Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Benedict Christian von Merbitz (1824-02-24)

Kbhvn.24de Februar 1824.

— — Blomes Afslag har været Majestæten saare ubehageligt, men som H. M. selv i sin Brede er Godheden selv, saa har han antaget hans Undskyldning og blot sendt Bl. Befaling at tilbagesende sin Udnævnelse til Statsminister samt sin Rappel Skrivelse og for Resten at blive paa sin Post. Saa rask man var sidste Gang med at udbasune Kongens Villie — hvilket endog gik saa vidt, at Frost lod omtrykke nogle Ark af den Danske Statscalender for i Aar, hvori B. paraderer i de af ham ei antagne Værdigheder — saa forsigtig er man denne Gang, og det er endnu kun Rygte, at Grev Sch. skal beholde Portefeuillen, og Krabbe gives ham til Medhjelp under Titel af Directeur for Departementet. Bedre var det efter mit Skjønnende, om den sidste strax blev udnævnt til Statssecretair, saaledes som Grev Christian Bff. strax efter sin Faders Død, s. 63 thi da havde vi kun ham at holde os til, da nu derimod mueligen den gode Gamle beholder Conferencerne. Denne ellers saa værdige Mand er ikke skabt derfor, og for at undgaae at forsnaplisere sig, taler han om de ethvert Individ mindre interessante Gjenstande, saa at man skulde troe, at Brasilien og Grækenland laae ham mere paa Hjertet, end det hele øvrige Europa. Hos salig Rosenkranz kunde jeg ofte i 10 Minutter faae Stof til en heel Depeche; her har jeg endnu ikke kunnet opsnappe nogle Linier. Forresten behandles vi yderst forekommende, og uagtet den gode Mands Omstændigheder ere langt fra at være de bedste, har han dog allerede givet os tre splendide Middagsmaaltider. Hvad Kherre Krabbe angaaer, da ønsker jeg inderligen, at Rygtet ham angaaende maatte stadfæstes; ogsaa haver jeg bestræbt mig for paa anden Maade at gjøre, hvad jeg kunde, for at formaae ham til at modtage den ham tiltænkte kongelige Naade. Det er en duelig og værdig Mand, og alle Stemmer forene sig til hans Fordeel. Grev I. Bff., som ellers vilde være den nærmeste, tvivler jeg om at Posten bliver tilbuden, deels af Frygt for Undskyldning fra hans Side, deels for hans Misforhold med det, vi her kalde Kabinettet. Grev Dernath har vel en Talsmand i Nicolai, men Publikum ytrer sig saa høiligen imod ham, at det vel neppe er troligt, at man deciderer sig for ham. Flere Damer af Dronningens Omgivelser skal stemme for Grev Carl i London, ikke for hans Skyld, men for Konens, ei Motiv, som Landsoverherren nok neppe vil finde tilstrækkeligt; desuden gik det nok ikke vel an, at 2 Brødre kunde sidde i Statsraadet. Alt dette fører til Resultatet, at Rygtet om Krabbe er yderst sandsynligt.

Geheimeraadinden er bedre og mere beroeliget, siden Fru Nicolettes Ankomst med sin Mand og en allerkjæreste Dreng paa 2 Aar foruden en Patteglut. Imidlertid er hendes store Tab endnu en fix Idée og hendes kjæreste Samtale; hun nøies ikke med at have den Asdødes Miniatur s. 64 Portrait liggende for sig, nei endog det store Portrait i Legemsstørrelse staaer ligeover for hende. Til Sommeren vil hun tage til Præstens paa Rygaard for der fra sine Vinduer idelig at kune see til den Afdødes Gravsted. Si quis talem, tam dilige vivum, havde jeg Lyst til at tilraabe enhver lykkelig Ægtefælle. Igaar hørte jeg som Rygte, at Frøken Georgette skulde være Hofdame hos Kronprindsessen, naar Frøken Colbjørnsen gifter sig med sin unge Tilbeder v. d. Maas, ei temmeligt ulige Partie. Vredes ikke paa Herholdt, ædle Ven, thi hans Tilbedere paastaae, at det er ham, ene ham, som ved sin voldsomme Cour har reddet den unge Prinds Frederik. De tre andre Læger vare Schwarskopf, Fenger og Saxtorph, ellers ogsaa brave Mænd.

