Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Benedict Christian von Merbitz (1825-01-15)

Kjøbenhavn, den 15de Januar 1825.

— — — Grev Otto Moltke er for saa vidt bedre, at han er kommen til Staden og har bivaanet Statsraadet, dog har jeg ei endnu seet ham ved Hoffet eller i Selskaber. Besynderligt er det, at hans Kone har taget sig hans Uheld nærmere end han selv og desaarsag endnu skal være meget svag.

Den Gang De, ædle Ven, var saa god at sige mig, at Kongen havde lovet Dem at fornye Deres gamle Adel, meldte jeg det. Den nye Vending, Cancelliet har taget, har jeg ikke omtalt, men ladet Tingen beroe ved det, jeg een Gang havde skrevet. At Grev Schimmelmann i den nye Statscalender efter Kongens Befaling er anført som virkelig Chef for de udenlandske Sager, er Dem vel allerede bekjendt; endnu, hedder det, har det Intet indbragt ham videre, end at han vedbliver at trække sin Gage som Statsminister uden Taffelpenge, dem han dog i Henseende til Corps dipl. fortjener nok saa godt som hans Formand; thi han tractera os oftere, om ikke bedre. Ja man siger endog, at han vil give os Søiréer, dem Lord Hageman og Mylady Brun allerede have begyndt hveranden Mandag og Thorsdag, og som beæres af Prindsernes Nærværelse og trækkes langt ud paa Natten.

Admiral Wleugels Død og de deraf flydende Promotioner i Søe-Etaten er Dem allerede bekjendt. Til Geburtsdagen vil de formodentlig strække sig gjennem alle Etatens Classer og som en Følge deraf Wessel-Brown og Baron Holsteen blive Contre-Admiraler, helst v. Dockum er nær ved at himle. Det hedder ogsaa, at Bülow, Kirchhof og Bassewissamme Dag skal udnævnes til General-Lieutenanter. Nu have vi da een Vice-Admiral for hvert Linieskib! Den Dag, jeg gratulerede Frue Bille til denne Forfremmelse, var hun saa naadig at bemærke mig, at alle de andre Herrer havde været der Dagen i Forveien; hun syntes mig ellers at ville spille den ædle værdige Dame, som Frue Roseukrans, men s. 67 det klædte hende ikke. Fra 1ste til 8de Januar var Frue Rosenkrans's Port lukket: hun vilde ikke tage imod Nogensomhelst i de Dage, som ifjor vare hendes for os uerstattelige sal. Mands Lidelfesdage. Dunsfeldt skal i Berlin være temmelig heldig med at finde Partieipantere til hans Østersøiske Handel. Han har nu sendt sin Medhjelper Garrigues til England for der at søge Deeltagere, og der vil det nok vise sig, om det Hele bliver til noget Stort eller til en —.

At Kammerjunker Bille er bleven Attaché ved det Danske Gesandtskab i Frankfurt, er en Efterretning, jeg nok kommer for sildig med. Han afgik dertil som Coureer med Papirer, henhørende til de pengespildende Fæstningssager, som Østerrig og Preussen trænger paa.

En Bog, trykt i Slesvig og udbasuneret af Langenau, kaldet: Recht und Macht des Zeitgeistes, har her gjørt Opsigt, dog kun i de høiere Regioner, thi vores Liberale ligne deri andre Landes Ultra, at de ikke lide det kjære audiatur ei altera pars og derfor ei heller gide læst, hvad der, om end nok saa fornuftigt, skrives imod dem. Statsminister Kaas, som har kjøbt Seidelins Gods Erichsholm, agter nu, maaskee for at kunne betale hiint, at sælge saavel sin Gaard her i Staden, som sin vakkre Bondegaard ved Gjentofte. Denne skal med alt det, han har anvendt og bygget paa den, staae ham i henved 60,000 Rbd., og han vil neppe faae Sjettedelen derfor igjen. Hans Stedsøn er nu reist til sit fede Embede i Langenfelde, Grev Ransau Marschall i hans Sted og Grev Julius Holck opvartende Kammerjunker hos Prindsesse Christian. Om ei Staldmester-Embede for Grev Blücher-Altona tales ikke mere. — — —