Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Benedict Christian von Merbitz (1826-11-14)

Kjøbenhavn, den 14de November 1826.

Inderlig elskede Ven!

— — Mit Ophold i Stockholm af lidet meer end 4 Maaneder var mig i det Hele tagen særdeles behageligt, kun de 3 sidste Uger kjedede jeg mig morderligt og længtes efter Hjemmet. Aarsagen var, at Befalingen til at tage Assked just kom, da Kongen stod paa Nippet at gjøre nogle Smaareiser i Landet, saa jeg ikke førend hans Tilbagekomst kunde faae mine Asskeds-Audienzer. Disse vare saare naadige hos alle Herskaberne. Hele 3 Gange har jeg nydt den Ære at spise ved Kongens Taffel og 2 Gange ved Kronprindsens. Den deilige yndige Kronprindsesse er meget smukkere, end hun var for 3 Aar siden, er tilbedt af hele Verden. C’est la candeur personifiée. Efter hende er Kongen den af hele Familien, der meest er elsket. Den lille Hertug af Skaane, som jeg ikke fik see, skal ligne ham. Dog siger man, han er styg, hvilket let kan forklare sig; thi har han Bedstefaderens Ørnenæse og Ørneblik, saa vil dette, saa klædende det end er for en Mand, dog ikke see godt ud paa en Patteunge. Han skal ellers være særdeles stor, rask og vel for sin Alder.

Af Deres Bekjendtere der fandt jeg Crombrugges aldeles som i Kjøbenhavn. De modtoge mig meget venskabeligt og ere endnu saa godt Dansksindede, at alle deres Tjenestefolk ere Danske. Begge syntes at fortryde Byttet, dog yttrede de det ikke, klarligen af lutter Forsigtighed. Baron Schimmelpenningk syntes at leve ret lykkelig med sin Kone, en Frøken Ransau, som Narren Schitere van Lophem forgjæves havde friet til. Hr. v. Krabbe fandt jeg meget forandret, han var bleven taus og stille, og var han imellem lidt oprømt, var det kun tvungent. Formodentlig har han ikke været tilfreds med sit sidste Ophold i Kjøbenhavn, men skulde den Tractat, hvorom jeg siden skal tale, skaffe ham en Excellencetitel, saa vil han udentvivl blive heel forandret. Van Brienen var noget ældnet, men for s. 84 Resten ganske den gamle. Hans Kone spiller nu den ømme Moder. Deres 5/4 Aars vakkre Dreng er deres fælleds Lykke. Grev Wetterstedt bar, som fortjent, almindelig agtet og yndet. Døer han og Kongen eengang, saa vil der blive en stor Forandring: thi i dem sætter Nationen en udeelt Tillid, og det er ikke Enhver medgiven at have deres Talenter.

6*

I Onsdags kom den raske og ved sin Styrke og Behændighed i alle gymnastiske, for Tiden i Sverrig meget agtede, Øvelser alle unge Svenske forbausende Kammerjunker Zeuthen hertil som Coureer og medbragte den saa længe bearbeidede Handelstractat imellem Danmark, Sverrig og Norge. Dens Grundbasis er Reciprocitet, dog kun saaledes, at Landenes Skibe og Ladninger gjensidigen behandles som de indfødte. Den er afsluttet paa 10 Aar, skal ratificeres inden en Maaned og træde i Kraft d. 1ste Januar 1827. De Danske Colonier, Grønland, Island og Færøerne, ere undtagne, saaledes er ogsaa Salttilførsel undtagen fra Svensk Side. De facto er derved den Svenske Navigationsact af 1724 ophævet i Henseende til Danmark, og der paastaaes, at det er endnu den liberaleste Handelstractat, som Sverrig nogensinde har tilstaaet; ogsaa yttrede forleden vores gode Gamle, at Nationerne gjensidigen i 3 Aarhun-dreder havde behandlet hinanden som de mindst favoriserede, og at et lykkeligt Sammenstød af Omstændigheder havde forbeholdt hans Ministerium den Ære at see disse uvenskabelige Forhold hævede. Vanskeligt er det at sige, hvo der vil vinde derved. Ved første Øiekast er Fordelen øiensynlig paa Svensk Side, da man der har meer end dobbelt Antal af Handelsskibe imod Danmark, og da de Danske Toldafgivter og Handelslove ere langt liberalere end de Svenske; men Fordelen paa Dansk Side er derimod, at man nu endelig kommer i det saa længe ønskede venskabelige Forhold med Norge og i dette Rige vil finde et lettere Afløb for Dansk Korn og andre Producter, samt at Danmarks s. 85 Handelsskibe, som efter dets Forliis ved Engelsk Raneri for det meste bestaaer af smaae 1 à 2 mastede Fartøier, netop bedst ere skikkede til at forsyne Norges og Sverrigs Smaastæder, hvor større Ladninger vanskelig vilde finde Afsætning. — —