Jeg haaber, at De i det af Dem omtalte Privatbrev ikke har skrevet andet, end hvad jo nok maatte vides paa høiere Steder, thi i Fortrolighed har man sagt mig, at Kongen har ladet sig give alle de til den Afdøde post festum indløbne Privatbreve fra Danske Diplomater. Tak for Deres behagelige Skildring af mit Fædreland under den vise Oldings faderlige Regjering. Jeg vilde ønske at kunne give Dem noget Lignende til Gjengjeld. Det er sandt, at Alting gaaer her til det Bedre i Sammenligning med Tilstanden under Krigen og noget efter, men saameget man end har bestræbt sig for at forøge de duelige og redelige Embedsmænds Antal, saa er der dog endnu en Deel gammel Surdeig tilbage; især plager Fanden de fleste af dem, der have Kasser under Hænderne. Major og Ridder Scheel, Lotterie-Inspecteur, er suspenderet for manglende Regnskab, høilig mistænkt med Hensyn til hans flotte Levemaade. En Havnecasserer Wissing, som gav afdøde Hvidberg 5000 Rbd. forat faae Embedet, siges at være paagreben ude i Landet. Hans Casse Defect er blot 50,000 Rbd. ei Par lignende Personer ere satte ved Vingebenet, og i Forgaars arresterede man Generalitetets Casserer Splittorfs, s. 65 Krigsraad, om ikke endog General-Krigs-Commissair. Mindre Mildhed imod Ex-Conserentsraad Birch vilde maaskee have afholdt disse og flere endnu ei opdagede Regnskabsførere fra at lade sig forfore af Djævelen, som nu ei mere gaaer omkring som en brølende Løve, men yttrer sig i Vellevnet og Overdaadighed i Klædning, Meublement, Lysttoure p. p.

Statsminister Kaas er tilsyneladende rask, og jeg har endnu ikke hørt Tale om, at han til Sommeren agtede sig til Carlsbad. Derimod hedder det, at efter Prindsesse Wilhelmines (der daglig meer og meer udvikler sig til sin Fordeel) Confirmation reiser Kongen med Familie til Slesvig, hvorfra H. M. alene agter at gaae til Jylland for at inspicere Tropperne p. p.

Vi havde før Kongens Fødselsdag en Deel Rygter om Forandringer i Collegierne, som ikke have stadfæstet sig. Nu gaaer der andre oeconomiske Rygter, hvorefter 3 Regimenter skulde gaae af og Officererne sættes paa halv Gage, Cmbedsmændenes Lønninger fra Sølv nedsættes til Papir og betydelige Indskrænkninger finde Sted i Collegierne. Deslige Rygter komme enten fra høiere Steder, for at høre Folks Omdømme, eller fra lavere, for at give gode Raad, men synes dog ikke at føre til noget Resultat. Aldrig mindes jeg nogen Vinter, hvor der har været saa idelig Gjestereren i Corps dipl., ikke at tale om de mange Soiréer; det er en Sjeldenhcd at have en Dag fri, og jeg kjører en skjøinte Deel Penge bort i Vognleie, ei at tale om, hvad der gaaer med i Spil og de fordømte Kortpenge, som endnu ere 3 Rdl. pr. Spillebord, skjønt Tjenerne, naar de strax sælge Kortene, ikke udgive mere end 2 Mk. Franske Comedier have vi hver 14de Dag hos Marquis St. Simon, der paa Thorsdag giver sin første store Diner for t Vinter. — —

L. Daae, Breve fra Danske og Norske.

5