Rosenkrantz, Niels BREV TIL: von Irgens-Bergh, Mathias Friis FRA: Rosenkrantz, Niels (1818-09-22)

Kbhvn.22. Septb. 1818.

Jeg erfarer med megen Fornøielse, at Deres Frue er bleven lykkelig forløft med en Søn. Jeg kan ikke noksom sige, hvor kiært det er mig, at see, De med Tilfredshed erindrer Dem den Tiid, De traadde i Forhold til mig. At De vil attraae, at Deres nyfødde Søn skulde bære et Navn, som endnu længere hen i Tiden kunde minde om, at jeg var heldig nok til at aabne Dem Adgang til en Vey, der vel ikke fører til stor Lykke, men som dog frembyder mangen Behagelighed, kan ei andet end smigre mig. Men ligesaa aabenhjertig, som De have spurgt, vil jeg svare, at jeg ikke ynder, at Familie Navne føies til de egentlige Døbe Navne. De ville altsaa ikke fortryde paa, at jeg uforbeholden ytrer, at jeg hellere seer, at De frafalder Deres Hensigt, som jeg oprigtig paaskjønner.

Min Broders Søn faaer jeg anbragt som surnummerair Assessor i Landsoverretten i Viborg. Han er nu hos sine Forældre, hvorfra han maa komme hid paa et Par-Dage for at hente sit Tøi. Han maae nu sørge for sig selv. Han er herefter saa fremmed for mig, som om jeg aldrig havde seet ham.

Der har været adskillige Sammenrottelser blandt Bønderne i Norge — de sidste kom fra Bergens Stift, og Bønderne s. 27vare tildeels væbnede. Voldsomheder er egentlig ikke forefaldne. Kongen svarer dem, der beklage sig, at han ei kan hjelpe dem, da han har Hænderne bundne ved Grundloven og Stor Thinget. Jeg tvivler paa, at min Broder glæder sig over at være bleven Seraphimer Ridder. Hans Popularitet vil nok derved faa et Stød. I lang Tid har jeg et havt Brev fra ham.

Lev vel! Det ønsker oprigtig
N. Rosenkran.