Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Benedict Christian von Merbitz (1826-01-03)

Kjøbenhavn, den 3die Januar 1826.

— — — Idag har jeg den Nyhed, at H. M. i Forgaars har overrasket Sin Familie ved paa een Gang at gjøre sex Kongelige Høiheder, nemlig Prinds Christian, hans Gemalinde, Søn, Broder og 2de Søstre. Denne behagelige Overraskelse skal have sundet Sted i et lidet Familie-Selskab, som Aftenen før Nytaar sandt Sted hos Prindsesse Juliane, og som Kongen med sine Døttre beærede med sin Nærværelse, hvor da H. M. ved Midnatstid har tilkjendegivet dem Sin allern. Resolution. De veed, at man allerede længe havde undret sig over, at den præsumptive Thron-Arviug manglede dette Prædicat. Man har anført, at denne havde yttret ikke at onske det for Sig alene, og dette er formodentlig Aarsagen til den store Udstrækning, hvormed man dog ei har gjort andet end følge Preussens Exempel, som maaskee snart vil blive efterlignet hos os i Saxen.

— — De har vel allerede for længe siden faaei Brev om Marquis S. Simons nye Historie paa sidste Hofbal, hvor han og hans Frue vilde, at Datteren ikke maatte forlade sin Moder og derfor i Kredsen skulde staae enten ved Siden eller bag ved hende (i hvilket sidste Tilfælde hun nok vilde vidst at skuppe hende frem), at Hauch derpaa foreslog, da hiint paa ingen Maade kunde gaae an, at hun knude staae ved Siden af Grevinde Santi, at, imedens dette endnu discutteredes, Herskabet traadte ud, hvorpaa Enhver ilede til sin Plads, og Frøten S. S. derved stedtes i Forlegenhed, hvilket Hofdamen Frøken Levesau troede venskabeligen at afhjelpe ved at faae hende til at staae ved Siden af sig nederst i Salen, hvilket Faderen bemærkede, og derpaa lydelig raabte til hende: Sortez de la chambre ! og da hun ikke syntes at forstaae ham, strax ilede til og førte hende ud i nærmeste Værelse, hvor lille Frøten Gale og andre unge Piger stode af Mangel paa Plads; at han endelig, fordi Datteren ikke kunde spise ved samme Bord, s. 74 som Moderen, førte den første hjem, da der skulde gaaes til Taffels, hvilket igjen gav Anledning til, at den af Skjebnen ham tildeelte Dame maatte gaae alene og han først kom efter og tog sin Plads ved Kongebordet, da hele Verden allerede sad. Denne hele Opførsel har saare mishaget, og man har paastaaet, at Grev Schimmelmann havde faaet Ordre at sige ham noget desangaaende; men om dette er bleven udført, er mig ubekjendt, vil vel ogsaa efter den gode Gamles milde Characteer have været saa mildt, at den anden har kimset deraf. De samme, som paastode hiint, sige ogsaa, at Frøten S. S. ikke mere skal inviteres, hvilket falder mig vanskeligt at troe, og som vi nu den 18de vil faae at see paa det Bal, som den Dag gives for at fetre H. K. H. Prindsesse Wilhelmines Fødselsdag. Man har endnu en anden Anecdot, hvor Fru S. S. paa Prinds Christians Concert for at indtvinge sin Datter i første Rad med Kronprindsessen og de fornemste gifte Damer bad Frue Wynn at snerpe sig, hvorpaa da hun, Moderen og Datteren sadde tilsammen paa to Stole og Frøkenen følgelig i første Rad. Skal man troe Rygtet, saa er denne Frøken, som nu er fuldvoxen og ganske kjøn Pige, nær ved at forloves med Attachéen de Bussiérre, som har omtrent 50,000 francs i aarlige Revenuer. Andre paastaae, at Moderen, da hiin ikke er af gammel Adel og S. S.s derimod stammer fra Noæ Ark, har langt høiere Projecter, nemlig at faae hende smurt paa den unge vakkre Grev Colloredo. Denne Minister kommer rigtignok hyppigt der i Huset til sorskjellige Tider, men om dette gjelder den endnu flinke, let antændelige, medlidende — — — — Moder eller den smukke Datter, — derom stride de Lærde.

— — I Stockholm faldt Carl Johan i Graad, da han fik Budskab om sin oprigtige Ven Alexanders Død. Ham vil Constantins underlige Idee, hvis den ellers er sand, være ein gefundenes Fressen, thi Venskabet er neppe gaaet i Arv hos denne Broder.