Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Benedict Christian von Merbitz (1827-06-26)

Kjøbenhavn, den 26de Juuii 1827.

— — Har Hs. Exe. Hr. v. M., som jeg formoder, meddeelt Dem Hovedindholdet af, hvad jeg skrev ham den 9de og 16de dennes, saa veed De allerede alle de Gunst og Naadesbeviisninger, der ere nedregnede paa eengang paa Baron Løwenstern, nemlig Indsødsret, Optagelse i den Danske Adelstand, Nøglen, Oberst-Titel af Armeen og en sor ham nyskabt overordentlig Minister-Post i Brasilien med 6000 Spec. i Gage og 2000 i Reisepenge, item Løfter, at hvis han tilveiebringer den Handelstractat, han der skal afslutte, saa skal han kun forblive der i 2 Aar og ved sin Hjemkomst erholde den første Minister-Post (somme sige udtrykkelig den Engelske), der kunde blive ledig ved et Europæisk s. 90 Hof. Han er allerede afreist med Kone og Børn for at Besøge Familien i Holsteen, gaaer siden over Hamborg og London til Damps til Lissabon, og derpaa til Skibs til sin Bestemmelse. Skulde imidlertid Don Pedro være kommen til Europa, saa vil der opstaae en snurrig Collision med ham og Olinto, for hvem jeg formoder, at man i saa Fald har noget andet, maaskee Neapel i Baghaanden; thi begge vil de nok ikke kunne trives paa eet Sted.

Denne elskværdige Lykkens Yndling, som personlig har vidst at sætte sig i Naade hos Kongen, og hvis fornuftige, æresyge Hustrue vel ei heller paa sin Side har forglemt at insinuere sig hos Dronningen og de Tydske Hofdamer, er den egentlige Grund til alle de gamle Rygter, hvorom jeg fortalte Dem sidst, og som aldeles imod min Villie synes at have soruroliget Dem, thi alt længe vidste man, at hans Bestræbelser gik ud paa at ansættes i Dansk Tjeneste. I Førstningen siger man, at han helst var bleven i Militair-Etaten; men da han modestement vilde begynde med at være Regiments-Chef, stødte han paa saa uovervindelige Vanskeligheder, at han blev nødt til at kaste sig paa Diplomatiken, hvortil han offrede sig med særdeles Iver, studerende det Danske Sprog, ja endog Jurisprudenzen, forsaavidt den dermed staaer i Forbindelse. Lyst til at leve med sin Svoger og i det hans Kone saa kjære Land opvakte Higen efter Deres Post, som dog vist ikke var bleven Dem betagen imod Deres Villie, da man, om det var lykkedes, nok havde lagt Dem en Guldbroe, men da Svogeren sik en Post ude af Landet, og Udsigten mindskedes til, at Moderen skulde bestræbe sig sor at faae ham ind i Landet igjen, saa synes det, som om man havde opgivet denne Idée og kastet Øinene paa Neapel, skjønt Blome havde Udsigt dertil og Vogt desuden ikke yttrede Ønske om at forlade sin Post for evig. Senere, ja ganske kort før, end Sandheden kom frem, hed det, at han skulde faae Bøckelmanns Post i Hamborg og denne forsættes i Hoppes Sted s. 91 til Paris. Mueligt er det, at de fleste af disse Rygter ere udspredte à dessein, for at skjule den sande Plan, som mueligen især befordredes af Fruen, der, al søsterlig Kjærlighed uagtet, nok heller vilde staae over end ved Siden af sin Søster, en Gisning, der grunder sig i hendes Courage til at ville med Børnene følge med til et saa fraliggende, fra Europ Skikke og Sæder saa sorskjelligt Land. Denne Fremmedes Ansættelse her er bleven meget sorskjelligen betragtet. I Klubben, hvor man ellers seer suurt til ethvert Indgreb i Indfødsretten, har hans personlige Elskværdighed, Sindighed og tilsyneladende Beskedenhed, foruden det almindelige fordeelagtige Omdømme om hans Duelighed, samt, at han i Samhold med en Deel andre er særdeles præsen tabel, sremvirket Bifald, helst man der har den ugrundede Formening, at han er rig og bringer Penge ind i Landet; men hos Frue B. og andre, som have Venner og Slægtninge i den Danske Diplomatik, skriger man over Nepotisme, skjønt den Gamle forsikkrer Enhver, der taler til ham derom, at saa kjær denne Udnævnelse end var ham, saa havde han dog aldeles ingen Deel deri, men at Alt i denne Henseende var H. M.s egen Plan og Villie.

