von Merbitz, Benedict Christian BREV TIL: von Irgens-Bergh, Mathias Friis FRA: von Merbitz, Benedict Christian (1820-10-24)

Kbhvn.24 October 1820.

Justizraad og Dispacheur Langbergs ældste Datter havde igaar Bryllup med Professor Molbech, Forfatter til s. 58den gule Athene, adskillige Reisebeskrivelser p. p., og enMand, som Baggesen engang var meget paa Nakken af.Ad vocem Baggesen maa jeg fortælle, hvis De ei veeddet, at han endelig med sin Ægtefælle, ei af de særesteMennesker, Jorden eier, er reist til Paris, hvor det udentvivl vil være ham særdeles uvelkomment, at hans Velynder, Grev Waltersdorff ligger for Døden og manskee i detteØieblik veed mere, end vi, om Tingenes Tilstand paa hiinSide Graven. Da Bourke hover sig godt i Paris og haret høit Nummer hos sin Chef, saa troer man almindelig,at han bliver Generalens Successor, i hvilket TilfældePosten i England maaskee tilfalder Grev Carl Moltke ellerGouverneur Benson. Man havde troet, at Krabbe havdehavt Speculation derpaa, og kan desaarsag ikke forklaresig, hvi han reiste tilbage til Stockholm, skjønt det underhaanden skal have været ham tilbuden at kunne forbliveher til Tawasts Ankomst. Tawast har nemlig erholdt en 3 Maaneders Forlængelse af sin Congé, og da han hverkener bleven Krigsminister, ei heller har for Tiden Udsigt tilat succedere Grev Engstrøm (hvis Helbred meget har forbedret sig), saa troer man, at han i Mangel af en anden,ham mere convenerende diplomatisk Post, dog omsider vendertilbage til Danmark, hvor Baron Taube af egen Driftnylig er ankommen i den Hensigt at fortære sin 1200 Rd.Hamb. Bco. Pension i Kjøbenhavn. Jeg fandt ham physiskmeget forandret, men forresten den samme godmodige, vægelsindede og taciturne Mand, han altid har været. For atbesvare Deres Spørgsmaal om de unge danske Diplomaterhar jeg ikke Kundskaber nok. Hennings, som forventedesmed sin Kone, kom slet ikke, Coopmans gjorde en ganskekort Apparition, og Dal Borgo blev ikke Minister. DetBrasilianske Hof skal nemlig have insinueret her, formodentlig gjennem hans Organ, at hvis man vilde gjøre ham dertil, saa skulde Grev Santarem komme hid i somme Egenskab. Man undskyldte sig formedelst Depenserne, og efter s. 59Tingenes Forandring i Portugal vil denne Gjenstand nok ikke mere komme paa Bane. Jeg veed ikke, høistærede Ven, hvorledes Deres private Efterretninger lyde fra Fædrelandet, men det kan jeg forsikre Dem, at jeg mærker en øiensynlig Fremskriden til det Bedre. Man ødsler ikke mere med Naadegaver. De to i Sommer afsendte værdige Mænd, for at undersøge Embedsmændenes Forhold i Provindserne, have havt god Virkning. De blot Efterladne ere vaagnede af deres Søvn og have stræbt at bringe Alting i Orden, inden Paapasserne kom, de Uduelige eller Uredelige ere enten straffede eller gaaede af med Pension og Virksommere sat i deres Sted; Pligtfølelsen hos dem Alle begynder at vaagne. ei mærkeligt Beviis derpaa eller idetmindste paa Frygt for Straf, den man hidtil ikke syntes at kjende, er det, at Told-Intraderne have været større i Aar end i noget af de to foregaaende, skjønt Handelen var meget ringere. Coursen har man vidst at vedligeholde nogenlunde imellem 250 og 260, og de mere Sindige synes at spore en god Virkning af denne stadige Cours, dog er Kjøbenhavn endnu ei saa dyrt Opholdssted, at Etasraad Nissen, den gamle Ex-Censor, som nu opholder sig med Kone i Altona, nylig i ei Brev til en Ven forsikkrede, at de fleste til det daglige Liv henhørende Gjenstande vare 3 à 4 Gange bedre Kjøb end i Kjøbenhavn.

Deres værdige Chef er stedse uforandret den samme, baade paa Sjel og Legeme. Jo nøiere jeg lærer ham at kjende, jo mere voxer min uindskrænkede Høiagtelse for ham. Det samme kan jeg sige om hans Frue. Deres Huus er bleven meget muntert siden den unge Grevinde Zuboffs Ankomst. Deres Svoger Gjerlew var der sidste Søndag, og jeg underholdt mig meget med at tale med denne interessante og elskværdige Mand. Gjerne havde jeg hørt af Dem, hvorledes Baron Lagerheim hovede sig og hovedes i Dresden. Det skal, siger man, være en ung, kundskabsriig og talentfuld Mand, imod hvem den gamle Paust, s. 60der sendes til Gjengjeld til Stockholm, ynkeligen vil afstikke. — —