lyst til at være min Herre til Nytte, i hvad det end er, endelig er kommen til at faae de insipide Hofholdnings-Forretninger paa Halsen? Jeg har siden Afreisen fra Florents, da jeg overtog dem, ikke havt nogen Nytte af Reisen og faaer heller ingen af Opholdet her. Det værste er, at jeg ikke forstaaer hine Forretninger, og at den mindste Kokketøs trækker af med mig, saasnart det kommer an paa at forsvare en Misbrug, som bringer hende Fordeel. Følgerne ere Pine og Qval for mig uden synderlig Besparelse for Prindsens Casse.

De kjender den Harbou’ske Bankrupt og begriber, at den foraarsager Prindsen følelige Tab, hvor stort lader sig endnu ikke sige. — — Juels Stilling iblandt os bliver ligesom Schubarths i Italien, noget ubestemt; egentlig er han kun Chevalier d’honneur hos Prindsen, vg jeg troer heller ikke, at han agter at empietrere paa det diplomatiske Terrain for det Første. Men mueligt er det, at han, naar han har studeret sig ind i de herværende Forhold, vil blive anseet som den, der bedst kan beklæde Ministerposten i Paris. Hvorledes det er gaaet Koss, vil være Dem bekjendt, det varede længe, inden han blev udnævnt til Chargé d’affaires, og neppe har han naaet dette Maal for sine Ønsker, førend man vil rive ham herfra for at sende ham til Wien som Leg. Secretair; han er empsindlig ved denne Behandling, og mig synes, at han efter de Caresser, man har Prodigueret ham, ogsaa kunde have ventet noget Bedre.

Af Paris har jeg ikke seet andet end Gaderne og to s. 16af Theatrene, de sidste have megen Tillokkelse for mig, men ere ogsaa det eneste, som jeg hidtil har sundet svarende til den Idee, jeg gjorde mig om Paris. Jeg har bivaanet to Seancer i de Deputerades Kammer, men Forhandlingerne vare høist uinteressante. Her er flere Danske, tre Dr. es Med., Otto, Hoppe og Vahl, to Dr. es Phil., Hauch og Heiberg, Ritmester Sviser, Lt. v. Schmidten, Capt. Klaumann etc. etc.

Jeg beder Dem anbefale mig hos Fru Bergh og at hilse vor lille stædige Dahl.

A.