Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Niels Rosenkrantz (1822-10-01)

Kbhvn.1ste Octbr. 1822.

Jeg kan ikke lade den lille Seddel afgaac uden at takke Dem for Deres private Skrivelse af 19. f. M., hvorved de havde føiet de bidende Vers mod det deelende nu fra Scenen nedtraadte Genie. Han kan vel med Rette lægges meget til Last af Poetens Landsmænd, og Udtrykkene, som han engang betjente sig af ved at tale om den værdige Fyrste, De er hos, ere ikke at forsvare, men hindre det kunde han ikke, da Aftalen ikke om Deelingen men om Tabet af det Heele var truffen forud af to andre. Men herover kan det nu ei nytte at bryde Hovedet.

Kommer den forlovede Nordiske i Synden fødte Prinds igjennem Dresden, saa maa De være forekommende imod ham, men videre ei. Jeg tænker den Bayerske Staldbroder tager sig vel fortrinlig af ham. Det er ellers en meget s. 45 ærlig ung Mand, og hans første Ledsager er en hæderlig Mand. Dersom De erfare Noget om Kaunis's Skjebne, beder jeg at lade mig det vide.

Her maneuvreres nu af alle Kræfter. Veiret er dertil beleiligt. Jeg mødte igaar ud for Øster Broe henimod Fælledet den hele Hær en retraite. Der blev skudt med Kanoner langs henad Broen til Matros Kirkegaard, hvor man steg af Hestene for at spise Frokost. Ufortjent fik jeg min Deel deraf. Kongen, Prindserne (8 i Tallet), Generaler og Adjutanter lode sig Mad og Drikke smage godt.