Ester denne Fremstilling vil De, høistærese Ven, nu kunne være ganske roelig for ei at fortrænges fra det Dem kjære Dresden, thi af Grev Fritshave De sandelig Intet at befrygte. Han synes overhovedet ei mere at være i Sommes Kridthuus. — Hvad De omtaler om en Svoger, der ligeledes gad fortrænget mig, saa skal jeg gjerne godvilligen række ham Haanden, hvis han har Indflydelse nok til at bevirke, at jeg for 36 Aars Tjeneste siden 1791 — ei at tale om, at jeg allerede siden 1782 gratis supplerede min af Apoplexie paa Tunge, Haand og Fod lammede Fader — fik en Pension af 1200 Rthlr. Saxisk eller lidet over Halvdelen af min nuværende Gage, under Betingelse at kunne fortære den, hvor jeg vilde, thi naar man i vores Fag har naaet en Alder af 64 Aar, saa duer man ikke s. 92 meget mere, helst ved et Hof, hvor man i Almindelighed hensender Begyndere, og hvor jeg nu, paa et Par Undtagelser nær, kunde fra Alderens Side være Fader til alle mine Staldbrødre, der naturligviis hellere omgaaes og have Fortroelighed til en Ievnaldrende, end til en gammel Mand. Af Aviserne have De seet, at Langenau har forladt Wien, man veed siden, at han er kommen til Frankfurt, og kan vel altsaa daglig vente ham. Nysgjerrige ere vi efter at see, om hans herværende Chef afgaaer til Damps med Frue St. Simon, med hvem han staaer i nøie Forbindelse, og som med Flid synes at forhale sin Afreise for at kunne ledsages af Elskeren. Nyligen gjorde de med Flere en Tour sammen til Møen, men det var vel ikke den første Tour, de havde gjort med hverandre, Datteren til liden Opbyggelse. Vicomte de Quabeck er kommen tilbage fra Hamborg med en kjøn gammel og sygelig Kone, hendes gamle Søster, en Mlle la Motte, og en ret vakker Datter; de flytte for i Sommer til Rolighed ved Vedbæk.

Sr Hoppe har da endelig fanget sig i sin egen Snare og sidder nu i Castellet. Efterat have faaet tout court sin Afsked samt Forbydelse at vise sig for Kongens Aasyn, skreg han og forlangte Undersøgelse. Man tog ham paa Ordet, inden han ventede det, og da Et.-Rd. Lange fandt i hans Papirer skjellig Grund til at lade ham hefte, nedsattes en Commission for at undersøge dem nøiere og examinere Patronen. Hvori hans Forbrydelse egentlig bestaaer, veed man ei saa nøie, da Tingen behandles meget hemmelighedsfuldt, men saa meget troer man at vide, at han stedse har havt Udflugter for ei at tilbagelevere et ham betroet Credit-Brev samt visse Fuldmagter, og at man formoder, at han i Paris eller andre Steder har pantsat disse Gjenstande. — Jeg erindrer ikke, om jeg har fortalt Dem, at den Hr. Homberg, som paa Rothschildernes Vegne nok har lagt her et Aars Tid og endelig har afsluttet Laanet af de sidste 2 Mill. Pund Sterling til 60 for 100 s. 93 à 3 pCt. Renter, er bleven forlovet med Prindsesse Pignatellis Søster, Mlle Nathan David. Denne har været opdragen hos Miss Elking og er der efter Moderens Villie fuldkommen bleven oplært i sin Christendom, hvortil hele Familien vilde overgaae, naar Faderen lukkede sine Øine, men nu har denne Fader tvungen hende til at lade sig confirmere paa Jødisk, en Ting hun des lettere kunde gjøre, som man paastaaer, den her brugelige Jødiske Catechismus skal være meget god og indeholde den hele christelige Moral; hun idetmindste vil altsaa blive i sin Faders og tilkommende Mands Tro. Frue Dal Borgo fortalte mig i Gaar, at hendes Mand havde skrevet hende, at Pignatelli nu snart ventedes til Lissabon som Ch. d’aff men at han for det første kom alene. Quabeck paastaaer desuden, at Konen aldrig vil kunne trives der, thi uagtet de fleste Portugisere nedstamme fra Jøder, saa er Jødeblod dog der saa forhadt, at man udentvivl vilde skye hendes Omgang.

Kronprindsessen af Sverrig er den 18de dennes lykkelig forløst med en Søn, som skal kaldes Franz Gustav Oscar, Hertug af Upland. Den stakkels Hof-Marschall Grev Posse er hidsendt og indlagt paa Bistrupgaard. Var han tilforn kun gal par intervalle, saa vil han nu nok blive det aldeles, naar han opdager, hvad Sted han er paa.

Kastende mig for Hendes Naades Fødder og omfavnende i Tankerne Deres kjære Børn, beder jeg Dem, ædleste Ven, med venskabelig Bevaagenhed at erindre

Deres hengivneste Ven
og Tjener
Ms.