von Merbitz, Benedict Christian BREV TIL: von Irgens-Bergh, Mathias Friis FRA: von Merbitz, Benedict Christian (1819-12-26)

Kbhvn.den 26de Dct. 1819.

Høistærede og meget elskværdige Ven !

— — — Om Ministerial Forandringer har Publikum holdt op at tale, skjønt det, især hvad Finanzerne angaaer, synes at være af den Mening, at det ikke kunde være saa galt. Den ædle Rosenkranz har siden Jødespectaklet vundet meget i Publicums Øine, da de sige høit, at han er den eneste, om hvem man med Vished veed, at han ikke ynder E bræerne og paa ingen Maade staaer i Forbindelse med eller hænger af dem. Skulde han end personlig have Lyst til Roelighed, saa giver han dog neppe Slip paa sin Post, saa længe hans Frue finder Fornøielse i sin Stilling. Vant til fra Morgen til Aften at modtage og at leve med de Fremmede, vilde en Forandring blive hende altfor kjedsommelig, hvorfor vi vel tør haabe at beholde en Minister, hvis Tab for os vilde være uerstatteligt. ei Tab forestaaer os allerede, det er den interessante Frøken Nicolettes, som for nogle Dage siden i al Stilhed har smagt af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt ved at holde Bryllup og som nu nok, for os altfor snart, maa reise med sin virkelig brave og elskværdige Mand, der er bleven Ober Førster i Glücksborg.

Jøde Feiden har en Ende og alting er roeligt igsen. Regjeringen fik i den Anledning mange Ting at vide, som maaskee ellers ikke var kommen til dens Kundskab, thi mange anonyme Breve bleve tilsendte Kongens Omgivende, hvoraf adskillige skal have været saa djærve, at Bülows Nerver lede derunder, saa at han for at helbredes fra sin Nervesvækkelse s. 54maatte tage til sin Ven van Deurs paa Frydendahl. ei af disse Breve opfordrede endog Kongen til at give Landet en ny Constitution. Sammes forfængelige Forfatter sendte det desuden til Clio og nogle andre Klubber, og, da alt dette ikke hjalp, har han faaet det indrykket i det Norske National-Blad, hvorfra det, aparte aftrykt, skal være bleven sendt til flere her i Staden. Er Forfatteren den, som jeg af Stilen og Tankegangen troer at kunne gjette, saa er det en forfængelig gammel Nar, som aldrig har spillet nogen ærefuld Rulle, saa gjerne han end havde villet, og som hverken har Agtelse hos høie eller lave. Desaarsag vilde man gjøre meget galt, om man gjorde noget Skridt for at drage Brevet fra den Lethestrøm, hvori det snart maatte falde. Desværre er sligt ei Skridt allerede gjort, idet man for nogle Dage siden eonfiskeerte 70 Breve fra Skipper Trepka, formodentlig for at opdage, hvem det er, som sender slige Produeter til Norge. Følgen heraf har været, at Brevet omtales paa Nyt og nu rullerer i mangfoldige Afskrifter. Confiscationens Paaskud er det, at det strider imod Anordningen, at Skippere medtage Breve, Postcassen til Skade. Men ved dette Skridt maa Nordmændene opirres, thi da de staae i den Formening, hvilket tildeels er ei Factum, at Brevene aabnes i Sverrig, saa tilstoppes dem nu den sidste Kilde til fortrolig Correspondance med deres gamle Søsterland. Dette franske Politikneb er syet med hvid Traad, sagde i Gaar ei Fruentimmer, hvis Brev ligeledes var opfanget.

En anden Følge af Jødefeiden er den, at Meyer & Trier nu ikke skal have med Coursens Dirigering at bestille, men samme af Finanzministeren være anbetroet Tuteins, Rybergs, Cortwrights og Hviids Comptoirer. Følgen var, at den i en Manned stadig blev holdt i 270, men for ei Par Dage siden er den gaaet over 282, og man troer, den dog endnu gaaer høiere. Nathanson er reist til Hamborg for at discontere de 4 Millioner Mk. Bco. for Regjeringen, som s. 55endnu holdes tilgode paa det sidste Laan. Lykkes det saa vil Coursen for en Tidlang atter bedres.

Tawast med Frue er reist; de sælge alt det Tøi, de ikke have taget med sig, saa han nok for os er tabt for evig. Derimod have Fosters besluttet endnu for i Vinter at blive her. De give om Mandag og Fredag kjedsommelige Soirées, hvor man i egentlig Forstand tracteres med Thevand og Trækvind, thi de store Sahle i Bügels Gaard ere yderst kolde. Crombrygghes kommer ikke førend i November og maaskee slet ikke i Vinter, da Carl Moltke atter har faaet en Congé og befinder sig her. Derimod vil den til Engelsk Consul i Island udnævnte Reynolds aabne sit Huus. Hans Kone lader til at være en Rappenskralle, og hans to talentfulde smukansigtede Døtre udmærke sig ved en Førlighed, saa at en vis Prindsesse ret er en Sinke mod dem. Den nye Svenske Ch. d’aff. Hochschild er ret en vakker Mand. — —